”Jeg har kontaktet ham for et halvt år siden, men han svarede ikke. Han skrev i stedet til min mor, at hun skulle få mig til at holde op med at chikanere ham, og at han ikke havde overskud til mig og mine søskende.”
Sådan lød en af henvendelserne til Børns Vilkår fra et barn, der ikke havde set sin far i to år som følge af en skilsmisse.
Henvendelsen er langtfra enkeltstående. Mange børn med fraskilte forældre ender med at miste kontakten til enten mor eller far, og for de 11-årige har hver sjette mistet kontakten til den ene forælder. Det fremgår af rapporten ”Jeg er træt af at være deres brevdue”, som Børns Vilkår offentliggør i næste uge. I rapporten har Børns Vilkår i samarbejde med Egmont Fonden analyseret børn og unges henvendelser til BørneTelefonen. De seneste tre år har der været 2500 rådgivninger af børn og unge, der har henvendt sig på grund af skilsmisse.
Ifølge Bente Boserup, som er seniorkonsulent i Børns Vilkår, kan der være forskellige årsager til, at kontakten ryger.
”Konfliktniveauet kan være så højt, at den ene forælder trækker sig. Det kan være for at skåne barnet, eller fordi de føler, de ikke selv kan holde til det,” siger hun og forklarer, at det også kan være myndighederne, som vurderer, at den ene forælder ikke kan give barnet den nødvendige omsorg.
”En anden grund kan være, at far for eksempel får en ny familie og synes, det er bøvlet og svært at få tilværelsen til at hænge sammen med to familier. Derfor trækker han sig, selvom både mor og barn ønsker, at der skal være kontakt,” forklarer hun.
Ofte sidder børnene tilbage uden at forstå, hvorfor kontakten med den ene forælder er blevet brudt, fremgår det af rapporten.
”Min far vil ikke se mig. Jeg prøvede at ringe til min farfar, men han vil heller ikke se mig. Jeg er så ked af det og savner ham meget og har tænkt på selvmord. Jeg er bange for, at min mor bliver bekymret, hvis jeg fortæller hende helt, hvor skidt jeg har det,” lyder det fra et barn i rapporten.
Bente Boserup har selv hørt lignende fortællinger fra børn via BørneTelefonen.
”Hvis de ikke selv har valgt at bryde kontakten, oplever mange et manglende selvværd, hvor de føler, at den ene forældre ikke kan lide dem og ikke vil være sammen med dem.”
”Den manglende kontakt bliver et stort tab, og af hensyn til bopælsforælderen vender børnene ofte sorgen indad. De ved, at der er en forælder et sted derude, men mangler en forklaring på, hvorfor forælderen ikke længere vil komme og heppe på dem til deres fodboldkampe eller fejre deres fødselsdag,” siger Bente Boserup og bemærker, at i nogle tilfælde vælger børnene selv at bryde kontakten.
I den situation kan årsagen være, at barnet ikke har det godt hos forælderen eller ikke føler sig velkommen.
Ifølge børne- og familieforsker Per Schultz Jørgensen kan det have alvorlige konsekvenser, når barnet mister kontakten til mor eller far som følge af en konfliktfyldt skilsmisse.
”De lever både med et savn og med konflikter tæt inde på livet, som de ikke får talt ordentligt ud om eller håndteret. Det kan nemt bremse deres udvikling eller give dem følelsesmæssige problemer. De vil eksempelvis lettere få problemer i skolen,” siger han og påpeger, at det værste for børnene ikke er skilsmissen, men at leve en tilværelse med et langvarigt konfliktforhold mellem forældrene, fordi børnene ofte tvinges til at vælge side.
”Der opstår en splittelse i deres relation og kærlighedsforhold. For børnene udgør familien en helhed og livssammenhæng. Når denne helhed brydes og ovenikøbet er fyldt med konflikter og et fravær af en af forældrene, så er trædestenene lagt for noget, der kan udvikle sig til et traume for børnene,” forklarer børneforskeren.
Det overrasker og bekymrer ham, at hver sjette 11-årige skilsmissebarn ikke har kontakt til den ene forældre.
”Jeg havde håbet og forventet, at tallet var mindre, især med den udvikling som har fundet sted de seneste 20 år, hvor der i langt højere grad er fokus på at skabe et fælles forældreskab ved skilsmisse,” siger Per Schultz Jørgensen.
Ifølge Danmarks Statistik blev 2014 året for flest skilsmisser nogensinde. I alt 19.435 ægtepar blev skilt, og skilsmisseprocenten toppede med 54 procent.
Skilsmisserådgiver, parterapeut og stifter af skilsmisseraad.dk Mette Højer Hinnerskov oplever, at skilsmissekonflikter mellem forældre kan udvikle sig i en sådan grad, at barnets behov går tabt i forældrenes kamp.
”Der kan opstå en krig, hvor det ikke længere handler om barnets tarv, men om at man som forælder får sin vilje uden at se på, at barnet i virkeligheden er bedst tjent med at se både mor og far. Jeg har haft klienter, som ikke har set deres børn i årevis, fordi sagen er kørt helt af sporet, hvor den ene part har haft held med at tale sin sag og nedbryde den anden psykisk. Resultatet kan være, at den, der ønsker fred, ro og samvær med barnet, ender med ikke at se barnet,” fortæller hun og uddyber:
”Der er mange følelser i klemme ved en skilsmisse, og konflikter kan nemt eskalere. Der er ingen grænse for, hvor mange gange man kan tage sin sag op i Statsforvaltningen. Som konsekvens er der nogen, der bliver ved med at kæmpe en kamp for at få den samværsordning, de vil have, fremfor at have barnets behov for øje”.
Hun fremhæver, at konflikten mellem forældrene ofte fortsætter, efter at Statsforvaltningen har været involveret.
”I processen har forældrene ikke taget sig tid og ro til at finde ud af, hvordan de balancerer mellem deres egen sorg og sårede følelser, og hvordan de bliver de bedst mulige forældre for barnet, selvom de ikke længere kan sammen,” siger Mette Højer Hinnerskov.
Bente Boserup påpeger, at det i nogle tilfælde kan give mening, at den ene forælder midlertidigt bryder kontakten.
”Børn kan ikke tåle de voldsomme konflikter forældrene imellem. Derfor kan det være en god idé, at en forælder trækker sig i en periode, fordi der er så meget ballade, at det går ud over barnet. Men man må aldrig efterlade barnet i en tynd tråd, hvor barnet ikke forstår, hvad der foregår og føler sig afvist,” fastslår hun.