Kritik: Myndigheder er fordomsfulde over for alternativ behandling

RB plus. Alternative patienter famler i blinde. Zoneterapi, hypnose eller akupunktur. Mere end hver anden har ...

Det skal være lettere at forske i alternativ behandling, lyder et forslag. Her akupunktur. Foto: Scanpix

Sundheds- styrelsens Råd for Alternativ Behandling er indkapslet i en organisation, som for mig at se har en lidt større skepsis over for det alternative, end det, jeg synes, er rimeligt.
Jonas Dahl (SF), sundhedsordfører

Sundhedsstyrelsen er for kritisk i sit syn på alternativ behandling, mener forsker og politiker. SF vil nu have oprettet et nyt råd, der skal vurdere alternativ behandling og naturmedicin

Er det etablerede sundhedssystem og Sundhedsstyrelsen for fordomsfuld, når det kommer til accepten af alternativ behandling og naturmedicin?

Ja, mener blandt andre sundhedsforsker Helle Johannessen og sundhedsordfører Jonas Dahl (SF).

Derfor har sidstnævnte netop fremsat et nyt forslag om, at der bør oprettes en uafhængig institution, som skal forske i alternativ behandling og naturmedicin og skabe kendskab til disse behandlingsformer.

Jonas Dahl understreger, at det er nødvendigt med en uafhængig institution, som har en armslængde til ministeriet og Sundhedsstyrelsen, som han betegner som forudindtagede.

Den antagelse er han ikke ene om. Professor og forskningsleder ved Institut for Sundhedstjenesteforskning på Syddansk Universitet, Helle Johannessen, mener heller ikke, at Sundhedsstyrelsens Råd for Alternativ Behandling er neutral i spørgsmålet om alternativ behandling, og det anser hun for problematisk.

”På den ene side ligger Sundhedsstyrelsens Råd for Alternativ Behandling i Sundhedsstyrelsen, som befinder sig helt ovre på den ene fløj, og som måske ikke har nogen særlig interesse i det her felt. Og på den anden side er rådet befolket af alternative behandlere, primært uden forskningserfaring, som er helt ovre på den anden fløj. Det er ikke en neutral instans, som står på midten og kan se det udefra,” forklarer Helle Johannessen.

Der er på finansloven for 2016 afsat en pulje på fem millioner kroner til at styrke Sundhedsstyrelsens Råd for Alternativ Behandling. Det er disse penge, som det ifølge Jonas Dahl vil være mest hensigtsmæssigt at placere i en uafhængig institution, som tilknyttes forskningsmiljøet på et universitet.

”Sundhedsstyrelsens Råd for Alternativ Behandling er indkapslet i en organisation, som for mig at se har en lidt større skepsis over for det alternative, end det, jeg synes, er rimeligt. Og derfor så jeg gerne, man fik en uafhængig instans til netop at se på det her. Det her handler også om at kunne gå fordomsfrit til alternative behandlingsformer, og det er ikke altid mit indtryk, at man gør det i Sundhedsstyrelsen,” forklarer han.

Helle Johannessen har arbejdet som sundhedsvidenskabelig forsker i mange år, og hun oplever, at mange læger i det etablerede system stiller andre krav til forskning i alternativ behandling end til forskning i det etablerede system.

”Rigtig mange læger stiller krav til, at det skal være blindede kontrollerede kliniske forsøg, når der forskes i alternativ behandling, før man kan sige noget om effekt. Men samtidig foregår der masser af forskning inden for det etablerede system, som ikke er dobbelt blindede kontrollerede kliniske forsøg. For eksempel er det rigtig svært at lave forsøg med kirurgi, som er blindede, så det gør man ikke. Og her er der ikke nogen, som ikke tror på resultaterne,” siger Helle Johannessen.

Hun mener, at man er mere rigid i kravet til alternativ behandlingsforskning, end man er til sin egen forskning, og det oplever hun som en politisk modvilje mod feltet og en interesse i, at det ikke fremmes.

”Det er jo et spørgsmål om ressourcer. Riget fattes penge, og man er da ikke interesseret i, at der er flere, der skal have en del af den kage, man selv er i gang med at spise,” siger hun.

Helle Johannessen mener, det er helt afgørende, at en institution for alternativ behandling er neutral og opfordrer til, at man gør som i Norge.

Det norske Nationale Forskningscenter for Komplementær og Alternativ medicin (Nafkam) er her tilknyttet forskningsmiljøet på universitet i Tromsø, og det, synes Helle Johannesen, er en rigtig god idé. Det er professor og overlæge ved Aalborg Universitetshospital Asbjørn Drewes enig i:

”Jeg tror netop, at hvis det formål, man har, er at drive forskning og fremme videnskab og udbredelse af alternativ behandling, så skal det etableres på et universitet uafhængigt af Sundhedsstyrelsen. Men det skal være under opsyn af Sundhedsstyrelsen, for ellers kan man ingenting lave. Vi har jo blandt andet lovgivning, der gør, at man ikke må stikke nåle i folk, med mindre man er autoriseret og under supervision af Sundhedsstyrelsen,” siger han.

Asbjørn Drewes mener dog ikke, at man kommer langt for fem millioner kroner. Han forklarer, at et lille studie koster en million kroner, og han mener derfor, man bør overveje, hvordan man prioriterer de midler, man har. Det er Helle Johannessen enig i. Man kan ikke få det hele, så hvis man vil opprioritere behandling og forskning i alternativ behandling, er der jo noget andet, der må vælges fra.

Styrelsen for Patientsikkerhed, som Sundhedsstyrelsens Råd for Alternativ Behandling i dag ligger under, har ikke ønsket at kommentere kritikken. Sundheds- og Ældreministeriet henviser til Venstres sundhedsordfører Jane Heitmann.

Hun har foreløbig ingen kommentarer til det konkrete beslutningsforlag fra SF, men hun fortæller, at man fra Venstres side har fokus på de muligheder, der er i alternativ behandling.