Nationalisme er ikke et skældsord

Debatten om Ole Bornedals tv-serie om 1864 lider af en sammenblanding af to helt forskellige debatter: En ...

Interessant nok kan man argumentere for, at danskerne i 1864 burde have handlet mere nationalistisk. De skulle være gået efter en deling af Slesvig efter sproggrænsen, skriver Jes Fabricius Møller. Foto: Per Arnesen/Misto Film/DR

Den aktuelle debat om nationalisme og nationalstater er fra begge sider præget af en manglende historisk forståelse

Danmarks Radios tidligere dramachef Ingolf Gabold har vakt debat om nationen og nationalismen ved at udtale sig om den politiske intention bag tv-serien ”1864”. Nationalisme opfattes i dag som et skældsord, både af Gabold selv og hans kritikere.

Historievidenskaben har siden begyndelsen af 1980'erne beskæftiget sig med nationalismens historie. En pioner og internationalt anerkendt ekspert på feltet er faktisk min medklummenist, Uffe Øster-gaard.

I historievidenskaben bruges begrebet værdineutralt som betegnelse for en politisk bevægelse, hvis formål er at skabe en nationalstat, en enhed af stat og folk, således at retsordenens og den politiske enheds grænser er sammenfaldende med etnicitetens. Definitionen siger derimod ikke noget om, hvorledes denne enhed skal tilvejebringes. Man er altså nationalist, uanset om man vil bruge fredelige eller voldelige midler til at opnå formålet.

I sin reneste form er nationalstaten defineret som en suveræn stat, der omfatter samtlige medlemmer af en enkelt nation og ingen medlemmer af andre nationer. Verdenshistorien kender ingen eksempler på rene nationalstater. Island

Læs artiklen til ende
Læs Kristeligt Dagblad ubegrænset i 4 uger. Tegn et uforpligtende prøveabonnement.
Er du abonnent? Log ind her.

Nyhedsbrev

Få de vigtigste artikler om tro, etik og eksistens fra Kristeligt Dagblad.

Kommentarer

Du have en Facebook-profil for at kunne kommentere denne artikel. Husk at brud på reglerne kan medføre, at dine kommentarer bliver fjernet, og din profil udelukkes fra debatten. Læs mere om vor moderering her.

 
 
 

Prøv Kristeligt Dagblad 4 uger gratis!

Indtast dit telefonnummer herunder og klik 'Næste'. Tilbudet er uforpligtende og dine personlige oplysninger behandles fortroligt.