Foreløbige tal for 2007 viser, at der sidste år kun blev født 24 børn i Danmark med kromosomfejlen Downs syndrom.
Dermed er Danmark formentlig et af de lande i verden med den laveste forekomst af handicappet, der også kaldes mongolisme.
Det skyldes, at man i 2004 begyndte at tilbyde alle gravide uanset alder en undersøgelse af deres foster, og i 2006 blev tilbuddet landsdækkende.
Danmark har gjort det fantastisk, og der er ingen andre lande, der har et så ensartet og finmasket screeningstilbud. Jeg har ikke set dokumentation for det, men vi må have en af de laveste forekomster i verden nu, siger professor på Rigshospitalet Ann Tabor, der er en af ophavsmændene bag det nationale screeningstilbud.
For bare 10 år siden blev der født omkring 80 børn hvert år med handicappet. I 2005 var tallet faldet til 30 levendefødte børn med Downs syndrom til gengæld blev der det år aborteret 131 mongoler.
Hvor mange, der blev aborteret i 2007, fordi forældrene fik at vide, at deres kommende barn havde Downs, er endnu ikke opgjort, men Ann Tabor forventer, at vi i de kommende år vil se endnu færre fødsler, hvor barnet er mongol.
Hvis screeningen kører optimalt, vil vi komme ned på 15 eller 16, siger hun.
Da der netop er tale en frivillig risikovurdering vil handicappet aldrig helt forsvinde i Danmark. De fleste par tager ganske vist mod tilbuddet, men testen overser omkring hvert 10. barn med kromosomfejlen.
Vi arbejder med at finde mere effektive metoder, men der går nogle år endnu, før vi har fundet afløseren for nakkefoldsscanningen, siger Ann Tabor.
Det er Sundhedsstyrelsen og Cytogenetisk Centralregister, der står bag tallene, og i sidstnævnte sidder ledende overlæge Peter K.A. Jensen med i bestyrelsen.
Faldet er dramatisk, men forventeligt, og jeg vil ikke afvise, at endnu mere effektive metoder kan få det yderligere ned, siger han.
Næstformand i Det Etiske Råd, praktiserende læge Lotte Hvas er kritisk over for nakkefoldsscanningen. Hun mener, at man gør unødigt mange familier bekymrede for at fravælge ganske få handicappede børn.
De, der får et uklart svar på fosterdiagnostikken, risikerer at få ødelagt deres graviditet og begyndelsen af barnets opvækst. Dertil kommer, at de 24 familier, der rent faktisk har fået et barn med Downs, også er i en vanskelig situation. Hvis de har valgt diagnostikken fra, skal de leve med, at de selv har valgt at få et handicappet barn. For de familier, hvor barnet er kommet til verden, fordi det blev overset ved screeningen, er der pludselig tale om et barn født på grund af lægefejl. Det er yderst problematisk, siger Lotte Hvas.
At fosterdiagnostik i dag anses for vital for samfundet såvel som de gravide kan ses ud fra, at nakkefoldsscanningerne de fleste steder fortsætter, selvom der er strejke, og sygehusene kun kører med nødberedskab.