Skal danske børnehaver i fremtiden i deres virksomhedsplaner og på deres hjemmeside kunne prale af, at de har opnået Nordisk Råds kvalitetsmærke for arbejdet med at bekæmpe fordomme om, at piger altid er pæne og stille, mens drenge er beskidte og vilde?
På et møde forleden i Nordisk Råds medborger- og forbrugerudvalg var der tilslutning til et forslag om en ny mærkningsordning for ligestilling og antidiskrimination i børnehaver og skoler. Tanken er, at en institution eller skole, som arbejder aktivt imod stereotype kønsopfattelser, skal roses og belønnes.
LÆS OGSÅ: Ny nordisk børneopdragelse?
Kvalitetsmærket handler om at sætte ligebehandling og ligestilling på dagsordenen, så vi giver børn og unge muligheden for at foretage reelle individuelle valg uden at blive påvirket af stereotype opfattelser af, hvordan piger eller drenge skal være, lyder det fra Satu Haapanen, Nordisk Råds medborger- og forbrugerudvalgs finske næstformand og initiativtager til forslaget.
På Nordisk Råds kontor uddyber seniorrådgiver Frøydis Johannessen, at den nærmere udformning af certificeringsordningen vil blive overladt til de relevante ministre fra de nordiske lande, men tanken er, at ordningen skal bygge på al tilgængelig forskning i, hvad der fremmer ligestilling blandt børn.
Men netop spørgsmålet om, hvordan pædagoger og lærere skal håndtere kønsforskelle, er et punkt, hvor holdninger og pædagogiske traditioner varierer meget i de nordiske lande.
I Sverige har der i mange år været stort fokus på at udjævne kønsforskelle gennem såkaldt genuspædagogik. I den ekstreme ende af denne pædagogik finder man den meget medieomtalte Egalia-børnehave, hvor børnene konsekvent ikke omtales som han og hun, men kun med det kønsneutrale stedord hen.
LÆS OGSÅ: Europas kirker styrker hjælp til forfulgte kristne i påsken
I Danmark har praksis i daginstitutioner været meget mere pragmatisk, og de mennesker, som fylder i den offentlige debat, er ikke tilhængere af kønsudjævning, men snarere folk, der argumenterer for, at drenge og piger nu engang er forskellige.
Da Jesper Olesen, pædagogikforsker ved DPU Aarhus Universitet, i 2008 udarbejdede en rapport for Ligestillingsministeriet om køn og ligestilling i børnehaven, var hans erfaring efterfølgende, at rapporten samlede støv ude i daginstitutionerne.
Hvis det er den svenske definition af ligestilling, et sådant kvalitetsmærke tildeles efter, kan vi risikere, at der ikke vil blive uddelt ét eneste mærke i Danmark eller Norge, siger Jesper Olesen.
Hans rapport byggede på overvejende svensk forskning, som dokumenterer, at børnehavebørn og deres forældre ofte har mange fordomme om, hvordan henholdsvis piger og drenge er. Han har også selv flere steder overværet, hvordan drenge bliver taget med ud at spille fodbold, mens pigerne end ikke får tilbuddet. Budskabet fra Jesper Olesen og hans medskribenter var imidlertid ikke, at de to køn skal være ens, men at vi skal anerkende, at der er mange måder at være henholdsvis pige eller dreng på.
Det handler ikke om kønsudjævning, men om lige muligheder. Mange steder sker der en automatisk forskelsbehandling, som institutionen kunne være sig mere bevidst om at undgå, siger han.
Men selvom debat om kønsroller i daginstitutioner er velkommen, er en fælles nordisk kvalitetsmærkning ingen mærkesag for det danske medlem af Nordisk Råds medborger- og forbrugerudvalg, Henrik Dam Kristensen (S):
Jeg synes, det er fint, at vi tager denne her diskussion. Men vi har nok en forskellig indgangsvinkel i de enkelte lande, og jeg er meget skeptisk over for, om det er muligt at enes om en fælles formulering af, hvad vi vil.