I Norge har man en national handlingsplan til forebyggelse af selvmord en plan, som løbende opdateres.
Hermed identificerer man risikogrupper og selvmordsmetoder i vækst. For nylig har Norge blandt andet haft succes med at nedbringe antallet af selvmord ved skydning i kraft af en målrettet indsats.
LÆS OGSÅ: Fordobling i antallet af selvmord på togskinnerne
Eksperter efterlyser noget lignende herhjemme på baggrund af nye tal fra Banedanmark, som viser en fordobling i antallet af selvmord på de danske jernbaner fra 23 i 2010 til 46 i 2012.
I Danmark har vi ikke har haft en handlingsplan til forebyggelse af selvmord siden 1998.
Der har været et stort fald i antallet af selvmord Danmark, og i dag ligger vi på det europæiske gennemsnit, men stadig højere end en lang række andre lande. Der bør være en målrettet plan for at få tallet yderligere ned og en overordnet koordinerende indsats, lyder det fra en af landets førende forskere og eksperter i selvmord Merete Nordentoft, professor ved Psykiatrisk Center København.
Efter et fald fra en meget høj selvmordsrate i årtier har det årlige antal selvmord i Danmark ligget nogenlunde konstant på omkring 600 selvmord om året de senere år.
Sundhedsminister Astrid Krag (SF) understreger, at det altid er en tragedie, når et menneske tager livet af sig, og hun ser gerne, at antallet af selvmord kommer endnu længere ned. Men hun mener ikke, at en handlingsplan er nødvendig:
Der er med jævne mellemrum folk, der efterlyser handlingsplaner på forskellige områder. Jeg er mere optaget af, at der skal være konkrete tiltag og hurtig hjælp til folk med selvmordstanker. Jeg synes, vi ved rigtig meget om, hvad der er af risikogrupper. Så vi skal handle på den viden, vi allerede har. Det er muligt, at der skal flere tiltag til, men det handler også om, at vi allesammen skal være bedre til at have øje for, om der er nogen, der ikke trives blandt venner, naboer og på arbejdspladsen og turde snakke om det, før det når helt derud, siger sundhedsministeren.
Hun henviser også til Center for Selvmordsforskning som stedet, der kan rådgive om, hvilke forebyggende indsatser som er nødvendige, og holde øje med, hvad man gør andre steder i verden.
Men det er skudt forbi, mener kritikerne, blandt andre Morten Thomsen, bestyrelsesformand for den frivillige rådgivning Livslinien, der hvert år modtager 13.000 opkald fra selvmordstruede danskere.
Han efterlyser et selvmordsforebyggende råd med en bred repræsentation eksempelvis fra Sundhedsstyrelsen, psykiatrien, kriminalforsorgen og landets selvmordsforebyggende centre. Sådan et havde vi i Danmark fra 1999 til 2005, men det blev nedlagt af den forrige regering hvilket i øvrigt blev kritiseret af blandt andre SF:
Center for selvmordsforskning tager sig primært af forskning. Der er både brug for målsætninger på området og for en instans, der kobler viden med praksis og kan sætte gang i nye tiltag over for risikogrupper, forsøgsprojekter og lignende, siger Morten Thomsen.
Modsat sundhedsministeren mener Benedikte Kiær, sundhedsordfører for De Konservative, at der er god grund til at danne sig et overblik over, om vi gør det godt nok med henblik på at få antallet af selvmord yderligere ned, ligesom man har gjort med eksempelvis trafikdrab.
Det er ikke kun forfærdeligt for de mennesker, der ser det her som en sidste udvej. Der er også pårørende, som står tilbage med savn, sorg, skyldsfølelse og ubesvarede spørgsmål. Jeg synes, det er væsentligt, vi tager aktivt stilling til, hvordan vi kan få nedbragt tallet, ikke mindst når vi som nu oplever en stigning i en meget voldsom selvmordsmetode, siger hun og fortsætter:
Det behøver ikke være en stor og forkromet indsats, men vi skal ikke holde os tilbage fra at se på, om vi gør det godt nok, om der er noget, vi kan gøre yderligere og om man arbejder godt nok sammen. Sådant et overblik kunne vi skabe os eksempelvis en gang om året, siger Benedikte Kiær.