Nedarvede fjendebilleder skaber had

Ovenpå weekendens terrorhandlinger melder spørgsmålet sig, hvorfor unge mennesker født og opvokset i Danmark kan bakke op om ugerningerne. Magtesløshed og følelsen af ikke at høre til er en del af forklaringen, siger forsker i islamisme. ”De ser altså ikke Deadline”, siger kender af de radikaliserede

Selvom tusinder af danskere har vist stor sympati med ofrene af weekendens terror, så er gammelt had svært at komme til livs.
Selvom tusinder af danskere har vist stor sympati med ofrene af weekendens terror, så er gammelt had svært at komme til livs. Foto: Linda Kastrup.

”Hvis man tegner profeten med en bombe på hovedet, så fortjener man at blive slået ihjel. Så krænker man 1,5 millarder mennesker.”

Sådan sagde en ung mand, Abdullah, til TV 2 mandag aften på Svanevej i København, stedet hvor den formodede gerningsmand til weekendens terrorhandlinger, Omar Abdel Hamid el-Hussein, blev dræbt af politiet.

Og den islamistiske organisation Hizb ut-Tahrir opfordrer i en pressemeddelelse muslimer til ikke at tage afstand fra weekendens terrorangreb. Hvad kan forårsage så stort et had i den 22-årige gerningsmand og de mennesker, der tilkendegiver sympati med handlingerne eller ikke ønsker at tage afstand fra dem?

Forsker i europæisk islamisme på Syddansk Universitet, lektor ph.d. Kirstine Sinclair har beskæftiget sig med islamistiske miljøer i både Danmark og Storbritannien. Hun peger på en række årsager til hadet.

”For den unge Abdullah kan noget tyde på, at han færdes i kredse, hvor det er helt okay at tale om det danske majoritetssamfund på den måde,” siger hun.

”For nogle skyldes det en oplevelse af magtesløshed og egentlig diskrimination. De føler ikke, at de hører til i samfundet og har de samme muligheder som andre. For andre skyldes det, at de sympatiserer med en ideologi i en sådan grad, at de tilegner sig et bestemt følelsesregister. Man kan lære at hade bestemte ting ude i verden på en bestemt måde og lære at ytre sig negativt om dem. Det sker ofte i lukkede miljøer, en slags osteklokke-effekt,” siger hun og peger på endnu en forklaring:

”Nogle har også arvet et fjendebillede fra deres forældre eller bedsteforældre. Det kan have været tilfældet med Omar Abdel Hamid el-Hussein, der tilbragte fire år hos sin mor i Jordan og har palæstinensisk baggrund. Måske har han selv oplevet nogle ting, men han kan også have overtaget holdninger fra tidligere generationer. Hvis det ikke er tilfældet, kan han også have sympatiseret så meget med en politisk overbevisning, at han oplever, at konflikten er blevet hans egen,” siger hun og fortæller, at det desværre ikke er så sjældent, at det forekommer.

”For nogle palæstinensere og arabere er Israel et veletableret fjendebillede grundet den langvarige konflikt,” siger hun.

Talskvinde for Dokumentations- og Rådgivningscenter om Racediskrimination og næstformand i Exitcirklen, Khaterah Parwani, kender indgående miljøet omkring Københavns Nordvestkvarter, hvor Omar Abdel Hamid el-Hussein kom. Hun mener, at de radikaliserede unge er vokset op under de værst tænkelige omstændigheder.

”De er vokset op i socialt udsatte boligområder. Mange af dem er analfabeter, uoplyste og er blevet opgivet af deres lærer i skolen. Deres forældre har det hårdt, de kan ikke sproget og følger ofte ikke med i, hvad der foregår i samfundet. De har ikke overskud til deres børn. Børnene elsker deres forældre, men har svært ved at finde deres ståsted i to meget forskellige kulturer. Når de bliver omtalt som unge med anden etnisk baggrund eller nydanskere, får de yderligere følelsen af ikke at høre til i det danske samfund. De oplever en intensiv identitetskrise,” siger hun.

En krise, som det kriminelle miljø forstår at udnytte.

”De siger til de unge: 'Du bliver aldrig en af dem, men du ved, at du er en af os. Når en ung mand som Abdullah siger, som han gør, på landsdækkende tv, handler det om, at han efterfølgende vil blive konfronteret med det radikaliserede miljø, som desværre bevæger sig en del i disse unges virkelighed.

Han siger det, han har lært, eller simpelthen blot det, han har fået besked på, af en der tilhører de radikaliserede miljøer, som bevæger sig på gadeplan,” forklarer hun og understreger, at vi taler om unge mennesker, der søger simple svar.

”De ser altså ikke Deadline og følger den politiske debat. De forstår ikke debatten om ytringsfriheden,” siger Khaterah Parwani, der mener, at et velmenende velfærdssamfund har fejlet med integrationsindsatsen.

”Man har ønsket at løse problemet, men har grundlæggende manglet en forståelse af andre værdier. Det betyder, at integration i de miljøer er blevet et forgiftet ord, der bliver opfattet, som at det danske samfund vil udrydde alt, der er anderledes.”