”Det har været det største kriseår for os i mands minde. Aldrig har vores nødhjælpsoperation været større.”
Sådan lyder vurderingen fra Unicef Danmarks generalsekretær, Steen M. Andersen.
Med krige og konflikter i blandt andet Syrien, Sydsudan og Gaza - toppet med det massive udbrud af ebola - er nødhjælpsarbejderne i Unicef under pres.
I dag kommer den internationale nødhjælpsorganisation ud med en appel til verdenssamfundet om et katastrofebidrag på et endnu ukendt beløb, oplyser nødhjælpsorganisationens danske afdeling.
”Summen af de kriser, der foregår rundt om i verden lige nu, har gjort, at behovet for hjælp aldrig har været større. Vores operation omkring ebola i Vestafrika er større end indsatsen efter den store tsunami i 2004. Vi har haft 150 frivillige til at pakke forsyninger på vores lager i København - noget der aldrig er sket før. Alene i august blev der sendt tusind tons ud af lageret, hvilket svarer til over 30 fyldte jumbojets,” siger Steen M. Andersen.
Ifølge generalsekretæren er ebola-udbruddet, som ramte i slutningen af marts i år, den største årsag til, at behovet for nødhjælp er så stort. For hvor tsunamien, der ramte Thailands kyst i 2004, var en katastrofe af relativ kort varighed, er ebola-udbruddet en langvarig kamp, som ikke ser ud til at være forbi foreløbig, mener Steen M. Andersen.
”Ebola er stort, fordi det har ramt flere lande på samme tid, og så er det langvarigt. Det har nu varet seks-otte måneder og kræver masser af forsyninger som beskyttelsesdragter, klorin, spande og ligposer,” fortæller Steen M. Andersen.
Hos Dansk Røde Kors er man påpasselig med at kalde nødhjælpsoperationen for den største nogensinde. Men den medgiver, at ebola-katastrofen er meget langsigtet og kompleks, fordi virussen er svær at slå ned. Den peger på, at deres samarbejdspartnere i nødhjælpsområderne har været overbebyrdet med opgaver, og at trætheden blandt de frivillige har meldt sig.
”Ebola er en meget kompleks katastrofe, fordi man ikke bare kan slå virussen ned. Hvis det var en naturkatastrofe, kunne vi gå ind og vide, hvad vi skulle gøre. Men tidsfaktoren har gjort, at de frivillige er på pumperne, samtidig med at det i forvejen er svært at finde frivillige på grund af smittefare. Derudover er det også logistisk svært at komme ud til de små landsbyer, så det er en meget, meget kompleks katastrofe,” siger Pia Meulenkamp, programkoordinator i Vest- og Centralafrika.
Ebola-katastrofen har betydet, at nødhjælpsorganisationer har måttet arbejde med helt nye leverandører for at få tilstrækkeligt med forsyninger til de epidemiramte lande i Vestafrika.
Det fortæller Jean-Cedric Meeus, der er udsendt af Unicef for at styre logistikken i Vestafrika.
”På grund af markedets begrænsninger har nødhjælpsorganisationerne måttet bruge luftfragt for at sikre tilstrækkeligt med forsyninger. Luftfragt er dyrt og har haft en stor indflydelse på vores budget. Unicef har desuden brugt 500 millioner dollars på at udvikle sundhedsvæsnet i de respektive lande for at stoppe ebola-epidemien,” siger Jean-Cedric Meeus.