De seneste 40 år har budt på en uafbrudt positiv udvikling i antallet af børn og unge, der mister livet, inden de fylder 18 år, viser tal fra Danmarks Statistik. I 1976 døde 1244 børn og unge til og med 18 år. Det svarer til et ud af 1100 børn.
I 2015 var tallet 324 – eller et ud af 3800 børn. Blot de seneste 10 år er dødstallet faldet markant, så der i 2015 var 156 færre dødsfald end i 2005.
Tine Brink Henriksen er overlæge på neonatalafdelingen på Aarhus Universitetshospital. Hun peger på, at der er sket fremskridt på flere områder – fra færre ulykker til bedre behandling.
”Meget få børn dør i dag, og de, der gør, kan inddeles i ret få grupper. Det er en god historie om, hvor dygtige vi er blevet, men også om, hvor meget bedre vi stadig kan blive, fordi der stadig er grupper af børn at arbejde med,” siger hun.
Langt de fleste børn, der mister livet, er spædbørn. I 2015 var to ud af tre børn, der døde, under et år. De fleste er dem er nyfødte, siger Tine Brink Henriksen: Ud af fem børn, der dør det første år, er fire højst fire uger gamle. Ud af de fire er tre født for tidligt, mens den fjerde fejler noget andet alvorligt.
Men også det neonatale område har budt på store fremskridt, og en afgørende landvinding er såkaldt lungemodning.
”I 1980’erne fandt man ud af, at binyrebarkhormon kan modne barnets lunger, mens det stadig er i moderens mave, hvis man kan se, at det vil blive født for tidligt. Senere fandt man ud af at give en behandling lige efter fødslen med samme sigte. Det – og anden understøttende behandling til for tidligt fødtes vejrtrækning – er en stor gevinst, som øger chancerne for at overleve også uden handicap,” siger Tine Brink Henriksen.
På Rigshospitalets neonatalafdeling peger overlæge Gorm Greisen på, at en del af de seneste årtiers faldende spædbarns-dødelighed skyldes bedre diagnostik: Ulevedygtige fostre opdages så tidligt, at flere bliver aborteret, før de bliver født og så dør. Andre gange hjælper en diagnose i fostertilstanden, så lægerne kan forberede behandlingen. Det spiller også en rolle, at man kan holde børnene stabile.
”I dag kan vi holde spædbørn i live, indtil andre speciallæger kan behandle dem. Vi bruger hele spektret af ting fra intensivbehandlingen til voksne – fra respiratorer til dialyse og hjerte-lunge-maskine. Det er svært, fordi for eksempel rør og slanger er så små, og man kan heller ikke tage de samme blodprøver som på en voksen. Men der er vi blevet dygtigere,” siger Gorm Greisen, som peger på hjerte- og lungebørn som grupper, der overlever oftere i dag i forhold til, da han begyndte som børnelæge i 1980’erne.
For de lidt ældre babyer på under et år har enkle råd gjort en forskel, siger Tine Brink Henriksen.
”I 1991 kom anbefalingen om, at spædbørn ikke må sove på maven. Uventede spædbarns-dødsfald er faldet til under en fjerdedel af, hvad det var, da det var højest i 1980’erne.”
Den seneste samlede opgørelse over dødsårsager for børn og unge dækker årene 2007-2011 og er lavet af Videncenter for Rehabilitering og Palliation (Pavi).
Den viser, at ulykker og kræft er de største dødsårsager, hvis barnet overlever sit første leveår. Fra 1985 og frem til i dag har i alt 5543 børn under 15 år fået en kræftdiagnose. Mellem 1985 og 2005 overlevede 75 procent af disse børn.
Det seneste tiår er overlevelsesraten øget, så 85 procent var i live fem år efter diagnosen, fremgår det af en ny rapport fra Dansk Børnecancer Register, som blandt andre overlæge Henrik Schrøder fra Aarhus Universitetshospital står bag.
”Hovedoverskriften på den øgede overlevelse er internationalt samarbejde og forskning. Internationalt samarbejde gør, at vi behandler børn ens i mange lande og rapporterer ind til et center, der analyserer data. På den måde kan vi hurtigt ændre behandling på baggrund af viden fra store patientgrupper om, hvad der virker bedst,” siger han.
Når det gælder ulykker, har mere sikre biler og trafikkampagner også presset dødstallene ned, supplerer Ole Mølgaard, overlæge på akutafdelingen på Aarhus Universitetshospital.
”De seneste fem år er antallet af traumer reduceret med en tredjedel på vores afdeling. Det tal inkluderer også børn. Vi har et meget lille antal børn, der dør ved ulykker. Desværre er det ikke risikofrit at være barn, men det er glædeligt, at det går den rigtige vej.”
Gevinsten er enorm, hver gang et barneliv reddes, siger Tine Brink Henriksen. For når børn reddes, er det ofte til et helt, langt liv – og deres øgede overlevelse bidrager for alvor til at øge gennemsnitslevealderen i Danmark.
”Men vi kan blive endnu bedre. Vi bruger stadig mange behandlinger til de nyfødte, som vi tror virker, men som kun er moderat undersøgt og andre, som potentielt kan hjælpe, men som skal undersøges først. Vi mangler simpelthen noget viden,” siger hun.