Mågerne i Aalborg bryder sig ikke om Klaus Godiksen.
”De er jo ikke dumme, og så snart de spotter mig, er der alarmskrig, og ’mojn så er de flojn’,” siger Godiksen, der er ansat som skytte ved Park & Natur i Aalborg Kommune.
I Aalborg er måger blevet en plage. Men også i Horsens, Aarhus, Odense, København og mange andre byer er den gal, og Naturstyrelsen modtager stadig flere ansøgninger om lov til at regulere fuglene – hvor regulere betyder at aflive. Det oplyser forstkandidat og vildtforvalter i Naturstyrelsen Anders Jensen.
Men det er først og fremmest vores egen skyld, at måger og mennesker i stigende grad støder sammen.
For det første bygges der rigtig mange boligblokke i havneområderne, og kysten er som bekendt mågers naturlige leveområder.
For det andet er vi generelt blevet mindre tolerante over for naturens ”støj” og klager, når dyr skriger, kvækker, synger og skræpper.
For det tredje ligner tidens byggestil fuglefjelde for en måge – og på de flade tage kan fuglene yngle og være i fred for rovdyr.
Og for det fjerde har især to mågearter ændret vaner.
”Der er simpelthen flere sølv- og havmåger, som bliver hængene i byen, når ungerne er udruget, hvor de egentlig burde flyve ud i naturen igen. Og det skyldes, at vi smider madrester fra os i parker og på pladser. Biotopen i byerne er blevet for god. Her er jo alt, hvad de skal bruge,” siger skytte Klaus Godiksen.
Det er især mågernes skrig, der får folk til at klage over ødelagt nattesøvn. Men også det faktum, at fuglene hugger mad fra cafébordene, er et konfliktpunkt. Ligesom syreholdige mågeklatter på parkerede biler er upopulært.
De måger, der bliver i byerne, når ynglesæsonen er forbi, kaldes tillægsfugle eller gæstemåger, og de er ikke sådan lige at blive af med igen. Heller ikke selvom der er opfundet flere måder at afskrække dem på. For eksempel med drager formet som store rovfugle.
”Det er svært at kæmpe mod den tiltrækning, madrester har, så jeg synes godt, vi kunne blive bedre til at rydde op efter os. Og så er det med byggestilen for tiden: Fra en måges synsvinkel bygger vi jo nærmest fuglefjelde til dem med alle de flade tage,” siger Klaus Godiksen.
Når folk i Aalborg møder Godiksen med geværet over skulderen, får han opmuntrende bemærkninger med på vejen. Men selv kan han godt blive lidt ked af det, for han kan lide måger.
”Det er flotte fugle,” siger skytten, der dog også kan lide dem stegt.
”Nu, hvor vi er kommer af med alle de åbne lossepladser, vi havde før i tiden, er måger rene og raske dyr, og man skal ikke kimse af stegt måge. Jeg plejer at skære fedtet af bryststykkerne og panere dem, og så bare på panden med dem,” siger han.
Almindelige borgere skal dog ikke begynde at aflive måger, pointerer han, for der skal tilladelse til at regulere bestanden.
Dyrlæge Anne Sørensen, som har været medlem af Det Dyreetiske Råd siden 1999, mener, at vi godt kunne være mere rummelige, når det kommer til sameksistens med vilde dyr, som ikke er skadedyr.
”Det er klart, at ødelæggende dyr som rotter må reguleres. Men det er, som om vi er begyndt at lægge flere almindelige dyr ind under den hat, man tidligere kaldte skadedyr. I gamle dage fodrede man duer fra parkbænkene, det tror jeg ikke er udbredt mere. Jeg synes, vi skal tænke over, hvad det er for dyr, vi absolut ikke kan have, og så være lidt mere tolerante overfor de andre.”