Mørket er nærmest forsvundet ud af vores liv

Vores stigende brug af kunstigt lys har på få år gjort vores forhold til mørket unaturligt. Det påvirker vores adfærd, vores helbred, kunsten og kulturen generelt, mener forskere, men alligevel diskuterer vi ikke konsekvenserne

Som følge af øget udendørs belysning er nattehimlen blevet flere hundrede gange lysere end tidligere, så man kun ganske få steder i landet kan se andet end en brøkdel af de synlige stjerner.
Som følge af øget udendørs belysning er nattehimlen blevet flere hundrede gange lysere end tidligere, så man kun ganske få steder i landet kan se andet end en brøkdel af de synlige stjerner. Foto: Lars Laursen/Biofoto.

Vi har glemt, hvad rigtigt mørke er. Vi har endda glemt, hvad det overhovedet betyder for os, at det bliver mørkt. Det mener en række fagfolk, som samtidig undrer sig over, hvorfor ingen rigtig stiller spørgsmål ved, at den naturlige balance mellem nat og dag, lys og mørke har rykket sig markant de seneste årtier. Og at vores forhold til mørket i dag er fremmedgjort og unaturligt.

Én af dem er overlæge Jens Hannibal, som er døgnrytmeforsker på Bisbjerg Hospital. Han oplever, hvordan stadig flere bliver syge af at gå imod kroppens behov for mørke, fordi de – frivilligt eller ufrivilligt – omgiver sig med for meget lys i for store dele af døgnet.

Det nedsætter søvnkvaliteten og koncentrationsevnen, og flere internationale undersøgelser har bekræftet, at den forringede produktion af hormonet melatonin, som lys om natten medfører, kan være med til at udløse depression, diabetes og kræft.

”Mørket er lige så vigtigt for os som lyset – både fysisk og psykisk – men det er vi ved at glemme, fordi vores moderne liv i stigende grad er karakteriseret ved fraværet af mørke. Konsekvenserne er endnu ikke alarmerende nok til at komme på den politiske dagsorden, men jeg er spændt på, om vi engang i fremtiden vil se tilbage og sige: Hvorfor gjorde vi ikke noget?”, siger han.

Også civilingeniør hos rådgivningsvirksomheden Cowi Per Tybjerg Aldrich undrer sig. Som amatørastronom har han gennem 30 år forsøgt at påvirke politikerne til at regulere den del af den udendørs belysning, som generer mennesker og gør det sværere at se stjernehimlen. Men der sker ingenting, selvom flere andre lande er begyndt at indføre regler på området.

”Stadig flere er blevet opmærksomme på problemet, men der følger desværre ikke handling med,” siger han.

Ifølge lektor i historie Poul Duedahl fra Aalborg Universitet har vi ligefrem reelt afskaffet natten. Som følge af øget udendørs belysning er nattehimlen således blevet flere hundrede gange lysere end tidligere, så man kun ganske få steder i landet kan se andet end en brøkdel af de synlige stjerner.

Også indendørs har vi skruet op for brugen af lys, så mørket altid blot er et tilvalg, hvis vi ønsker det. Det har gjort os mere trygge ved mørke, fordi vi altid kan fjerne det igen, og fordi vi nu ved, at der ikke gemmer sig farlig djævelskab i det, men samtidig har vi skabt en afstand til mørket.

”Tidligere, da mørket var en mere central del af vores bevidsthed og livsverden, fyldte den også mere i blandt andet malerier og i litteraturen. I det hele taget har mørket gennem tiden fungeret som et vigtigt sted for tænkning, men i dag er det en uvant størrelse, en kuriositet, som vi besøger mest for sjov,” siger han.

Det kommer til udtryk gennem blandt andet mørklagte restauranter og yoga i mørke. Øen Møn har desuden fået succes med at markedsføre sig som et af landets mørkeste steder. Her har man ligefrem modtaget en international pris for sit arbejde med at udnytte mørket til at skabe særlige naturoplevelser.

Ole Eskling er chef på Møns Klint Resort, hvor han tager gæsterne med ud på nattevandringer, og reaktionerne er ofte kraftfulde, fortæller han:

”Det er meget tydeligt, at folk ikke er vant til at opholde sig i mørke, og mange giver udtryk for, at det er en helt unik oplevelse. Og det er det også, men det er samtidig et udtryk for, at vi har mistet mørket som vores ven.”