På badeværelsesspejlet i Inger Petersens hus hænger 17 små fotografier. Et af hvert familiemedlem. Alle poserer med begge tommelfingre i vejret og et stort smil på læben.
”Det betyder vist, at de synes, jeg er sej,” fortæller 76-årige Inger Petersen med et beskedent smil. Billederne blev taget til jul, da hele familien var samlet hjemme hos hende i huset i den midtjyske by Ejstrupholm.
Og om nogle måneder samler Inger Petersen alle familiens medlemmer igen. Denne gang bliver det dog under mere eksotiske himmelstrøg. Som en del af et arveforskud har hun nemlig inviteret alle 17 ansigter fra badeværelsesspejlet på en uges ferie til den portugisiske øgruppe Azorerne.
”Døden kommer på et eller andet tidspunkt. Så nu vil jeg gerne have nogle oplevelser sammen med mine børn og børnebørn, mens jeg stadig kan,” siger Inger Petersen, hvis mand, Børge Petersen, døde af lungehindekræft for halvandet år siden.
I dag består familien derfor af tre døtre, tre svigersønner og ni børnebørn. Med tiden er der kommet yderligere to personer til, fordi to af børnebørnene henholdsvis er blevet gift og har fået en kæreste.
Da Børge Petersen levede, rejste ægteparret altid en uge til De Kanariske Øer i vinterhalvåret. De nød turene og talte også om at arrangere en større familierejse, men modet og kræfterne svigtede til sidst. Og derfor blev det ikke til noget i første omgang.
Men da Inger Petersen sidste sommer var ved at komme ovenpå igen efter tabet af sin mand, besluttede hun sig for at gøre noget ved planen om en familietur til Sydens sol.
Til en start inviterede hun sine døtre, Bente, Britta og Karen, med på en tur til Gran Canaria. Den kvalitetstid, de havde med hinanden, gav Inger Petersen fornyet lyst og mod på at tage af sted med hele sin familie. Og i år skal den helt store rejse så være.
”Jeg vil også gerne selv have noget ud af turen, så det skal være, mens jeg stadig er frisk,” siger Inger Petersen og fortæller, at hun kan mærke, at den fysiske alderdom er ved at sætte sig i hendes ryg.
Turen til Azorerne er ikke det eneste, Inger Petersen har givet som en del af et arveforskud. Gennem de seneste 25 år har hun sammen med sin mand løbende givet børn og senere også børnebørn pengegaver i varierende mængder.
”Når de er glade, er jeg glad. Sådan havde min mand det også,” siger Inger Petersen.
I 18 år drev ægteparret eget firma, hvor de opkøbte træaffald, som de solgte videre til andre firmaer. Begge var de vokset op under små kår, og derfor levede de også et sparsommeligt voksenliv. At fråse med pengene var og er ikke en del af Børge og Inger Petersens dna.
”Jeg ved, jeg ikke kan nå at bruge dem alle selv. Og hvorfor skal jeg så have penge stående i banken, som jeg ikke bruger? Så vil jeg hellere give dem til dem, jeg har kær,” siger Inger Petersen og tænker tilbage i tiden, hvor ægteparret startede med at dele ud af deres økonomiske overskud.
”Det var som regel i november, hvor Børge spurgte, om vi ikke skulle give vores børn nogle penge. ’Så har de noget at købe julegaver for,’ sagde han altid.”
Når Inger Petersen fortæller om sin mand, liver hun op. Men også savnet af ham bliver vakt til live, når snakken falder på familieture i al almindelighed samt den forestående tur til Azorerne. Som ægtepar delte de alle oplevelser med hinanden, og når minderne står tilbage efter flere dage i familiens skød, kan savnet af ægtefællen godt blive forstærket. Men hun bruger ikke tiden på at ærgre sig over, at de ikke nåede at tage af sted alle sammen, inden han døde. I stedet glæder hun sig til turen til Azorerne.
”Det ser i hvert fald flot ud på billederne,” siger hun og smiler.
En af dem, der også glæder sig til sommerens familietur, er barnebarnet Anika Thorø Møller på 22 år. Hun fortæller, at familien plejer at samles en gang om året, og det er med til at styrke sammenholdet i familien. Men en rejse vil bringe endnu mere nærvær ind i familien, mener barnebarnet.
”Generelt har vi meget at gøre med hinanden, men vi lærer hinanden endnu bedre at kende, når vi er væk fra hverdagen, og hvor nogen måske kommer lidt på udebane,” siger Anika Thorø Møller.
Ligesom resten af familien har hun også mærket betydningen af bedsteforældrenes pengegaver. Første gang hun modtog et mindre beløb fra sin mormor og morfar, gik hun på efterskole. Dengang satte hun pengene ind på en konto, så de kunne forsøde tilværelsen på efterskolen.
Siden er beløbene vokset i størrelse, og skønt hun er meget taknemmelig, har det også af og til været svært at tage imod den mængde penge.
Derfor har hun også været meget bevidst om at bruge pengene på noget, som hun vidste, ville glæde hendes mormor og morfar. Blandt andet har hun været på to større rejser til Israel og Honduras, som hun ikke havde haft mulighed for uden økonomisk hjælp fra bedsteforældrene.
”Begge rejser har givet mig stærke venskaber og givet mig en stærk kulturel læring. Det er dejligt at tænke på, at det er mine bedsteforældre, der har været med til at give mig så store oplevelser,” siger Anika Thorø Møller.
Hjemme i Ejstrupholm glæder mormoderen sig over, at børnebørnene har mulighed for at tage med hende på ferie til sommer.
”De har jo også alle sammen travlt med deres liv, så det er ingen selvfølge, at man kan blive ved med at tage af sted sammen,” siger Inger Petersen.
Til at arrangere turen har hun fået god hjælp fra børnene. Og for at det ikke bliver til en hel uge med næsen i vejret ved poolen, har rejsebureauet sørget for lokale ture rundt på øgruppen.
”De ordner det praktiske, og jeg betaler,” siger Inger Petersen og smiler.