Forsker: Nej til Europol gør det svært at finde bagmænd

Danmark vil ryge ud af det europæiske politisamarbejde inden længe, hvis danskerne stemmer nej til at ophæve sine EU-forbehold, siger adjunkt og ph.d. Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen fra Syddansk Universitet, der forsker i EU-strafferet og retsforbeholdet

Det Europol, vi er en del af i dag, skal nedlægges, og der skal dannes et nyt Europol. Ved et nej får vi ikke adgang til det nye Europol, og vi må forlade det fælles europæiske politisamarbejde, fortæller Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen. Her er det dansk politi under en banderazzia på Nørrebro i København. -
Det Europol, vi er en del af i dag, skal nedlægges, og der skal dannes et nyt Europol. Ved et nej får vi ikke adgang til det nye Europol, og vi må forlade det fælles europæiske politisamarbejde, fortæller Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen. Her er det dansk politi under en banderazzia på Nørrebro i København. - . Foto: Bax Lindhardt.

Hvad vil det betyde for Danmarks rolle i det fælles europæiske politisamarbejde Europol, hvis et flertal af danskerne stemmer nej til at afskaffe Danmarks EU-retsforbehold den 3. december?

Det Europol, vi er en del af i dag, skal nedlægges, og der skal dannes et nyt Europol. Ved et nej får vi ikke adgang til det nye Europol, og vi må forlade det fælles europæiske politisamarbejde.

Hvad er fordelene ved at deltage i det nye udvidede Europol-samarbejde?

I dag kan politiet se på skærmene, hvad der foregår i andre europæiske lande. Hvis vi stemmer nej, så slukker skærmene. Det vil for eksempel gøre det sværere at finde de bagmænd, der står bag de mange østeuropæiske bander.

Hvad er ulempen ved et udvidet Europol-samarbejde?

Hvis man skal tage udgangspunkt i nej-partierne, så er det helt store problem, at en opgivelse af retsforbeholdet betyder, at vi afgiver suverænitet. Det er et ideologisk valg, om man mener, at det tjener Danmark bedst at være dybt integreret i EU, eller om det tjener danskerne bedst at stå på egne ben og så indgå enkeltstående aftaler med EU.

Hvad kan Danmark gøre for fortsat at deltage i det fælles politisamarbejde, hvis det bliver et nej?

Plan A er, at Danmark kan håbe på en parallelaftale med Europol. En sådan aftale kunne indebære, at Danmark underlægger sig de samme rettigheder og forpligtelser som andre medlemslande. Men hvor alle de andre lande bliver tvunget til at underlægge sig aftalen, så går Danmark frivilligt ind i aftalen som en suveræn stat.

Hvis parallelaftalen betyder, at vi skal afgive suverænitet, så skal der enten udskrives en ny folkeafstemning, eller også skal fem sjettedele af Folketinget stemme for en aftale. Problemet er, at proceduren for at indgå en parallelaftale er præget af meget jura og politik.

Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen. -
Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen. - Foto: Syddansk Universitet

Derfor kan det nemt tage seks-syv år at få forhandlet en sådan aftale på plads. I det tidsrum har vi ikke adgang til Europol. Derfor er en parallelaftale en blindgyde.

Er der andre muligheder ved et nej?

Plan B er at lave en tilvalgsordning kun for Europol i stedet for at tilslutte os de 22 retsakter, som vi stemmer om den 3. december.

Problemet er, at vi ikke kan lave en tilvalgsordning, der kun gælder for Europol uden at afgive suverænitet. Hvis man vil have mindre EU, er det derfor problematisk at lave en tilvalgsordning udelukkende for Europol.

Hvad sker der, hvis danskerne stemmer ja den 3. december?

Så vil verden i det store hele fortsætte, som vi kender den i dag. Det nye Europol bliver i modsætning til i dag underlagt krav om databeskyttelse.

Derudover bliver Europol underlagt krav om politisk kontrol af Europa-Parlamentet og juridisk kontrol af EU-domstolen. Jeg har ikke hørt en eneste politiker tale om, at vi skal ud af Europol. Men dilemmaet er, at fortsat medlemskab af Europol kræver, at vi engagerer os dybere i EU og afgiver mere suverænitet.

Hvis ikke vi vil have mere EU, så må vi finde en anden måde at være med i Europol-samarbejdet på. En parallelaftale er en mulighed, og den tror jeg ikke på. Alternativet er, at Danmark specifikt tilvælger Europol ved en særlig tilvalgsordning. Det vil kræve, at Danmark afgiver suverænitet. Derfor er det ikke helt nemt at være nej-siger i forhold til Europol.

Klik på opslagstavlen herunder og læs, hvad de 22 forskellige retsakter, der er i spil til EU-afstemningen, handler om