Misbrugere skal ikke vente på at komme i behandling

Storstillet omlægning skal sikre Københavns misbrugere behandling med det samme. Men det effektiviserede behandlingssytem risikerer at dele misbrugere op i A- og B-hold, advarer ekspert

”Alt for mange stofmisbrugere i København får ikke hjælp, og mange kommer først alt for sent i behandling efter et årelangt misbrug med alvorlige og ødelæggende konsekvenser, siger Københavns socialborgmester, Jesper Christensen (S). Modelfoto
”Alt for mange stofmisbrugere i København får ikke hjælp, og mange kommer først alt for sent i behandling efter et årelangt misbrug med alvorlige og ødelæggende konsekvenser, siger Københavns socialborgmester, Jesper Christensen (S). Modelfoto.

Da Mikkel for knap et år siden søgte hjælp til at komme ud af sit hashmisbrug, var han klar til at lade sig indlægge på stedet, så længe han bare kunne komme i gang her og nu. Inden modet og motivationen igen svigtede.

Men på misbrugsenheden i København var beskeden den, at han først kunne starte i behandling 14 dage senere.

”Jeg faldt i et hul af håbløshed og gik direkte hjem og røg mere, end jeg nogensinde har gjort før. Og det gjorde jeg lige til, jeg endelig fik mulighed for at starte flere uger senere. Jeg tror, det lykkedes for mig, fordi jeg trods alt var, hvad man kan kalde en velfungerende stofmisbruger. Andre misbrugere med mere kaotiske liv havde knækket nakken på den ventetid,” siger Mikkel, der ikke optræder med sit rigtige navn, da han ønsker at være anonym.

Nu vil Københavns Kommune ventetiden til livs, og derfor samles kommunens mange små misbrugsenheder fremover under ét tag med én fælles indgang for både stof- og alkoholmisbrugere.

Den gennemgribende omlægning skal ikke bare sikre, at misbrugere kan komme i behandling i det øjeblik, de henvender sig, men også give den enkelte misbruger lettere adgang til anonym rådgivning og større indflydelse på behandlingsforløbet.

Sådan lyder løfterne fra Københavns socialborgmester, Jesper Christensen (S).

”Alt for mange stofmisbrugere i København får ikke hjælp, og mange kommer først alt for sent i behandling efter et årelangt misbrug med alvorlige og ødelæggende konsekvenser. Vi vil nå dem i tide, og derfor gøres adgangen lettere og mindre stigmatiserende ved at lave én samlet indgang, anonym rådgivning og straks-behandling. Samtidig laver vi en mere robust behandlingsenhed, når vi samler alle kompetencer på et sted,” siger Jesper Christensen og henviser til tal fra Sundhedsstyrelsen, der viser, at der er mellem 7000 og 8000 stofmisbrugere og omkring 19.000 alkoholafhængige i København, men at under halvdelen af stofmisbrugerne og kun 2000 af alkoholikerne i dag er i behandling.

Jurist Nanna W. Gotfredsen fra Gadejuristen - en specialiseret, udgående retshjælp med fokus på skadesreduktion blandt stofmisbrugere - er imidlertid ikke begejstret for udsigten til en samlet stordriftsbehandling.

Hun frygter, at omlægningen vil føre til mindre individuel behandling og inddele hovedstadens misbrugere i et A- og B-hold.

Den nye store behandlingsenhed skal nemlig deles op i en rehabiliteringsenhed og substitutionsenhed, hvor den sidste udelukkende vil henvende sig til den gruppe af primært heroinmisbrugere, der har brug for substitutionsmedicin som metadon.

”Jeg synes, det ligner det rene apartheid, og jeg er voldsomt bekymret over, at brugere af substitutionsmedicin vil blive udelukket fra supplerende behandling som for eksempel terapi i den nye rehabiliteringsenhed. Det er en inddeling af brugerne, der bygger på fordomme om de heroinafhængige som en udelukkende dårligt fungerende gruppe, der kun har brug for metadon og sårpleje. Reelt er der tale om en meget blandet gruppe. Nogle bor på gaden og har måske først og fremmest brug for sårbehandling. Men andre kan gå på universitetet, og nogle har brug for psykologhjælp, så de kan komme videre med deres ellers helt almindelige arbejds- og familieliv,” siger Nanna W. Gotfredsen.

I Københavns Kommune undrer man sig over Gadejuristens kritik.

”Det fremgår tydeligt i planerne for den nye misbrugsbehandling, at alle typer af misbrugere vil få mulighed for terapi, gruppeforløb og lignende. Det er ikke forbeholdt brugerne i rehabiliteringsenhederne,” siger chef for misbrugsområdet Alberte Bryld Burgaard.

Kommunen vil dog ikke forholde sig til, hvorvidt de substitutionsafhængige vil få adgang til behandling i rehabiliteringsenheden.

”Når vi opretter substitutionsenhederne, er det for at sikre, at hjælpen til substitutionsbrugerne bliver mere specialiseret. Udover terapien vil de nye enheder nemlig også tilbyde specialiseret sundhedsfaglig hjælp. Derfor bliver der flere læger her, og det betyder, at brugerne kan få hjælp til at komme hurtigt i substitutionsbehandling og få straks-behandling, når de har brug for det. Begge dele er noget, brugerne selv har efterlyst,” siger Alberte Bryld Burgaard.

For Mikkel, der for snart et år siden kom ud af sit hashmisbrug, handler et godt behandlingsforløb om motivation og ikke hvilket stof, man er afhængig af:

”Jeg kan godt se, at det ikke fungerer, hvis nogle er helt sløve af metadonen. Men de heroinmisbrugere, der deltog i mit terapiforløb, var faktisk blandt de mest inspirerende og motiverende, fordi de havde en noget mere broget baggrund og kæmpede hårdt for at komme ud af misbruget. De var en gevinst for gruppen og forløbet,” siger han.

Københavns omlægning af misbrugsbehandlingen forventes færdig i januar 2016.