Igennem mange år har lykkeforskere fortalt, at lykkefølelsen i vores livsforløb danner en U-kurve. I ungdommen er vi lykkelige, så får vi arbejde, børn, forpligtelser og faldende livskvalitet, inden vi omkring pensionsalderen bliver lykkelige igen.
Men selvom livet ikke nødvendigvis føles stadig mere lykkeligt, som det skrider frem, så oplever vi det, vi foretager os i livet, som stadig mere meningsfuldt. Fra vi er 18-29 år, og frem til vi er 60-69 år, vokser andelen af danskere, der giver livets mening karakteren 8, 9 eller 10 på en skala til 10, fra godt halvdelen til tre fjerdedele.
Det viser en stor livskvalitetsundersøgelse, som Danmarks Statistik offentliggjorde i går, og som bygger på svar fra 42.500 danskere over 18 år i 38 udvalgte kommuner over hele landet.
Ifølge Meik Wiking, direktør for tænketanken Institut for Lykkeforskning, understreger tallene, at der er forskel på, om vi forstår lykke og livskvalitet som det nydelsesfulde liv eller det meningsfulde liv.
”Vi ved, at oplevelsen af mening har stor betydning for, hvordan den enkelte evaluerer sit liv, men andre faktorer spiller også ind. Hvis man for eksempel ser på det at blive forælder, kan det have en negativ effekt på voresaffektive livskvalitet, som handler om, hvordan vi har det her og nu, men alligevel virke positivt ind på deneudaimoniske lykke, som udtrykker oplevelsen af mening,” forklarer han.
Det sidstnævnte begreb går tilbage til den græske filosof Aristoteles, som satte lighedstegn mellem det gode liv og det meningsfulde liv. Men når for eksempel OECD i dag opgør landenes såkaldt ”subjektive trivsel”, er dette kun én dimension. De to andre er konkrete livsstilsfaktorer som indkomst og de mere følelsesmæssige ”hvordan har du det lige nu?”-faktorer.
”En af grundene til, at Danmark ligger højt i internationale lykkemålinger, er, at vi klarer os godt på alle dimensioner. Sammenlignet med for eksempel amerikanerne er vi gode til ikke kun at fokusere på det materielle, men også at der er mening i det, vi foretager os i livet,” siger han.
At oplevelsen af mening med det, vi gør, ikke danner en U-kurve, men en jævn stigning, overrasker Jan Brødslev Olsen, lektor ved Aalborg Universitet, som blandt andet har forsket i mening i eksistentiel og livshistorisk belysning.
”I takt med, at vi bevæger os ind i et stadig mere kompliceret, kaotisk, digtitalt og post-faktuelt samfund kunne man forvente, at de ældre generationer får stadig sværere ved at finde mening. Når tallene fra Danmarks Statistik alligevel viser det modsatte, kan det skyldes, at jo længere tid, vi har levet, jo mere sikker grund synes vi trods alt, vi har under fødderne. Som modpol til alle forandringerne, kan vi sige: ’Jeg tror på det liv, jeg har levet’,” siger han.
Bent Greve er professor ved Roskilde Universitet og har i mange år forsket i borgernes oplevelse af lykke og tilfredshed. Han er ikke overrasket over, at følelsen af livskvalitet og mening er ekstra høj i den gruppe, som er i 60’erne og dermed ofte kan geare ned og forlade arbejdsmarkedet, samtidig med at mange endnu er raske og rørige.
”Det særlige ved denne undersøgelse er, at de unge plejer at være mere på linje med de ældre i livskvalitet. Her ligger de lavere, hvilket jeg tror skyldes tidens bekymring over, om man vil lykkes i sit uddannelses- og arbejdsliv,” siger Bent Greve og tilføjer:
”Især i forhold til følelsen af mening er det en fordel at have nået en vis alder, så man kan se, at trods alle livets skuffelser, de job og kærester, man ikke fik, så lykkedes det at få en familie, sociale kontakter og gode oplevelser.”