Personer, der er udviklingshæmmede eller lider af demenssygdomme, risikerer at blive udsat for omsorgssvigt i det danske sundhedsvæsen. Som lovgivningen er strikket sammen i dag, må læger og andet sundhedspersonale nemlig ikke, med mindre der er tale om en akut livstruende situation, behandle eller undersøge varigt inhabile borgere for fysisk sygdom, hvis disse modsætter sig.
Det sætter både pårørende og behandlere i et vanskeligt dilemma. For skal man hjælpe personen ved at behandle under tvang og dermed trodse loven, eller skal man holde sig inden for lovens rammer og undlade behandling med risiko for, at personens helbredstilstand forværres?
Nu kommer Institut for Menneskerettigheder i en endnu ikke offentliggjort rapport imidlertid med en anbefaling om, at loven ændres, så behandling med tvang lovliggøres.
”Det er ikke nogen let anbefaling at komme med, men det drejer sig om mennesker, som ikke selv har mulighed for at forstå nødvendigheden af en given behandling, og som eksempelvis kan have stærke smerter. Som lovgivningen er nu, risikerer de at blive endnu dårligere og at blive sat i uværdige situationer, fordi de ikke får den nødvendige hjælp,” siger Signe Stensgaard Sørensen, specialkonsulent på Institut for Menneskerettigheder og forfatter til rapporten.
Allerede i 2011 opfordrede Det Etiske Råd efter en henvendelse fra daværende sundhedsminister Bertel Haarder (V) til, at man ændrede i sundhedsloven og muliggjorde behandling med tvang over for varigt inhabile personer. Siden har skiftende ministre ikke gjort noget ved problemet. Men nu melder nuværende sundhedsminister Sophie Løhde (V) sig på banen.
”Jeg synes, det er meget utilfredsstillende, at der endnu ikke er fundet en løsning på problematikken, som har været kendt i årevis. Derfor meldte jeg også som nyudnævnt minister ud, at jeg ville tage fat. Vi er nu ved at lægge sidste hånd på et lovforslag, som jeg vil drøfte med de øvrige partier på Christiansborg, og jeg håber, at vi i fællesskab kan nå til enighed om nye regler. Det handler om at finde den rette balance mellem den enkeltes selvbestemmelsesret og personalets mulighed for at drage omsorg for syge mennesker, der ikke kan tage vare på sig selv,” skriver hun i en mail til Kristeligt Dagblad og uddyber:
”Som reglerne er i dag, står sundhedspersonalet lidt firkantet udtrykt ofte i situationer, hvor de er tvunget til at vælge mellem at bryde loven for at hjælpe en syg borger, eller følge reglerne og svigte borgeren. Det er helt urimeligt for alle parter,” lyder det fra Sophie Løhde.
I Alzheimerforeningen håber direktør Nis Peter Nissen, at en lovændring ud over at muliggøre brugen af tvang også vil skabe gennemsigtighed.
”I dag foregår der rigtig meget tvangsbehandling, men fordi der ikke er lovgivet om det, aner vi ikke noget om, hvor udbredt det er, eller om hvornår og hvordan det sker. Derfor mener vi også, at en ny lovgivning skal indeholde krav om, at det indberettes, når man har gjort brug af tvang, så man kan følge udviklingen,” siger han og pointerer, at målet med loven snarere end at øge tvangsbehandling er at nedbringe magtmisbrug og overgreb.
Hos Danske Handicaporganisationer erkender formand Thorkild Olesen, at det er nødvendigt med en lovændring. Men han er dog samtidig bekymret, fordi brugen af tvang på andre områder, for eksempel i psykiatrien, ikke fungerer forbilledligt.
”Derfor skal der være nogle stærke retningslinjer for, hvordan tvangen afgrænses. Og inden loven gennemføres, bør der være en lang periode, hvor man sørger for at få uddannet relevant personale i, hvordan man griber behandling med tvang an,” siger han.