Nej til vaccination kan koste svækkede livet

Vaccine, vaccination,

En modstand mod vaccinationer spreder sig. I værste fald kan en simpel mæslingesmitte få fatale konsekvenser for et barn, mener eksperter. Iris

Den voksende skepsis mod mæslingevaccination udsætter kræftramte børn og andre med svækket immunforsvar for livsfare, advarer flere eksperter

Forældre, der fravælger vaccination af deres børn, sætter deres svageste medborgeres liv på spil.

Så klart lyder kritikken fra flere eksperter i infektionssygdomme, efter at Kristeligt Dagblad i går beskrev, hvordan en skepsis mod blandt andet mæslingevaccination lige nu breder sig på de sociale medier.

En af de danskere, for hvem et møde med mæslingesmitte kunne have haft fatale konsekvenser, er den nu seksårige Ella Falkenberg Rasmussen. Fra 2009-2013 var Ella syg af leukæmi og havde et immunforsvar ”lig nul”, som hendes mor, Dorte Falkenberg Rasmussen, beskriver det. Hun kunne ikke komme i butikker og i børnehave. Overalt, hvor hun gik, skulle hun beskyttes fra børnesygdomme.

”Da jeg fik mit første barn, var jeg selv i tvivl om vaccination. Det virkede jo som en ekstra belastning. Men efter Ella blev syg, kan jeg ikke forstå, man vil lade være. Hun kunne ikke blive vaccineret, fordi hun var så syg. Havde hun fået mæslinger eller røde hunde fra et andet barn, kunne det have bragt hende i livsfare,” siger Dorte Falkenberg Rasmussen.

Kræft-, hjerte- og lungesyge børn og voksne er ekstra udsatte, hvis en modvilje mod vaccination breder sig i Danmark, påpeger Hans Stødkilde-Jørgensen, professor ved Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet.

”Man kan være hundesyg i forvejen, og får man en mæslingesygdom, bliver den svær at stå igennem. Alene det bør være nok til at overbevise andre forældre om at vaccinere deres børn,” siger han.

For den senest vaccinerede årgang af børn fra 2012 fik 86 procent MFR-vaccinen, mod 88-90 procent de seneste 15 år. Når resten af befolkningen er vaccineret, så kan enkelte godt tillade sig at lade være, lyder et af modstandernes argumenter.

Men det er noget vås, mener Allan Randrup Thomsen, professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet. Forskning har nemlig vist, at vaccinen ikke slår an hos samtlige vaccinerede.

”Normalt ville det, at alle andre individer i en population er beskyttet, gøre det svært for en mæslingeepidemi at etablere sig. Så ville man være indirekte beskyttet. Men når flere ikke er det, vil det betyde, at nogle af de særligt ubeskyttede kommer i kontakt med de mæslingesmittede indvider og selv erhverver sig sygdommen. Vi har ikke så meget, vi kan gøre, når det først er i gang. Vi kan give væske og hjælpe med at trække vejret. Men ikke mere end det,” siger han.

Jens Lundgren, klinisk professor ved Københavns Universitet og Rigshospitalet, er dybt forarget over vaccinationsskeptikerne.

”Vi udsætter de svageste børn og voksne i samfundet for livsfare, hvis vi vælger vaccinen fra. Folk er nødt til at forstå, at sygdommene er et kollektivt problem. Jeg kan ikke opfatte det anderledes, end at vi til stadighed er udfordret af spørgsmålet om, hvorvidt vi skal være gode samfundsborgere eller tage udgangspunkt i vores eget, lille mikrokosmos.”

Men det er unaturligt at forlange, at forældre skal tænke samfundet først, mener Else Jensen, bestyrelsesformand for den vaccinationskritiske forening Vaccinationsforum.

”Det er at gøre barnet til et middel for samfundet i stedet for et mål i sig selv. Det er en dehumanisering af den enkelte og krænkelse af individets rettigheder, hvis man ikke har lov at vælge vaccine fra,” siger hun.

Fordi Dorte Falkenberg Rasmussen, mor til den nu sygdomsfri Ella, selv tvivlede til at begynde med, kan hun godt sætte sig ind i forældrenes overvejelser. Men hun opfordrer dem til at give deres barn det lillebitte stik.

”Jeg tror ikke, det er af ond vilje, og jeg kan godt forstå, at forældrene tænker 'lad nu naturen gå sin gang'. Men jeg tror simpelthen ikke, de ved, hvad det kan betyde. Det ved jeg nu. For svagelige børn og voksne er det her liv og død.”