Det skal ikke længere være muligt, at kvinder enten er stærkt underrepræsenterede eller udelades helt, når der testes ny medicin til det danske marked.
Sådan lyder kravet fra en række sundhedsordførere, efter at Kristeligt Dagblad forleden kunne fortælle, at medicin først og fremmest er testet på mænd. Og at dette betyder risiko for alvorlige bivirkninger hos kvinder.
Hos Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti vil man stille krav til indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder (V) om at gå ind i sagen, og hans partifælle, læge og formand for Folketingets Sundhedsudvalg, Preben Rudiengaard (V), vil også tale med ministeren.
Rudiengaard vil dels sørge for, at der kommer en debat om problematikken i sundhedsudvalget, dels opfordre Bertel Haarder til at tage sagen med videre, når han skal til sundhedsministermøde i EU.
"Jeg tror ikke, det her er noget, vi bliver uenige om partierne imellem, for vi mener alle, at vi skal have den højeste grad af sikkerhed. Så uden partipolitisk kævleri tror jeg godt, vi kan finde ud af at stille flere krav. Så vil medicinalfirmaerne måske pive lidt, men det kan jeg godt leve med," siger han og henviser til det argument, som medicinalfirmaet Glaxo-SmithKline fremførte i Kristeligt Dagblads artikler om, at medicinen vil blive dyrere, hvis den skal testes på flere.
Rets- og sundhedsordfører for Radikale Venstre, Manu Sareen, er forarget over de nye oplysninger:
"Jeg synes, det er helt vildt. Når så stor en del af bivirkningerne rammer kvinder, er det er kæmpestort problem," siger han.
Og Sophie Hæstorp Andersen (S) er på samme linje:
"For mig er oplysningerne om, at medicin til begge køn mestendels er testet på mænd, overraskende læsning. Vi må se det som en øjenåbner. Jeg vil bede Bertel Haarder fremlægge nogle idéer til, hvordan det kan løses herhjemme og på europæisk plan. Det ville være fint, hvis han kom med forslag til, hvordan man kan stille krav om, at medicinen i lige så høj grad bliver testet på kvinder," siger hun og fortsætter:
"Konkret kunne man stille krav om, at man i beskrivelsen af forsøg med nye lægemidler begynder at lægge det åbent frem, hvor mange mænd og kvinder, det er tes-tet på. Hvis der er mistanke om, at et lægemiddel har forskellig virkning på mænd og kvinder, burde der desuden være angivet forskellig dosis på pakningerne."
Argumentationen fra den danske afdeling af det verdensomspændende medicinalfirma GlaxoSmithKline gik forleden blandt andet på, at man frygter for eventuelle ufødte fostres helbred. Desuden vil forbrugerne ikke have, at medicinen bliver for dyr, lød det.
Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Liselott Blixt, mener ligesom de øvrige sundhedsordførere, at denne argumentation er vag.
"At medicin ikke er testet ordentligt på begge køn er hensynsløst over for kvinder. Man kan jo åbenbart ikke stole 100 procent på, at den dosis, der står angivet på medicinens indlægsseddel, er optimal for kvinder. Jeg tror gerne, at kvinder vil være med til at være testpersoner, og de ved jo godt selv, om de er gravide eller forsøger at blive det," siger hun.