Den amerikanske præsident Franklin D. Roosevelt sagde i det for eftertiden berømte år 1933, at det eneste, vi har at frygte, er frygten selv. Og selvom ordene endnu er ikoniske, synes frygten for fremtiden alligevel at være dominerende i samfundsdebatten i 2016.
Tag bare statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) Facebook-tale i forbindelse med lanceringen af regeringens 2025-plan i denne uge.
”Vi er mange, der sidder tilbage med en knugende fornemmelse i maven, når vi ser på vores børn eller børnebørn og tænker, ’hvordan skal det mon gå, når de bliver voksne’? Store flygtningestrømme har presset os og Europa. Afskyelige terrorhandlinger har ramt i flæng. Krige og konflikter rykker tættere på. Den globale økonomi, den er urolig, og der er voksende spændinger mellem øst og vest.”
Der er med andre ord nok at bekymre sig om. Men tidens tragedier skygger for, at verden på en lang række parametre udvikler sig i en, vil mange mene, bedre retning. Lad os tage et par nedslag:
Krig og konflikter er stadig udbredt. Men færre mennesker dør i krig i dag end for bare få årtier siden. Og selvom mange børn stadig mangler at lære at læse og skrive, har vi aldrig haft så stor en del af verdens børn i grundskole. Aldrig har børnedødeligheden været lavere, og aldrig har vi levet længere.
Samtidig er andelen af verdens befolkning, der lever i ekstrem fattigdom, faldet med en milliard mennesker siden 1990, formentlig også fordi menneskeheden har fået bugt med en lang række dødsensfarlige sygdomme.
”Fremskridtene i verden er gået virkelig hurtigt de seneste 20 år. En af de helt store sejre er, at langt færre lever i fattigdom. Vi har bedre uddannede mennesker i alle verdens lande og flere ressourcer, og det betyder fremfor alt, at vi har bedre muligheder for at løse de globale problemer end nogensinde før,” siger den svenske forfatter og journalist Staffan Landin, hvis bog ”Bliver verden bedre?” i går blev lanceret af FN's udviklingsprogram, UNDP, MS Actionaid og Globale Gymnasier i forbindelse med udgivelsen af et nyt undervisningssite.
Tidligere på året viste en undersøgelse fra Udenrigsministeriet, at mange danskere kender meget lidt til de store fremskridt, der er sket i u-landene de seneste 25 år. 40 procent af danskerne tror, at der i dag er flere fattige mennesker i verden end tidligere.
Ifølge Staffan Landin, der har en fortid hos FN’s udviklingsprogram, UNDP, og det svenske statistikorgan Gapminder, er misfortolkningen af verdens generelle tilstand et reelt samfundsproblem.
”Hvis vi har et billede af, at vi pumper penge ind i Afrika, uden at det bliver bedre, så taber mange mennesker troen på, at det faktisk kan lykkes at løse problemer gennem bestemte indsatser. Samtidig kan disse mistolkninger gøre det sværere at løse de reelle problemer. Hvis vi tror, at der er en bølge af kriminalitet i samfundet, selvom det ikke er tilfældet, så kan det blive sværere at lave målrettede løsninger i forhold til de kriminalitetsproblemer, der faktisk findes,” siger han.
Hans-Henrik Holm, der er afdelingsforstander ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og Jean Monnet-professor i verdenspolitik, kalder det et ”moderne paradoks”, at vi ”lever i et stille, fredeligt og sikkert i Danmark, men samtidig kan være voldsomt bekymrede over de trusler, som vi hverken kan se eller kender noget særligt til, men som på grund af moderne medier er rykket tættere på.”
”Det lidt bizarre er efter min opfattelse, at vi ikke bekymrer os om det, vi burde være allermest bekymret for, nemlig miljøet. På den måde frygter vi det forkerte,” siger Hans-Henrik Holm.
Sociologen Frank Furedi, der er professor emeritus ved det engelske University of Kent, skrev i 2005 bogen ”Politics of fear”, frygtens politik.
”Om en tidsperiode bliver anset for at være farlig eller ej, bliver ikke bestemt ud fra graden af fysiske trusler og farer, men ud fra hvordan mennesker oplever verden. Og jeg tror, at et af de særlige kendetegn ved det vestlige samfund er, at det mangler ’system af mening’, der kan give mening til, hvad mennesker oplever. Folk bliver mindre i stand til at håndtere usikkerhed,” siger han.