Haarder vil bekæmpe terror med værdikanon

Stort tiltrædelsesinterview med Bertel Haarder som ny

Højskolekulturen kan være del af en ny Danmarks-kanon, foreslår kulturminister Bertel Haarder (V), men det møder ikke umiddelbart stor forståelse hos forsker og iagttagere. Foto: Linda Kastrup / Scanpix Denmark

Føler vi behov for at overbevise andre om værdiernes betydning, må vi udleve dem i praksis frem for blot at skrive dem ned
Carsten Bagge Laustsen

Kulturminister Bertel Haarder (V) vil gøre særligt danske værdier mere tydelige med en kanon som værn mod radikalisering og terror. Men danske værdier er ikke truede, og tiltaget signalerer mest af alt, at vi lukker os stadig mere om os selv, mener forsker og iagttagere

Hvad er det egentlig, vi danskere er rundet af? Hvilke værdier og hvilken kultur er vores særlige, nationale signatur?

Det vil kulturminister Bertel Haarder (V) gerne gøre mere tydeligt - både for danskerne og dem, der kommer hertil - i form af en Danmarks-kanon bestående af eksempelvis 10 punkter.

Selv foreslår han blandt andet højskolekulturen, tillidskulturen, andelsbevægelsen og kvindebevægelsen, men det skal være op til befolkningen selv at definere, hvad der mere end noget andet fortæller historien om Danmark.

Det er der især brug for lige nu, hvor de enorme flygtningestrømme gør mødet med det fremmede til en helt konkret del af mange danskeres hverdag. Og hvor der mere end nogensinde er behov for et værn mod religiøs kulturel splittelse, radikalisering og terror, mener ministeren.

Men det er ren symbolpolitik, når regeringen samtidig sætter hegn op, tager vielsesringe fra flygtninge og ikke skaffer praktikpladser til unge indvandrerdrenge, mener foredragsholder og debattør Özlem Cekic:

”Radikalisering skal bekæmpes ved at gøre noget ved både de faktorer, som skubber og trækker i de unge. Men hvis det går, som det plejer, bliver også denne kanon skabt af en lille gruppe hvide, midaldrende mænd, og det bygger ikke bro til de unge på vej i radikalisering. Kanonen risikerer blot at vise, at vores kultur ikke er i bevægelse, og det er forkert,” siger hun.

Også debattør Sherin Khankan, der er formand for Forum for Kritiske Muslimer, er skeptisk. For det, vi normalt definerer som særligt dansk, er et langt stykke ad vejen universelle værdier, som langt størstedelen af de såkaldt fremmede hellere end gerne skriver under på. Faktisk er de ofte netop flygtet, fordi værdier som frihed, lighed og social tryghed bliver undertrykt der, hvor de kommer fra, påpeger hun.

I stedet for endnu en gang at lukke os om os selv med lister over danskhed, bør vi derfor bruge flygtningestrømmene som anledning til at udvide vores nationale fortælling, så den indebærer den stærke på-virkning fra omverdenen, som altid har formet os.

”Uanset om vi vil det eller ej, så er der en generation af unge med flerkulturelle rødder, der insisterer på at fortælle andre historier om Danmark end de gængse inden for blandt andet litteratur, kunst, politik og forskning. Skal den nye kanon have nogen som helst effekt, må den del af virkeligheden også med,” siger Sherin Khankan.

Men spørgsmålet er, om det egentlig er brobygning, som er sigtet med Haarders Danmarks-kanon. For tiltaget kan sagtens ses i direkte forlængelse af regeringens øvrige flygtninge- og indvandrer-politik, mener lektor i politisk sociologi på Aarhus Universitet, Carsten Bagge Laustsen. At holde lister over danskheden op foran flygtninge og indvandrere kan nemlig næsten ikke andet end at virke patroniserende, og tiltaget tematiserer desuden dem, som kommer til landet, som potentielle terrorister, der har behov for ”demokratisk opdragelse”, mener han.

”Bertel Haarder tager udgangspunkt i, at danske værdier skulle være særligt truede for tiden, men kerneværdier som lighed, frihed og tolerance står mindst lige så stærkt, som de altid har gjort. Og føler vi behov for at overbevise andre om værdiernes betydning, må vi udleve dem i praksis frem for blot at skrive dem ned,” siger Carsten Bagge Laustsen.

Dermed peger han på den egentlige ømme tå i hele debatten om danske værdier: For lever vi egentlig selv efter de værdier, vi kalder danske?

”Danmarks-kanonen er primært symbolpolitik, for den rykker intet i forhold til radikalisering og sparker kun åbne døre ind blandt langt de fleste flygtninge. Men jeg håber, den sætter gang i en debat om, i hvilket omfang vi praktiserer den 'særlige' danske form for tillid og tolerance. Er vi dem, vi gerne vil have, de fremmede skal være?”.