Joeh ... der har været en del.
Journalisterne har ringet hele dagen. Men det gør ikke noget for en 16-årig nordjyde, når det, de spørger om, er, hvordan det egentlig føles at have fundet en kæmpe skat fra vikingetiden.
16-årige Michael Stokbro Larsen og hans storebror Peter var i går genstand for en hel del opmærksomhed fra medierne, og det på grund af en helt simpel aftenstur de to gik i september sidste år på en mark tæt ved kysten i Strandby. De to brødre havde i nogle år dyrket amatørarkæologi som en hobby, men havde aldrig gjort større fund. Men lige den aften gik metaldetektoren altså amok:
Jeg havde nok gået i en halv time, da jeg ramte den første mønt og tog den op. Jeg syntes, det lignede sådan en tivoli-mønt og tænkte, at det var mystisk, hvis den lå og flød herude på marken. Så kom Peter over fra marken ved siden af. Og så kom der lige pludselig en hel masse signaler!, fortæller Michael Stokbro Larsen.
Signalerne skyldtes, at der i jorden under dem lå 300 genstande i sølv fra vikingetiden, heriblandt arabiske, tyske og danske mønter, smykkedele og et vedhæng med Thors hammer i.
LÆS OGSÅ: Skattejagt med metaldetektor er blevet en folkesport
Sølvskatten, der er dateret omkring år 990, blev offentliggjort i går efter ni måneders udgravning i samarbejde mellem familien Stokbro Larsen og Vendsyssel Historiske Museum. Og det er helt specielt, mener Jens Christian Moesgaard, museumsinspektør og seniorforsker ved Den Kongelige Mønt - og Medaillesamling på Nationalmuseet.
Det er et meget betydningsfuldt fund. Især fordi der er en masse af Harald Blåtand-mønter i den, som vi ikke har set i samme omfang siden 1939, bortset fra et par enkeltfund af en to tre stykker. Men her er vi oppe omkring 50. Det sker ikke hver dag, så det er vi rigtig, rigtig glade for.
At mønterne er Harald Blåtands kan ses ved, at de er præget med et kors. Harald Blåtand var Danmarks konge fra omtrent 958 til 986, og ud over at være den, der kristnede danskerne, sørgede han også for, at vi fik vores første nationale mønter, forklarer Jens Christian Moesgaard
Harald Blåtand var den første til at få en møntgruppe ud over hele landet. Vi har fundet enkelte af disse korsmønter i Skåne, Sjælland Fyn og det øvrige Jylland. Hidtil havde man præget mønter i for eksempel Ribe til brug inden for bygrænsen. Men Harald får dem simpelthen ud over hele landet.
Grunden til det er, at Harald Blåtand var en mand med et projekt, og det projekt krævede støtte fra de magtfulde stormænd.
Min tolkning er, at mønterne blev brugt til at betale stormændene med, fordi de ofte er blevet fundet i forbindelse med stormandsgårde. Meget tyder på, at han har været en moderne konge, der ville reformere samfundet med kristendommen og det har alle nok ikke været lige enige i! Her har mønterne fungeret som betaling for støtte og byggeri af ringborge. Og i stedet for at gøre det i små stumper af sølv som de andre, fik han lavet sin egen mønt og puttede et kors på som en lejlighed til at gøre reklame for sin nye tro.
At fundet kan forholdsvist præcist dateres til år 990 er endnu et faktum, der gør møntfundet interessant, forklarer Jens Christian Moesgaard.
Harald døde som bekendt ved, at hans søn, Svend Tveskæg, gjorde oprør. Men at vi kan se, at mønterne var i brug efter hans død, giver os en ny brik til vores puslespil. Det, man kunne have troet, var, at det med Svends Tveskægs regeringstid var blevet ildeset at bruge mønterne. Men en fjerdedel af skattens mønter er altså korsmønter, så den tese kan man nu afbekræfte. Havde du spurgt mig for en måned siden, havde jeg sagt, at Svend Tveskæg nok var så sur, at han ønskede at forbyde brugen af sin fars mønter. Men den holder altså ikke længere.
Michael Stokbro Larsen og broderen får ikke skattens vægt i sølv for deres fund, men de får en lille findeløn sammen med æren af at rokke ved et kapitel i danmarkshistorien. Og så har de selv fået lov at være med til hele udgravningen af deres skat, hvilket den 16-årige nordjyde beskriver med et enkelt ord:
Kæmpefedt.
