Jag är kär, är förälskad i Köpenhamn.
Budskabet er intakt, selv mere end fem årtier efter, at svenske Siw Malmkvist sang ordene til Bent Fabricius-Bjerres melodi. København er takket være Øresundsbroen kun kommet tættere på svenskerne, og for mange nordmænd er den danske hovedstad stadig en populær destination, når de skal ud i det store udland. Men for nogle skandinaver kan forelskelsen i storbyens fristelser måske vokse sig lidt for stor.
Det fortæller både den norske og svenske kirke i København. Begge kirker oplever, at de om sommeren skal hjælpe et stigende antal udsatte landsmænd, særligt mænd, der af forskellige årsager rejser til og kommer på afveje i den danske hovedstad.
”Der er ikke så langt at rejse, samtidig med at man føler, at man er et godt stykke hjemmefra. Man lægger det hele bag sig hjemme i Norge, men problemerne følger med i bagagen,” siger Pål Kristian Balstad, der er præst i den norske Sjømannskirken.
Han vurderer, at Danmarks liberale alkohollovgivning, de billigere priser og Christianias eksistens spiller en rolle for, hvorfor udsatte nordmænd rejser til København.
”Der kan være situationer, hvor de udsatte egentlig bare vil ’finde lykken’ på Christiania. De ønsker ikke nødvendigvis kontakt med kirken. Men når pengene slipper op, eller de er sultne, så kommer de hertil. Vi giver aldrig penge til folk. Men vi kan give dem mad, en vaffel og en snak på norsk,” siger Pål Kristian Balstad.
Begge kirker understreger, at der er tale om få personer, nogle nye, andre gengangere, som de hvert år må hjælpe. Det konkrete antal har de ikke opgjort.
”Det er ikke så mange, der kommer. Det føles måske som mange, fordi det er tunge mennesker, hvis man kan sige det sådan. Men det er ikke flere, end at vi kan overskue det,” siger Ulrika Karlsson, der sidder i administrationen hos Svenska Gustafs-kyrkan.
Hvad er det for en hjælp, I kan give dem?
”En kop kaffe, et stykke brød, og så kan vi tale med dem. Mange gange handler det bare om, at de har brug for at tale med nogle, der taler deres eget sprog. I akutte situationer kan vi også hjælpe dem med en billet til Sverige,” siger hun.
Også i Sjømannskirken hjælper man enkelte udsatte tilbage til Norge, så de kan få hjælp i hjemlandet.
”Vi har en samarbejdsaftale mellem Danmark og Norge, som gør, at vi i fællesskab håndterer socialsager, hvad enten det er danskere, der kommer til Norge, eller nordmænd, der kommer til Danmark. Jeg vil tro, at der er flest, der kommer til Danmark,” siger Pål Kristian Balstad, der fremhæver kirkens samarbejde med Københavns Kommune.
”De er utrolig dygtige til at håndtere sådanne sager og vejleder os og kommer for eksempel til kirken og hjælper til med at holde samtaler med de udsatte. Og de bistår med at sende folk hjem til Norge eller finde overnatning om natten på herberger eller psykiatriske institutioner,” siger han.
Begge kirker understreger, at deres religiøse rolle ikke afholder ikke-troende fra at søge hjælp.
”Vi er ikke bare en kirke, men også et kulturelt institut,” siger Ulrika Karlsson fra Gustafskyrkan, mens Pål Kristian Balstad fra Sjømannskirken slår fast, at de er ”en diakonal kirke i København, som møder mennesker med respekt for deres liv og inviterer dem ind i et gavmildt og trygt fællesskab.”