Han, hun eller... hen. Svenskerne har nu tre muligheder, når de omtaler en person, efter at det kønsløse pronomen ”hen” er kommet frem. Ordet er blevet en del af det svenske sprog efter en heftig kønspolitisk debat.
Debatten har været koncentreret omkring børn, hvor flere børnebogsforfattere har taget “hen” i brug, så hovedpersonerne i bøgerne ikke har et specifikt køn. Også enkelte børnehaver er begyndt at bruge udtrykket for at undgå gængse kønsroller.
I næste uge optages det kønsløse pronomen så officielt i det svenske sprog, når den 14. udgave af den svenske ordbog Svenska Akademiens Ordlista udkommer.
Selvom Sverige og Danmark før har inspireret hinanden, så skal man ikke forvente, at et lignende udtryk finder vej til de danske ordbøger. Det fastslår Dansk Sprognævns direktør, Sabine Kirchmeier-Andersen.
”Vi følger med stor interesse med i, hvad der sker i Sverige. Men vi undrer os også over, hvordan vores nabofolk håndterer sproglig korrekthed. Det ligger dybt i den svenske sprogkultur at være politisk korrekt.”
”Det er en meget anderledes fremgangsmåde, end vi har i Danmark. Vi lægger ikke i samme omfang vægt på at være politisk korrekte. Svenskerne tog for eksempel ordet 'negerkonge' ud af Pippi-bøgerne, og de har også ændret en række fuglenavne,” siger Sabine Kirchmeier-Andersen.
Hvis man spørger kønsforsker Rikke Andreasen fra Roskilde Universitet, så kunne danskerne godt skæve mod broderfolket på den anden side af Øresund, når det kom til kønsneutralt sprog.
”Danmark kunne lære lidt af Sverige, da den kønsneutrale betegnelse giver rigtig god mening på nogle punkter. Det ville give nogle sproglige muligheder, og det ville være nemmere, end at skulle skrive 'han' eller 'hun',” siger forskeren.
Det er især i børnelitteratur, at kønsforskeren savner et kønsløst stedord.
”Mange børnebøger handler om fabeldyr og fantasiting, og hvor de ofte bliver omtalt som hankøn. Det betyder noget for børnene, hvordan de kan spejle sig i væsnerne, og da det ofte er han-figuren, som er aktiv og laver sjove ting, så kan små piger have svært ved at identificere sig med dem,” siger Rikke Andreasen.
Dansk Sprognævns direktør er - på trods af tilføjelsen af ”hen” til den svenske ordbog - skeptisk omkring, hvor vidt det kønsløse pronomen vil overleve.
”Det har vundet indpas nogle steder siden omtalen af optagelsen i ordbogen, men det betyder nødvendigvis ikke, at det er slået fuldstændig igennem endnu.”
”Det er muligt, at svenskerne har held med at føre det her ud i livet, men jeg tror, det bliver op ad bakke. I sidste ende er det sprogbrugerne, der bestemmer, og hvis myndighederne bruger ordet, så kan chancerne være gode,” siger direktøren.
Sprognævnet har igennem tiderne modtaget flere henvendelser omkring kønsløse stedord, hvor udtrykket ”høn” blandt andet er blevet forslået.
”Det har aldrig været seriøst på bordet i sprognævnet, at vi skulle tilføje et kønsløst pronomen. Der har været utallige forslag senest, men vi har hver gang måtte svare, at det ikke har gang på jord,” siger Kirchmeier-Andersen.