Selvom det i 150 år har været en central del af efterskolernes værdigrundlag at være skoler for alle danske unge, er de i dag reelt ophørt med at være det. Den fattigste femtedel af de danske unge kommer der ikke, fordi deres forældre ikke har råd.
Det siger Efterskoleforeningens formand, Troels Borring, på baggrund af, at foreningen nu foreslår de folkevalgte at regulere statstilskuddet, så de rigeste familier betaler mere for et efterskoleophold, så de fattigste kan betale tilsvarende mindre.
”Vi er nødt til at forholde os til vores egen virkelighed. Når der sker ting, som strider imod det, vi er sat i verden for, må vi forsøge selv at finde svarene. Et efterskole- ophold skal også i fremtiden være noget, man er nødt til at spare sammen til. Men det bør ikke være sådan, at mange familier indser, de må droppe tanken, så snart de ser prisen,” siger Troels Borring.
Prisen for et år på efterskole varierer i øjeblikket mellem 30.000 og 80.000 kroner. Ifølge forslaget skal familier med en årlig husstandsindkomst over en million kroner have lagt 10.000 kroner til regningen. Familier, der tjener 230.000 kroner eller derunder om året, slipper 10.000 kroner billigere. For indkomster over 860.000 kroner stiger betalingen gradvist, og tilsvarende stiger tilskuddet gradvist for indkomster på 335.000 og nedefter.
”Vi har ikke lavet præcise beregninger på, hvor mange elevers betalinger der vil blive påvirket af det her, men det afgørende er heller ikke, hvor mange procent der bliver berørt, men at vi får sendt et klart signal om, at vi vil være efterskoler for alle Danmarks unge,” siger Troels Borring, som henviser til, at Efterskoleforeningen i 2016 vedtog et nyt socialt charter, som netop forpligter alle skoler til at rumme og inkludere så mange som muligt.
I forvejen er der en del unge, som kommer på efterskole med et særligt statsligt eller kommunalt tilskud. Men det skyldes i givet fald, at der er handicap, faglige eller sociale udfordringer. Den gruppe på 20 procent af alle unge, som ifølge Troels Borring er afskåret, er fagligt og socialt helt almindelige unge, hvis forældre bare ikke har en høj indkomst, eller som måske kun har én forsørger.
Efterskoleforeningen forelagde forslaget for Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg i november, og Troels Borring skal mødes med undervisningsminister Merete Riisager (LA) om det den 16. januar. Såvel ministeren som den socialdemokratiske undervisningsordfører Annette Lind har over for netavisen Altinget erklæret sig positive over for ideen.
Men ifølge Tilde Mette Juul, ph.d.-stipendiat ved Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, er prisen langtfra den eneste barriere.
”Prisen spiller en stor rolle for alle indkomstgrupper. Det koster for middelindkomstfamilier typisk 5000-7000 kroner om måneden at have et barn på efterskole, og for at betale det, skal man jo have tjent det dobbelte. Det udfordrer ikke kun lavindkomster, men også middelindkomster, ligesom det for højindkomstgrupper betyder, at andre tilbud såsom udenlandsophold også kommer i stærk konkurrence til et efterskoleophold. Men ud over økonomien er der mange andre faktorer, som gør, at nogle samfundsgrupper er svagt repræsenteret på efterskolerne,” siger hun.
”Efterskole er altid et aktivt tilvalg. For at vælge efterskole skal familien typisk have et ønske om, at børnene får styrket nogle bestemte dannelsesperspektiver i retning af personlig og social udvikling samt livsoplysning og demokratisk dannelse. Det er ofte familier med tradition for uddannelse som efterspørger dette og i mindre grad familier uden uddannelsestradition, som i højere grad tilhører lavindkomstfamilier.”
Ungdomsforskeren tilføjer, at der er store traditionsmæssige og geografiske forskelle på, om man vælger efterskole. For eksempel tager langt flere unge fra Jylland og Fyn på efterskole, mens unge fra Sjælland og især hovedstadsområdet er tilbøjelige til at træffe andre valg. Og at kun få børn med anden etnisk baggrund end dansk kommer på efterskole, vurderer hun, at kulturen er en væsentligere årsag til end økonomien.
Hun har også medvirket i et projekt om unge på ordblindeefterskoler, som tyder på, at prisen heller ikke afholder de laveste indkomster, hvis blot behovet for et efterskoleophold føles så stærkt, at det bliver prioriteret:
”Ordblindeefterskolerne har så gode resultater med at lære de unge at læse og give dem mod på videre uddannelse, at forældrene spinker og sparer for at få råd til et ophold til deres børn. Eftersom ordblindhed har en stor arvelighed, er forældrene typisk også udfordrede, og det kan betyde, at deres uddannelsesniveau og indkomst ikke er så stor. Men elevbetalingen er et offer, de er villige til at yde, når det virkelig er deres barns fremtid, som står på spil. ”