Mænds vold mod kvinder koster en halv milliard

S kræver handling efter rapport om voldsramte kvinder

20.482 kvinder har i perioden 2002-2005 anmeldt vold til politiet eller kontaktet skadestuen som følge af vold.
20.482 kvinder har i perioden 2002-2005 anmeldt vold til politiet eller kontaktet skadestuen som følge af vold. Foto: Maria Hedegaard.

Når mænd slår kvinder, er det ikke kun en belastning for de voldsramte kvinder, men også for samfundet. Det får nemlig store økonomiske omkostninger, når sundhedsvæsen og retsvæsen kommer ind over sagerne. Desuden koster det store beløb, når kvinderne opholder sig på krisecentre, og når de ikke kan være på arbejdsmarkedet. Det viser en ny undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed.

LÆS OGSÅ: Hun levede med frygten i to et halvt år

Det er 20.482 kvinder mellem 16 og 64 år, som i perioden 2002-2005 har anmeldt vold til politiet, har kontaktet skadestuen som følge af vold eller er døde af vold, som er omfattet af undersøgelsen.

Gennemsnitligt koster det samfundet 65.000 kroner pr. voldsramt kvinde, som enten opsøger politiet eller skadestuen - i alt cirka en halv milliard kroner.

Privatøkonom i Danske Bank Las Olsen vurderer, at den halve milliard svarer til, hvad det koster at drive 10-15 folkeskoler om året.

Speciallæge Karin Helweg-Larsen fra Statens Institut for Folkesundhed, som har været med til at gennemføre undersøgelsen, mener, at rapporten afdækker et relevant spørgsmål:

"Hidtil har der været mange gisninger om prisen, og som forsker mener jeg, det er vigtigt at afdække myterne og få præcise tal på problemet. Tallene må selvfølgelig ikke stå alene, men de kan være medvirkende til at skabe øget fokus på området," siger hun.

Ud over de store pengesummer er der de personlige omkostninger for kvinderne. Rapporten viser blandt andet, at voldsudsatte kvinder generelt lever kortere, og at de har flere leveår med langvarigt belastende sygdom end andre kvinder.

Birgit Søderberg, som er formand for Landsforeningen af Kvindekrisecentre, LOKK, hilser undersøgelsen velkommen. Men hun fremhæver, at de menneskelige aspekter bag tallene er mindst lige så vigtige.

"Det er et godt projekt, men det skal selvfølgelig kunne bruges til arbejdet med at knække voldskurven for at blive rigtig interessant. Faren ved at sætte tal på kan være, at nogen synes, det er for dyrt og vil skære ned på området. Det afhænger af, med hvilke briller man læser rapporten," siger hun.

Ligestillingsordfører for Socialdemokratiet Julie Rademacher ser den nye undersøgelse som endnu et bevis på, at det er nødvendigt at handle mere på området.

"Det er for dyrt for os som samfund, at der er så mange kvinder, som ikke kan fungere og bidrage, selvom de gerne vil. Jeg vil stille ministeren spørgsmål om, hvad hun har tænkt sig at gøre ved det og kræve, at der bliver handlet. De voldsramte kvinder fortjener bedre hjælp end det, vi ser i dag. For eksempel er det kun hver tredje, der får en overfaldsalarm, og krisecentrene mangler både plads og penge," siger hun.

Ligestillingsordfører for Dansk Folkeparti Pia Adel-steen tøver med at sige, at der skal tilføres flere penge til området, men mener, at rapporten er værd at se på.

"Især i krisetider skal man selvfølgelig passe på med at love penge ud, men det er værd at se på, om der er andre mulige tiltag. Der er mange tilbud om hjælp i forvejen, men der må være noget, der kan gøres."

graa@k.dk