Det er ikke blot den danske regering, der skærer i hjælpen til verdens fattigste. Også Sverige, Norge og Finland gør i disse år op med årtiers tradition for en særlig gavmild u-landshjælp, der har givet Norden en international status på bistandsområdet.
Sådan lyder konklusionen i en ny rapport ”The End of Nordic Exceptionalism” (afslutningen på den nordiske undtagelse, red.) udgivet af Folkekirkens Nødhjælp og de tre store kirkelige bistandsorganisationer i Norge, Sverige og Finland.
Den danske regering har netop vedtaget en finanslov, der betyder, at bistanden skæres fra 0,87 procent af BNI til 0,71. Dertil kommer, at op mod en tredjedel af bistandsmidlerne skal gå til modtagelse af flygtninge i Danmark. Finland har besluttet at skære hjælpen til 0,35 procent af BNI. Norge og Sverige ligger i dag helt i top som donorer af u-landshjælp.
Men lige nu diskuterer svenskerne, om der fremover skal bruges op til 60 procent af udviklingsbistanden på flygtninge. I Norge er planen at bruge 12 procent af bistandsbudgettet på asylsøgere.
”Der er sket et skifte i retning af, at u-landshjælp skal gøre nytte. Den altruisme, der tidligere har været grundlaget for dansk u-landshjælp, er på retur. I Danmark har vi et stykke tid oplevet nedskæringer i bistanden. Det er bekymrende, at tendensen nu også breder sig til de øvrige nordiske lande. Projekter bliver i stigende grad målt på, om de gavner det enkelte lands interesser,” siger udviklingschef i Folkekirkens Nødhjælp Jonas Vejsager Nøddekær, der i sidste uge deltog i en konference i Oslo i forbindelse med lanceringen af rapporten.
Her fremhævede den fremtrædende amerikanske udviklingsøkonom Jeffrey Sachs, at netop FN's nye udviklingsmål i høj grad er baseret på nordiske værdier, og den nye kurs risikerer at svække Skandinaviens indflydelse som et globalt, moralsk fyrtårn.
Lars Engberg-Pedersen, der er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, vurderer, at Danmarks reelle hjælp til verdens fattigste næste år når ned på godt 0,48 procent af BNI på grund af de stigende udgifter til asylsøgere. Han mener, at der er ”tale om den mest markante beskæring af udviklingsbistanden nogensinde”.
”Der er generelle nedskæringer i forhold til verdens fattigste i hele Skandinavien. Man skærer ikke i den humanitære hjælp, så det er den langsigtede bistand og bidragene til FN-systemet, der spares på. I Norge har de beskåret støtten til civilsamfundsorganisationer med to tredjedele. I Danmark er organisationerne blevet beskåret med 26 procent. Spørgsmålet er, om vi herhjemme kan kalde det udviklingsbistand, når en tredjedel af midlerne går til asylsøgere,” siger Lars Engberg-Pedersen.
Han finder timingen besynderlig, fordi både klima- og flygtningekriser kalder på langsigtede internationale løsninger.
U-landsforskeren, professor emeritus Martin Paldam fra Aarhus Universitet beklager til gengæld ikke, at de nordiske regeringer i disse år skærer i hjælpen til verdens fattigste.
”Problemet med u-landshjælp er, at den samlet set ikke virker særligt godt, selvom der kan være mange udmærkede enkeltprojekter. Vi har for eksempel brugt halvanden milliarder kroner på Det Arabiske Initiativ. Men evalueringen af projektet har vist, at ingen rigtigt kan sige, hvordan initiativet har virket,” siger Martin Paldam.