Siden slutningen af 1990'erne er antallet af børn eller unge, der har forsøgt at begå selvmord, steget. Og det er typisk børn eller unge, der i forvejen har psykiatriske problemer, kommer fra lavindkomstfamilier, selv har mistet en forælder eller har andre belastninger, der forsøger at begå selvmord.
Sådan lyder resultatet af et forskningsprojekt, som Klinik for Selvmordstruede Børn og Unge har udarbejdet på baggrund af data om cirka 450.000 børn og unge under 15 år herhjemme.
Udgangspunktet for undersøgelsen var en tro på, at forsøget på selvmord kan forebygges, hvis man sætter rigtigt ind. Derfor ønskede klinikken i Odense at finde frem til de risikofaktorer, der medvirkede til, at de unge forsøgte at begå selvmord.
– Det er vigtigt at blive klog på, hvordan faktorerne spiller ind på hinanden. Den viden kan vi bruge til at lave en bedre risikovurdering, så vi kan give en mere specifik og målrettet behandling, siger Erik Christiansen fra Klinik for Selvmordstruede Børn og Unges forskningsenhed.
Resultaterne af forskningsprojektet kommer ikke bag på Center for Selvmordsforsknings leder, Lillian Zøllner. Også på centret har de registreret en stigning i antallet af selvmordsforsøg blandt unge. Og de ser ligeledes et mønster i, hvem der vælger at forsøge at begå selvmord. Det, der springer mest i øjnene på Lillian Zøllner, er, at man fortsat ikke sætter ind for at forebygge selvmordsforsøgene.
– Man burde give sårbare unge hjælp, inden de begynder at skade sig selv. For i det øjeblik, man har handlet på sine selvmordstanker, er der stor risiko for, at man forsøger igen, siger hun.
Hun mener derfor, at man burde screene unge ude på skolerne, så man har mulighed for at tage hånd om dem, der har gjort sig tanker om at ville begå selvmord. Dette har man forsøgt sig med hos Center for Selvmordsforskning. Og efterfølgende har man tilbudt de pågældende unge et forløb med en vejleder, der kan ruste dem til at tackle de op- og nedture, som livet bringer med sig.
– Man kan ikke ændre, at den unge for eksempel har mistet en forælder. Men man kan hjælpe dem til at håndtere det vanskelige ved situationen, siger hun.
Synspunktet deles af formanden for Landsforeningen for Efterladte, Unni Bille-Brahe. Hun mener dog, at man skal være varsom med at sætte lighedstegn mellem selvmordsforsøg og selvmord.
– For det har sjældent noget med hinanden at gøre, siger hun.
Et såkaldt "selvmordsforsøg" er navnlig blandt unge sjældent et forsøg på at dø. Det er et råb om hjælp eller i visse tilfælde en form for demonstration. Og det er væsentligt at lave denne sondring, hvis man skal sætte ind med den rette indsats, forklarer hun. I stedet for at dramatisere antallet af selvmordsforsøg bør man i stedet fokusere på, hvordan man kan hjælpe de unge.
– Deres handling er et udtryk for, at de vil have afløb for noget. Derfor skal man finde ud af, hvad de gerne vil have afløb for. Det er lige meget, hvor mange der er. Det er det enkelte menneske, det handler om, siger hun.