Kritik: Ny kræftkampagne kan skabe unødige bekymringer

Gå til lægen, hvis du oplever et af de 7 tegn på kræft, lyder det i ny kampagne, som kritiseres.

Gå til lægen, hvis du oplever et af de 7 tegn på kræft, lyder det i ny kampagne, som kritiseres. Foto: Collage af ikoner fra hjemmesiden cancer.dk>

De medmenneskelige relationer bliver præget af, at vi hele tiden skal tage os af hinandens sygdomstegn.

Kræftens Bekæmpelse vil med ny kampagne lære danskerne syv symptomer på kræft, så vi kan råde andre til at opsøge læge, når mulige tegn på kræft melder sig. Eksperter advarer mod sygeliggørelse og en styrkelse af diagnosekulturen

Danmark halter bagefter sine skandinaviske naboer Norge og Sverige med at opdage kræft i de tidlige sygdomsstadier. Hveranden dansker vælger nemlig at se tiden an, når de har mulige tegn på kræft frem for at gå til lægen.

I dag lancerer Kræftens Bekæmpelse derfor en kampagne for at få flere danskere til at gå tidligere til lægen ved at skabe opmærksomhed om de syv mest almindelige tegn på kræft. Håbet er, at vi blander os mere i hinandens liv, når mulige kræftsymptomer melder sig.

DokumentationSe kampagnen De 7 tegn 

Det kan ifølge psykolog i Kræftens Bekæmpelse Merete Mærsk give det skub, der gør, at man ikke ser tiden an for længe.

”Ofte vil man selv have bemærket, at man er begyndt at hoste, tabe sig, eller at et modermærke har ændret sig, men ikke altid. For manges vedkommende vil man reagere hurtigere, hvis en fra omgangskredsen kommenterer det, fordi det ikke længere er ens egen lille bekymring,” siger hun.

Opfordringen kommer blandt andet på baggrund af en rundspørge blandt 18- til 70-årige danskere, hvor knap otte ud af 10 synes, at det er i orden, at venner blander sig, og knap halvdelen synes, vi blander os for lidt i hinandens liv. Men seniorforsker og læge ved Det Nordiske Cochrane Center Karsten Juhl Jørgensen påpeger, at man skal være påpasselig med den type opfordringer, fordi den indebærer en hårfin grænse mellem en gavnlig effekt og en risiko for sygeliggørelse.

”Når folk først har symptomer, som kan ses af venner og familie, er det ikke længere rimeligt at tale om tidlig diagnose, og det er derfor ikke sandsynligt, at kampagnen nævneværdigt vil forbedre prognosen. Derimod kan vi være sikre på, at den kan skade. Den kan skabe unødige bekymringer, og hvis folk går mere til lægen, er der en risiko for, at de udsættes for unødvendige undersøgelser, som kan have skadevirkninger,” forklarer han.

I dag fylder sundhed så meget i tilværelsen, at der er tale om en diagnosekultur. Konsekvensen kan ifølge ledende overlæge og tidligere formand for Det Etiske Råd Ole Hartling være, at vi konstant tager egen og hinandens temperatur og glemmer at leve livet, fordi øjnene er rettet mod mulige trusler mod vores sundhed.

”De medmenneskelige relationer bliver præget af, at vi hele tiden skal tage os af hinandens sygdomstegn. Det er ikke nemt at være modstander af, fordi det er godt ment, og det er svært at sætte grænser for godhed. Man skal ikke være forsømmelig over for tegn på sygdom, men der er en tendens til at overdrive bekymringen, så den i sig selv bliver en form for sygdom, hvor man glemmer at være til,” siger han.

Etikprofessor på Aalborg Universitet og medlem af Det Etiske Råd Thomas Ploug påpeger, at Kræftens Bekæmpelses opfordring, til at vi blander os mere i hinandens liv, isoleret set ikke er problematisk, men set i lyset af det i forvejen særligt stærke fokus på cancer kan et andet billede tegne sig.

”Selve appellen er fornuftig. Det er positivt, at man ikke kun er opmærksom på sin egen sundhedstilstand, men også ser på andre mennesker, så vi tager ansvar for hinanden. Men det er vigtigt at finde en balance. Vi bombarderes med informationer om skadelige stoffer i vores fødevarer og vigtigheden i at holde øje med symptomer. Det kan tage overhånd og fylde for meget særligt i vores nære relationer, fordi det betyder meget for os, at dem, vi har kær, er raske,” forklarer han.

Merete Mærsk erkender, at der er en balancegang, som der skal tages højde for, så vi ikke ender med en diagnosekultur, der griber om sig.

”Vi skal passe på, at vi ikke lever i et samfund, hvor vi ikke kan trække vejret. Men jeg synes, man kan tillade sig meget, fordi afsættet er omsorg og kærlighed. Det rejser spørgsmålet: Hvor stor skal ens mistanke og bekymring være, før man reagerer? Man skal selvfølgelig ikke rende rundt og forsøge at være læge og diagnosticere. Men ser man nogle af de syv tegn hos en ven og bliver bekymret, bør man reagere, fordi det handler om liv,” forklarer Merete Mærsk.