Ny ordbog inddeler vores verdensforståelse i 888 afsnit

Foto:

I morgen udkommer en kæmpe bog med alt, hvad vi har ord for på dansk, ordnet efter betydning i stedet for alfabetisk. Den Danske Begrebsordbog er titlen på værket, som ifølge en underviser med praktisk erfaring giver ”alle de ord, man ikke vidste, man savnede”

Selvom stadig flere informationer formidles elektronisk, er der fortsat vilje til at samle alle de ord, vi almindeligvis bruger til at beskrive verden med, i en trykt bog. Og når det handler om ”Den Danske Begrebsordbog”, som udkommer i morgen med omkring 200.000 opslagsord, er der endda en særlig pointe i, at ordene optræder i et afrundet bogværk, man kan danne sig det fulde overblik over, frem for i en kæmpe database på internettet.

”Den Danske Begrebsordbog” er nemlig hele vores verdensforståelse samlet i en bog. Forstået sådan, at alle de centrale begreber, vi har ord for på dansk, er ordnet ikke efter alfabetet som traditionelle ordbøger, men efter betydning, så man kan slå op under et emne og her finde alle de ord, som relaterer sig til det. Dermed kan man skaffe sig et sprogligt overblik, som en elektronisk formidling dårligt kan levere lige så godt.

”Bogen bygger på ordmaterialet fra 'Den Danske Ordbog', som vi ved er danskernes nutidige ordforråd. Men det er 'Den Danske Ordbog' vendt på vrangen, fordi vi har systematiseret ordene i 22 kapitler med i alt 888 afsnit. Tilsammen udgør det alt, hvad vi har ord for på dansk,” forklarer Sanni Nimb, seniorredaktør ved Det Danske Sprog- og Litteraturselskab og hovedredaktør på ”Den Danske Begrebsordbog”.

Bogen kombinerer det nutidsdanske ordmateriale med omtrent samme systematik som det foregående værk af denne art på dansk, ”Dansk Begrebsordbog” fra 1945, som igen bygger på den engelske klassiker på området, ”Roget's Thesaurus”, der går tilbage til 1852, samt den tyske ”Der deutsche Wort-schatz nach Sachgruppen”, der er udkommet siden 1934.

Men meget har forandret sig i vores verden og verdensforståelse siden 1945 - og det nye værk er fire gange så omfattende som det gamle - og derfor har det været nødvendigt at foretage nogle ændringer i systematikken. Og mens det er helt indiskutabelt, hvilke ord der skal alfabetiseres før andre, så ligger der en lang række subjektive valg bag inddelingen, erkender Sanni Nimb.

”I 1945-udgaven stod ordet 'arbejdsløshed' under 'dovenskab'. Det syntes vi ikke var passende. Og det var ekstra paradoksalt, fordi den gamle ordbog blev lavet af arbejdsløse akademikere under krigen,” siger Sanni Nimb. Han har givet arbejdsløshed sit eget afsnit, umiddelbart efter lønarbejde og fratrædelse, under hovedkapitlet ”Økonomi, finans”.

Også på andre måder afspejler det gamle og det nye værk, hvordan meget har forandret sig på de 70 år, som er gået. Sanni Nimb nævner, at et af de områder, som for alvor ser ud til at optage nutidsmennesker mere, er sundhed og sygdom, idet der er intet mindre end 4000 ord i denne kategori, som dengang var langt mere beskeden.

Psykiske sygdomme kom man således omkring som underpunkter til ordet ”dum”, under hvilket der blandt andet optrådte ord som ”vanvittig” og ”psykolog”. Det er ændret.

Flere ord var udeladt i den gamle udgave af forsigtighedsgrunde. For eksempel var ordet ”jøde” ikke kommet med på grund af den højspændte politiske stemning omkring dette ord under Anden Verdenskrig. Til gengæld stod ordet ”soning” centralt i 1945, hvor det havde sit eget afsnit. Det har det ikke mere.

Seksualitet var heller ikke omtalt med ét eneste ord i 1945, påpeger redaktøren. Et opslag i ”Den Danske Begrebsordbog” viser, at det forholder sig markant anderledes i dag, hvor selv ganske grovkornede slangudtryk, som ikke skal nævnes her, har fundet vej til spalterne. Og hvor man kan fundere over, at ”Sex og begær” har plads som et afsnit under kapitel 2, ”Liv”, mens ”Kærlighed, forelskelse” er et afsnit i kapitel 10, ”Følelser”, hvorimod ”Ægteskab, samliv”er anbragt i kapitel 15 ”Socialt liv”. Når man vil samle nogle ord, kommer man uundgåeligt til at adskille andre.

Otto Carlsen er cand.mag. i dansk og sprogvidenskab tilknyttet Aalborg Universitet og Det Kongelige Bibliotek og forsker i smukt sprog.

Allerede i går var han ude og præsentere sine studerende for ”Den Danske Begrebsordbog”, skønt bogen endnu ikke er udkommet. Han har i 30 år arbejdet med forgængeren fra 1945 og har derfor fået foræret 10 eksemplarer fra Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Han mener, at en ordbog af denne art er guld værd, hvis man vil arbejde på at skaffe børn og unge et smukt, rigt og varieret ordforråd.

”Det er den bedste thesaurus i verden, fordi den er koblet direkte til vores nationale ordbog. Min oplevelse var, at når først man har bogen i hænderne, er det ikke svært at snakke om ordene og dykke ned i de mange opslag,” siger Otto Carlsen.

Ifølge moderne forskning i læsning er opbyggelse af et stort ordforråd af afgørende betydning for siden at kunne afkode tekster. Ved at samle ord på denne måde er det lykkedes at skabe en ordbog, som man rent faktisk kan læse udvalgte afsnit af - i modsætning til gængse ordbøger, hvor de færreste vil læse løs af for eksempel samtlige ord med G.

”Til forskel fra en synonymordbog får man her ikke kun de ord, der betyder det samme. Her får man også alle de ord inden for samme emne, man ikke vidste, man savnede,” siger Otto Carlsen.