Flygtninge, der forcerer skove på grænsen mellem Finland og Sverige eller forsøger at krydse Øresund i gummibåde.
Danmark og det øvrige Norden vil formentlig komme til at opleve kaotiske situationer med illegale flygtninge efter den 4. januar, mener den svenske migrationsforsker og nationaløkonom ved Göteborg Universitet Joakim Ruist. Fra den 4. januar skal alle, der vil ind i Sverige, nemlig vise id.
På den måde vil Sverige dæmme op for den massive flygtningestrøm, der i år har ført mindst 150.000 flygtninge til Sverige og skabt akut mangel på flygtningeboliger og sengepladser i mange svenske byer.
I første omgang tror Joakim Ruist ikke, at de nye tiltag for alvor vil begrænse tilstrømningen af flygtninge til Sverige. Landets ry som humanitær stormagt har ifølge Ruist en så stor tiltrækningskraft, at det formentlig vil overtrumfe de nye regler.
Derfor er det ifølge Ruist blot et spørgsmål om tid, før Sverige tager skrappere midler i brug. Næste skridt kan blive at se stort på Schengen-konventionerne og indføre fuldstændig grænsekontrol, der holder alle asylsøgere ude.
”Måske kan man med de nuværende tiltag bringe flygtningestrømmen ned med 20-25 procent. Men selv hvis det skulle lykkes at halvere antallet af asylsøgere, vil tallet stadig ligge på et historisk højt niveau, som Sverige ikke kan klare i længden. Jeg tror, at en del flygtninge vil forsøge at krydse grænsen mellem Finland og Sverige illegalt. Vi taler om mennesker, der i mange tilfælde har rejst fra Afghanistan og Syrien og har krydset adskillige grænser illegalt. For disse mennesker vil det være en enkel sag at passere den finsk-svenske grænse,” siger Joakim Ruist.
Han mener til gengæld ikke, at der er grund til at tro, at flere flygtninge vil søge til Danmark efter de svenske stramninger.
”Grunden til, at Sverige er så attraktivt lige nu, er vores attitude. Når to svenske ministre stiller sig op for at præsentere asylstramninger, står den ene med tårer i øjnene (Vicestatsminister Åsa Romson, red.) Det kan man vist ikke ligefrem sige om danske ministre. De signaler er meget vigtigere end lovgivning for mange flygtninge,” lyder vurderingen fra Joakim Ruist.
Han forudser, at en del af de flygtninge, der opgiver at tage til Sverige, i stedet vil søge mod Tyskland.
Når først Sverige har indført id-kontrol i busser og tog og på et senere tidspunkt måske fuldstændig grænsekontrol, så ruller snebolden ifølge Joakim Ruist. Lande som Danmark og Tyskland vil formentlig følge efter og indføre de samme stramninger.
”Men det bliver en kort-varig sneboldseffekt, for vi vil nærme os et punkt, hvor grænsekontrollen udgør en risiko for EU. Det vil blive smertefuldt og stride mod mange konventioner og idéen i Schengen. Kontrollen vil ramme almindelige menneskers muligheder for at rejse, og den vil have økonomiske konsekvenser. Disse problemer vil på et tidspunkt betyde, at europæiske ledere bliver nødt til at overveje, hvordan de skal forme EU's flygtningepolitik i fremtiden,” siger Joakim Ruist.
Han henviser til, at EU-landene indtil nu ikke for alvor har haft tilskyndelse til at løse flygtningekrisen i fællesskab.
”Men jo flere lande, der lukker grænser, jo mere ondt gør det. Og på et tidspunkt vil det gøre så ondt, at ulempen ved at indføre en fælleseuropæisk flygtningepolitik er mindre end, hvis man slet ikke gør noget,” siger Joakim Ruist.
Han forventer, at de europæiske lande vil begynde at diskutere en fælles flygtningeindsats mere seriøst i løbet af det kommende år.
”Den nuværende flygtningekonvention hænger slet ikke sammen med den måde, verden er skruet sammen på i dag. Vi fortsætter med at sige, at mennesker har ret til at søge asyl, men samtidig forhindrer vi mennesker i at søge asyl. Det er hyklerisk,” siger Joakim Ruist.
Den svenske forsker mener, at Europa bør lade sig inspirere af USA, der på forhånd beslutter, hvor mange flygtninge landet vil tage.
”Det optimale ville være, hvis de europæiske lande gik sammen og besluttede, hvor mange flygtninge, Europa kan tage. På den måde kunne asylsøgerne søge asyl på ambassaderne, og Europa kunne få kontrol over flygtningesituationen. Det har vi ikke haft de seneste 20 år. Lige meget hvor høje mure og grænser, vi har forsøgt at opføre, er der hvert år kommet hundredtusindvis af nye flygtninge,” siger Joakim Ruist.
Han mener, at en kvoteordning ikke nødvendigvis vil betyde færre flygtninge i Europa, men det vil betyde, at flygtningestrømmen bliver mere reguleret.
”For 10 år siden vidste de fleste danskere og svenskere ikke, at mange asylsøgere bliver sendt hjem, og at mennesker i tusindvis drukner i forsøget på at nå til Europa. I dag ved alle, hvad der foregår. Mennesker risikerer livet, fordi de tror, de kan få asyl og bo permanent i Vesteuropa. Jeg tror, det ville begrænse antallet af illegale migranter, hvis vi indførte en kvotaordning og en bedre regulering,” siger Joakim Ruist.