Manu Sareen: Danmark skal stadig blive bedre til at bryde social arv

Den nytiltrådte radikale social- og integrationsminister vil arbejde for større social mobilitet, og så vil han ikke blande sig i, om børnehaver serverer halalkød

Den nye minister for børn, ligestilling, integration og sociale forhold kom til Danmark som fire-årig i 1971, og han er uddannet socialpædagog og har i en årrække været ansat som integrationskonsulent i Københavns Kommune.
Den nye minister for børn, ligestilling, integration og sociale forhold kom til Danmark som fire-årig i 1971, og han er uddannet socialpædagog og har i en årrække været ansat som integrationskonsulent i Københavns Kommune. Foto: 70 års reception for Marianne J/ Denmark.

For et år siden mødte social- og integrationsminister Manu Sareen en ung mand, der i sin tid boede på et børnehjem, hvor Manu Sareen var ansat som pædagog. Trods en belastet social baggrund er den unge mand i dag i gang med en karriere i den finansielle sektor.

Manu Sareen fortalte historien foran den store forsamling af pressefolk og medarbejdere i Socialministeriet, da han i går fik overdraget ministeriet af tidligere social- og integrationsminister Anette Vilhelmsen (SF).

Den unge mand kom jo netop med, fordi vi har fantastiske tilbud. Vi skal formå at hjælpe unge med at realisere deres drømme og ikke kun se på deres kriminalitet, lød budskabet fra den 46-årige Manu Sareen, der bedyrede, at han følte at han var kommet hjem efter udpegelsen til socialminister.

LÆS OGSÅ: Farvel til aktivistisk minister

Den nye minister for børn, ligestilling, integration og sociale forhold kom til Danmark som fire-årig i 1971, og han er uddannet socialpædagog og har i en årrække været ansat som integrationskonsulent i Københavns Kommune.

Manu Sareen fremhævede, at en af de store opgaver stadig er, at samfundet bliver bedre til at bryde den negative sociale arv.

Regeringen er optaget af at skabe et Danmark, der hænger sammen. Vi vil sikre den sociale mobilitet og gøre op med den negative sociale arv. Og vi vil integration, der virker og binder Danmark sammen. Alle skal med, og vi tror fuldt og fast på, at det kan lade sig gøre, sagde Manu Sareen.

Den nu tidligere kirkeminister understregede over for en gruppe journalister, at han som social- og integrationsminister i høj grad vil lade det være op til den enkelte børnehave og kommune at styre, hvordan integrationen skal foregå i hverdagen.

Han fortalte, at han på det punkt er inspireret af daværende undervisningsminister Bertel Haarder (V), der i 2003 erklærede, at han ikke var minister for leverpostej, tørklæder eller badeforhæng.

Man må have tillid til, at de forskellige kommuner og institutioner, løser tingene på hver deres måde. Det ville være problematisk, hvis ikke vi havde tillid til den enkelte børnehave, siger Manu Sa-reen.

Er du enig i, at der er et etnisk proletariat, lød spørgsmålet fra en journalist, der også ville vide, hvad Manu Sareen mener om forfatteren Yahya Hassan og den vold i familien, som digteren har beskrevet.

Jeg har skrevet bøger om det emne. Det interessante ved Yahya Hassan er, at der ikke er noget nyt i det, han siger. Det er blevet sagt gennem mange år. Det nye er, at han skriver poesi om sine oplevelser. Men der er ingen tvivl om, at jeg som minister vil kæmpe mod overgreb i familier, uagtet om det sker i danske familier eller indvandrerfamilier, siger Manu Sareen.

Jann Sjursen, der er formand for Rådet for Socialt Udsatte, mener, at en af Manu Sareens helt store udfordringer bliver at konkretisere de såkaldte sociale 2020-mål, der blev præsenteret af forgængeren Annette Vilhelmsen (SF) sidste efterår.

Han skal konkretisere, hvordan disse mål skal opnås, og hvilken rolle regeringen har tænkt sig at spille, og hvilken rolle kommunerne skal spille, siger Jann Sjursen med henvisning til, at de sociale 2020-mål blandt andet indebærer, at andelen af 15-17-årige udsatte unge, der begår kriminalitet og får en fældende strafferetslig dom, skal falde mindst 25 procent.

Politisk kommentator og tidligere konservativ minister Hans Engell betegner det som højrisiko at give det politisk kontroversielle integrationsområde til en radikal politiker som Manu Sareen. Han peger på, at Socialdemokraterne hidtil har stået for en relativ hård integrationspolitik, mens De Radikale repræsenterer en mere blød linje.

Han har flere gange udtalt sig lodret imod det, som tidligere socialminister og nuværende justitsminister Karen Hækkerup (S) har sagt. Dermed er der en risiko for, at regeringen sender to signaler. Samtidig har der et stykke tid været nogenlunde ro og samarbejde omkring integrationspolitikken. Men man kan ikke ligefrem sige, at der har været ro om Manu Sareen som kirkeminister. Regeringen vælger nu at give integrationspolitikken til et stridsmenneske, og jeg ved ikke, hvor klogt, det er, siger Hans Engell.

Blandt skeptikerne er også tidligere formand for Dansk Folkeparti, Pia Kjærsgaard, der i søndags skrev følgende på sin Facebookprofil.

Ladeporten for indvandring kommer til at stå endnu mere åben. Radikal nedskæringspolitik over for ældre og svage, men flere penge og privilegier for folk fra en anden verdensdel.

Manu Sareen afviste i går, at han vil lægge en ny kurs.

Det er jo ikke sådan, at det hele ændrer sig fra det ene øjeblik til det næste. Vi har en masse udfordringer, og de skal adresseres. Længere er den ikke, og det vil jeg selvfølgelig lægge mig i selen for, siger han.