Ny undersøgelse: Vi er for dårlige til at tilgive

TRK559235 The adulterous woman.; (add.info.: Jesus, before the adulterous woman, writes on the floor of the ...

Kun 20 procent mener ifølge en ny undersøgelse, at danskerne er gode til tilgivelse og forsoning. Foto: Bridgeman Art Library

50 procent af danskerne mener, at vi ikke er gode nok til at tilgive hinanden og finde forsoning. Det viser en ny undersøgelse, Folkekirken.dk står bag

Palmesøndag, der faldt i går, markerer Jesus indtog i Jerusalem og starten på påsken.

I år sætter Folkekirken.dk fokus på påskens budskaber om forsoning og tilgivelse.

Men vi er ikke gode nok til at tilgive og finde forsoning, mener 50 procent af danskerne ifølge en ny undersøgelse, som CAWI har foretaget for Folkekirken.dk.

Det er kun 20 procent, der mener, at danskerne er gode til tilgivelse og forsoning, mens hele 78 procent af danskerne i undersøgelsen svarer, at tilgivelse og forsoning er vigtigt for det danske samfund i dag.
 
Undersøgelsen bygger på interviews med 604 repræsentative danskere.