Middelhavet blev skabt på rekordtid

Gibraltarstrædet, der skiller Afrika og Europa. --

Gibraltarstrædet, der skiller Afrika og Europa. -- Foto: Nasa.

Forskere har hidtil troet, at det tog 10.000 år, da Middelhavet blev fyldt med vand. Men nye studier tyder på, at det snarere skete på mindre end to år

Man skal forestille sig et fossende vandfald.

Ikke et vertikalt gardin af vand som Niagara Falls, men snarere en bred flod som med blid hældning buldrer ned ad klippesiderne på det, som i dag er Gibraltar.

Sådan omtrent må det have set ud, da Atlanterhavet for 5,6 millioner år siden begyndte at fylde Middelhavet, mener et fransk-spansk forskerhold, som har revideret de gængse opfattelser af, hvordan romernes "Mare nostrum" blev til.

For 5,6 millioner år siden var Middelhavet kun en mindre saltsø i stil med Det Døde Hav i dag.

Circa 300.000 år tidligere var forbindelsen til Atlanterhavet blevet afbrudt, da de tektoniske plader mellem Afrika og Asien stødte sammen, dér hvor Gibraltarstrædet er i dag, og lukkede af for vandforsyningen til Middelhavet.

Langsomt fordampede vandet, så vandstanden til sidst var mellem 1.500 og 2.700 meter lavere end i dag og dertil med et ualmindeligt højt saltindhold, som dræbte næsten alt liv.

Det var den såkaldte messinske salinitetskrise, som forskerne har identificeret takket være de cirka to km tykke saltlag i undergrunden under Middelhavet.

Men for 5,6 millioner år siden kom vandet tilbage.

De geologiske fund viser, at efter salinitetsperioden uden liv opstod der pludselig et meget rigt og varieret liv. Men hvor lang tid det tog, før vandstanden nåede det niveau, vi kender i dag, har der hidtil været stor uenighed om blandt forskerne.

De fleste talte om op til 10.000 år. Men nu viser den seneste forskning, at det sandsynligvis gik langt hurtigere.

Et fransk-spansk forskerteam fra Institut for Geofysik i Barcelona og Frankrigs nationale forskningsinstitut CNRS har blandt andet benyttet nye computermodeller til at forklare, hvordan Atlanterhavet endte med at gennembore den landfaste forbindelse mellem Afrika og Europa.

Man har længe kendt de 250 meter dybe kanaler på begge sider af Gibraltarstrædet, som lukkede Atlanterhavet ind i Middelhavet. Men de forklares sædvanligvis som resultatet af langvarig erosion.

– Her viser vi, at kanalerne skyldes den pludselige oversvømmelse af Middelhavet, skriver forskerne i det naturvidenskabelige tidsskrift Nature.

Ifølge denne model fossede vandet ind med op til 100 millioner kubikmeter vand i sekundet, når vandmængderne var på deres højeste.

– 90 procent af de tilstrømmende vandmængder brød ind i Middelhavet i et tidsrum fra nogle få måneder til maksimalt to år, skriver forskerne

Det medfører, understreger de, at vandstanden steg meget hurtigt, det meste af tiden med en meter om dagen, men i perioder med helt op til ti meter.

Med vandet vendte floraen og faunaen tilbage og skabte det ualmindeligt rige økosystem, som Middelhavet er i dag.

Men resultaterne skal tages med forbehold, erkender forskerne.

– Der er tale om hypoteser baseret på computermodeller, som nu skal bekræftes med geologiske studier, siger den franske forsker Christian Gorini til dagbladet Le Monde.

Forskerne strides allerede om en anden hastig vandstigning, nemlig i Sortehavet, hvor vand fra Middelhavet skulle være fosset ind efter den seneste istid og have været udgangspunkt både for myten om Atlantis, den sumeriske Gilgamesh-myte og Syndfloden. En teori som aldrig er blevet bekræftet.

bpedersen@kristeligt-dagblad.dk

Tilføj kommentar

fra shop.k.dk

The Act of Killing - dokumentarfilm

kr. 210,00 Køb

Sæt med 8 smukke kunstkort af Arne Haugen Sørensen

kr. 115,00 Køb

Pavarotti deluxe boks

kr. 699,00 Køb

Mozart - Argerich og Abbado

kr. 129,00 Køb

Bachs mesterværker

kr. 699,00 Køb

HJERTET HAR ALTID DET SIDSTE ORD

kr. 249,00 Køb

Prøv Kristeligt Dagblad 4 uger gratis!

Indtast dit telefonnummer herunder og klik 'Næste'. Tilbudet er uforpligtende og dine personlige oplysninger behandles fortroligt.