Rigdom giver politisk indflydelse.
De næste fire dage vil 2500 af verdens absolutte topledere fra erhvervsliv og politik, herunder 40 regeringsledere, mødes til World Economic Forum i Davos i Schweiz. Danmarks statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) har meldt afbud i år for i stedet at rejse til Sierra Leone for at besøge ebolapatienter og støtte de udsendte danske sundhedsarbejdere.
Som optakt til mødet i Schweiz har den britiske nødhjælpsorganisation Oxfarm udgivet en rapport om den stigende ulighed i verden. Rapporten, som blev omtalt i gårsdagens avis, viser, at uligheden er voksende, og at en procent af Jordens befolkning meget snart vil sidde på halvdelen af verdens værdier - og at 80 multimilliardærer ejer mere end de fattigste 3,5 milliarder indbyggere i verden tilsammen.
Men udgør den stigende koncentration af formuer et demokratisk problem? Udnytter de superrige deres formuer til at påvirke den politiske udvikling globalt og nationalt?
”Det er naivt at forestille sig, at de ekstremt rige ikke påvirker politikken, og at det ikke betyder noget, at der sker en koncentration af kapital,” siger sociolog, lektor Ole Bjerg fra Copenhagen Business School, CBS i København.
Han har blandt andet skrevet flere bøger om etik og økonomi.
”De seneste år er der sket en udbredelse af konspirationsteorier, og nogle af dem skyder selvfølgelig helt forkert. Men der er en grundlæggende mistænksomhed, som måske har noget på sig. Når vi nu kan se, at 80 mennesker ejer mere end 3,5 milliarder mennesker tilsammen, hvor meget større skal koncentrationen af kapital så være, før vi kan tale om en konspiration? Skal vi ned på, at fem mennesker ejer mere end de 3,5 milliarder,” spørger Ole Bjerg.
Han mener, at man bør være mistænksom over for, hvad det betyder for demokratiet, når nogle af verdens allerrigeste mødes til konferencer med verdens politiske ledere.
”Jeg tager som sociolog selv til konferencer, og selvfølgelig præger det min verdensopfattelse. Vi skal være mistænksomme over for det, men vi har en tendens til at bagatellisere den indflydelse, de meget rige kan have, når de mødes med politikerne,” siger Ole Bjerg.
Professor Peter Munk Christiansen fra Aarhus Universitet har blandt andet forsket i lobbyisme. Han mener ikke, at man entydigt kan sige, om velhavere påvirker den politiske udvikling.
”Det er klart muligt at identificere rige aktører, som har politisk indflydelse. Herhjemme kan man bare tænke på Mærsk Mc-Kinney Møller og hans projekt med Operaen i København.
Men man kan ikke sige, at stigende ulighed systematisk vil give nogle få rige større politisk magt, som trækker samfundet i en bestemt retning,” siger Peter Munk Christiansen.
Han nævner, at de rigeste har forskellige dagsordener, og at for eksempel Microsoft-stifteren Bill Gates påvirker politik ”under den filantropiske hat”. Peter Munk Christiansen ser det samtidig som en misforståelse, hvis man tror, at alle superrige automatisk vil argumentere for mest mulig liberalisme. I nogle tilfælde vil deres virksomheder være bedre tjent med en stærk statslig regulering eller støtteordninger, som forvrider konkurrencen.
I EU forsøger mange virksomheder og erhvervsorganisationer at påvirke lovgivningen via lobbyvirksomhed. Især tobakslobbyen og kemilobbyen er aktive, ligesom medicinalvirksomheder søger indflydelse på det stærkt regulerede marked for medicin.
”Netop her er der stor forskel på de nordiske lande og for eksempel USA. Vi har en tradition for stærke erhvervsorganisationer som Dansk Industri og Danske Erhverv, og på arbejdstagersiden står fagbevægelsen stadig meget stærkt efter international målestok.
Påvirkningen går nok så meget gennem interesseorganisationerne, men i nogle tilfælde spiller virksomheder og personer selvfølgelig en væsentlig rolle. Hvis man tager et eksempel som Mærsk, har den virksomhed øvet stor politisk indflydelse både gennem personen Mærsk Mc-Kinney Møller, gennem virksomheden og gennem Rederiforeningen,” siger Peter Munk Christiansen.
...
