Hvis pengene er små, kan forældre have svært ved at give deres børn den jul, de håber på.
At det er et stort problem i år, kan flere hjælpeorganisationer mærke på antallet af ansøgninger om julehjælp. Selvom de fleste organisationer kun har haft åbent for ansøgninger i ganske få dage, kan de allerede nu melde om en stor stigning i forhold til sidste år.
Udviklingskonsulent med ansvar for julehjælpen hos Røde Kors, Troels Østergaard, forklarer, at organisationen mærker den stigende efterspørgsel på flere fronter.
”Baseret på tilbagemeldinger fra omkring halvdelen af vores afdelinger forventer vi i gennemsnit at uddele lidt mere end 30 procent flere julehjælpspakker end sidste år,” siger han og tilføjer:
”Vi kan også mærke det lige nu på vores hjemmeside, hvor vi har dobbelt så mange besøgende som på samme tid sidste år.”
Også hos Mødrehjælpen mærker man, at der er rift om de pakker, der kan være med til at forsøde juletiden i trængte familier. Direktør Mads Roke Clausen forklarer, at hvis tendensen fortsætter, ender organisationen med at modtage langt flere ansøgninger end i 2015.
Da ansøgningerne ikke er behandlet endnu, ved Mødrehjælpen endnu ikke, hvor mange af organisationens ansøgere, der lever op til de krav, der skal til for at komme i betragtning til at modtage julehjælp. Den har derfor ikke et præcist overblik over, hvad der er skyld i det høje antal ansøgninger.
”Men vi hører generelt fra brugere, at der er mange, som er ufatteligt hårdt pressede på økonomien på grund af kontanthjælpsloftet,” lyder det fra Mads Roke Clausen i en mail til Kristeligt Dagblad.
Kontanthjælpsloftet trådte i kraft den 1. oktober og sætter en øvre grænse for, hvor meget kontanthjælpsmodtagere månedligt kan modtage i offentlige ydelser.
Sidste år uddelte Røde Kors julekurve og gavekort til 7300 familier, mens Mødrehjælpen ydede økonomisk julehjælp til 2473 familier.
Social- og indenrigsminister Karen Ellemann (V) ser julehjælpen som et positivt initiativ fra civilsamfundet. Hun advarer dog mod at sætte lighedstegn mellem stigningen i behovet for julehjælp og landets generelle sociale udfordringer.
Ministeren peger i stedet på, at det er effektive sociale indsatser, der er nøglen til at løse de sociale problemer, nogle borgere oplever. Hun fremhæver eksempelvis det satspuljeforlig, som alle partier på nær Enhedslisten vedtog i sidste uge.
”Her lægger vi vægt på, at vi får udbredt nogle metoder, hvor de borgere, som oplever sociale problemer, hjælpes i en sådan grad, at de bliver selvhjulpne på langt mere effektiv vis,” siger hun og tilføjer:
”Det er regeringens politik at fokusere på den sociale mobilitet, så økonomisk trængte borgere ved hjælp af sociale indsatser kan flytte sig ud af deres situation.”
Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte, ser de mange ansøgninger som udtryk for et tiltagende fattigdomsproblem i Danmark.
”Det kan godt være, man har afskaffet fattigdomsgrænsen, men man har altså ikke afskaffet fattigdommen,” siger han.
Fattigdomsgrænsen lød på, at man var fattig, hvis man havde en formue på under 100.000 kroner, og man samtidig havde haft en årlig indkomst under cirka 103.000 kroner i en periode på tre år i træk. Grænsen blev i 2015 afskaffet af den nuværende regering.
Jann Sjursen peger på både den nuværende og den tidligere regerings reformer som en af årsagerne til, at flere ser sig nødsaget til at søge julehjælp hos hjælpeorganisationerne.
For ham at se er behovet et symptom på et mere generelt fattigdomsproblem.
”De, der har brug for at søge julehjælp, har en meget stram økonomi hele året. Julehjælpen hjælper dem igennem julen, men det kræver meget mere at løfte dem ud af fattigdommen,” siger han og tilføjer:
”Hvis fattigdommen skal nedbringes, bør vi holde op med konstant at skære i overførselsindkomsterne. Samtidig er der behov for, at vi hjælper de ramte borgere med de problemer, de måtte have, og som er uden skyld i, at de er endt i den situation.”