Mænd klager over diskriminering

Det er mest mændene, der klager til det nye ligebehandlingsnævn

Mændene klager ikke kun på grund af forskelsbehandling på arbejdsmarkedet, men ofte på grund af diskrimination i nattelivet. -
Mændene klager ikke kun på grund af forskelsbehandling på arbejdsmarkedet, men ofte på grund af diskrimination i nattelivet. -. Foto: colourbox.com.

200 klager. Det er, hvad Ligebehandlingsnævnet har modtaget siden nævnets etablering for lidt mere end et år siden. I løbet af det år, der er gået, har nævnet færdigbehandlet og afgjort i alt 64 af klagesagerne, og af dem begynder der nu at tegne sig et billede af, hvilke danskere der føler sig diskrimineret og hvorfor.

Af de 64 færdigbehandlede sager handler langt de fleste - 32 i alt - om køn. 22 af sagerne handler om etnicitet og race, og kun 10 sager handler om forskelsbehandling på grund af alder eller handicap.

Det er altså fortsat ligestillingsspørgsmålet, der fylder mest. Det kan hænge sammen med, at det er en diskriminationsgrund, som de fleste kender til. Det er jo nyt, at man også kan klage over forskelsbehandling på grund af alder, handicap og seksuel orientering. På kønsområdet er der flere klager fra mænd end fra kvinder, og en stor andel af klagerne om køn – næsten 70 procent – er blevet afgjort til klagerens fordel, fortæller Erling Brandstrup, der er chef i Sekretariatet for Ligebehandlingsnævnet.

Mændene klager ikke kun på grund af forskelsbehandling på arbejdsmarkedet, men ofte på grund af diskrimination i nattelivet. En stor del af klagerne fra mænd handler om, at de er blevet afkrævet flere penge end kvinder for entré og drinks på diskoteker og klubber.

- Det er dog måske mere interessant, at vi nu også ser flere sager om ligeløn, end det tidligere Ligestillingsnævn blev præsenteret for, siger Erling Brandstrup.

Tallene er noget anderledes, når det gælder afgørelser i sager om etnicitet og race. Her har kun 4 ud af 22 klagere fået medhold. Den – for klagers vedkommende – nedslående statistik skyldes ifølge Erling Brandstrup, at det er svært at bevise, at man har været udsat for forskelsbehandling, fordi man ikke er etnisk dansker.

- Vi anbefaler på vores hjemmeside og i vores pjece, at klagerne sikrer beviser for eksempel ved at få navne på vidner, optage lydfiler og fremsende e-mails. Vi tror på, at det kan være med til at dokumentere klagerne over etnisk forskelsbehandling, siger Erling Brandstrup.

Anderledes ser det ud i sager om aldersdiskrimination. Her har nævnet i alle de 8 sager, der er behandlet, givet klagerne medhold.

- I disse sager har det efter nævnets vurdering været gennemgående, at flere personer over en vis alder var blevet afskediget i forbindelse med for eksempel nedskæringer eller ikke var blevet indkaldt til samtaler, så her faldt afgørelserne ud til klagernes fordel, siger Erling Brandstrup.

bech-jessen@kristeligt-dagblad.dk