Nye muslimer gør oprør mod samfundets grænseløse frihed

Dr.phil., cand.polit og tidligere forskningschef i Rockwoolfonden  Gunnar Viby Mogensen har netop udgivet ...

Lørdagsundervisning i Islamisk Trossamfund på Dortheavej i Københavns nordvestkvarter. Her mødes unge danskere, der er interesseret i at høre mere om islam. I mange tilfælde konverterer de. En af underviserne er den danske konvertit Bettina Meisner, der selv blev muslim for 30 år siden. – Foto: Nanna Kreutzmann. / Scanpix

Flere danske muslimer har ladet sig omvende, fordi de er trætte af det danske samfunds manglende regler, siger religiøs underviser Bettina Meisner. Kristeligt Dagblad fulgte hendes lørdagsundervisning for danskere, der er interesseret i islam

Det er en grå lørdag eftermiddag på Dortheavej i Københavns nordvestkvarter. Islamisk Trossamfunds moské ligger på et gadehjørne mellem nedslidte autoværksteder og graffittiovermalede og forlængst nedlagte fabrikslokaler. Et halvt hundrede kvinder og børn har samlet sig i bederummet øverst oppe i den treetages, røde murstensbygning.

Kvinderne har alle tørklæde på og er iført lange frakker eller kjortler. Både mødre og børn griner og pjatter. Men da imamen kalder til bøn fra en højttaler på gårdspladsen, bliver der stille, og kvinderne knæler i bøn. En etage længere nede i biblioteket med de udskårne træsøjler, de grønne filttæpper og mange meter af religiøse bøger står Bettina Meisner for det ugentlige kursus om islams principper henvendt til konvertitter eller andre, der er interesserede i islam. Den 48-årige danske kvinde bærer hvidt tørklæde, lilla, gulvlang kjole og sorte, fodformede sko.

LÆS OGSÅ: Få danskere bliver muslimer

Nogle gange kommer der 15 mennesker eller flere til konvertitundervisningen. Andre gange kun nogle få personer. Denne lørdag er to unge kvinder mødt op. Sara på 24 år er klædt som en tækkelig muslim i lang, sort kjole og et sort tørklæde. Hendes far er fra Mellemøsten. Hendes mor er dansk, og hun er ikke opdraget som muslim, men er konverteret til islam og er i dag gift med en muslim. Kursets anden deltager, den 23-årige studerende Rikke, bærer hverken tørklæde eller kjortel, men derimod cowboybukser og T-shirt. Rikke er kæreste med en muslim, og hun har besluttet sig for at undersøge hans religion. Men hun gør sig ingen tanker om at konvertere.

Er mænd og kvinder lige i islam? spørger Rikke, da de tre kvinder har sat sig til rette i bibliotekets sofahjørne med en skål kiks og en stor Fanta-flaske.

Medierne er gode til at sige, at islam undertrykker kvinder. Men det passer ikke. I Koranen er der stor respekt for profetens koner. Vi skal ikke være dem, der gemmer os bag mændene. Vi kan have et job, men omvendt har vi ret til at blive forsørget, hvis vi skal gå efter islamisk lov. En mand kan ikke kræve, at kvinderne skal stille kaffe frem, hvis de går på arbejde. Profeten hjalp også i huset, forklarer Bettina Meisner, der samtidig understreger, at kvinders psykologi er anderledes end mænds.

Generelt er mænd mere objektive og har nogle lederevner, som kvinder ikke har. Kvinders følelser løber lettere af med dem, forklarer Bettina Meisner.

Bettina Meisner var en af de første danske kvinder, der konverterede til islam for 30 år siden.

Bettina Meisner voksede op i en ganske almindelig dansk kristen familie på Østerbro. Hendes mor arbejdede som kordegn, og Bettina gik jævnligt i kirke. En overgang var hun desuden knyttet til pinsekirken, men det var først, da hun som 17-årig besøgte en moské, at hun for alvor fandt ro.

Dengang var det meget sjældent, at en dansker konverterede. Jeg var nærmest den eneste dansker, der gik med tørklæde. I dag er vi mange. Min mor var meget ulykkelig og græd, men efterhånden har hun fået et mere afslappet forhold til min religion, siger Bettina Meisner, der i moskéen bliver tituleret som søster.

Hun betegner angrebet på World Trade Center i 2001 som et vendepunkt. I kølvandet på den kritiske debat om islam fik Islamisk Trossamfund mange henvendelser fra danskere, der ønskede at blive muslimer.

Det samme skete under Muhammed-krisen. Hver gang, der er dårlig omtale af islam i medierne, får vi flere opringninger. Når folk så sætter sig ind i islam, finder de ud af, at religionen ikke har noget med terrorisme at gøre. Mange af dem, der henvender sig, tager islam til sig, siger Bettina Meisner.

Der findes ingen nøjagtige tal på, hvor mange danskere der er konverteret til islam. Men et skøn er omkring 4000 personer. Og tendensen er den samme i de øvrige nordiske lande.

Der er relativt mange, som konverterer i disse år, men der er også vældig mange af konvertitterne, som senere forlader islam, siger den norske islamforsker Anne Sofie Roald, der er professor i religionsvidenskab ved Malmø Högskola.

Ifølge Anne Sofie Roald er der flere grunde til, at helt almindelige skandinaver vælger at blive muslimer.

Hun peger på, at hovedparten af konvertitterne skifter religion, fordi de gifter sig med en muslim. Hendes undersøgelser viser også, at det ikke er ekstremistiske politiske holdninger, der får skandinaver til at slutte sig til en af verdens mest fremgangsrige religioner.

De fleste af de konvertitter, hun har interviewet, sympatiserer med Socialdemokratiet eller venstreorienterede partier. Omkring to tredjedele er kvinder. De færreste støtter yderligtgående muslimske grupper, men alligevel finder nogle af de omvendte i islam en slags modvægt mod det bestående samfund.

Da jeg var ung i 1970erne, blev mange unge marxister. Dengang udgjorde de venstreorienterede en modkultur til det etablerede samfund. For nogle unge har islam fået samme rolle. Når de søger islam, kan de virkelig vise, at de er i modsætning til den bestående samfundsorden. Samtidig er islam blevet en modpol til den grænseløse frihed, der af nogle unge kan opleves som en belastning, og endelig udgør islam for mange svaret på en religiøs søgen efter sammenhæng i livet, forklarer Anne Sofie Roald.

Hendes undersøgelser viser, at konvertitterne gennemløber forskellige faser.

I begyndelsen bliver mange nærmest forelskede i deres nye religion og reagerer ved at fortolke Koranens regler meget rigidt. De skifter til et muslimsk navn, overholder regler om bøn, mad, påklædning og alkoholforbud slavisk og bliver med Anne Sofie Roalds ord mere katolske end paven.

Men efter nogen tid bliver de mere rummelige og begynder at finde ud af, at der er mange måder at tolke Koranen på, og at der findes både gode og dårlige muslimer. I en senere fase bliver en del af konvertitterne sekulariserede. De fjerner deres muslimske navn og lever ikke længere så strengt i forhold til mad, kunst musik og trosliv.

Bettina Meisner fortæller, at mange af de konvertitter, hun møder, lader sig omvende, fordi de er trætte af det danske samfunds manglende regler og strukturer.

Nogle konverterer, fordi de føler, at der er for meget frihed i det danske samfund, og at de bare må alt. Det er også en af grundene til, at jeg selv konverterede. Når jeg følger Guds råd, kan jeg lægge alle bekymringer til side. Det giver et overskud og frihed i tilværelsen, at man finder en skaber, der giver nogle guddommelige regler, lyder det fra Bettina Meisner.

Hun understreger, at den form for islam, hun praktiserer, indebærer respekt for demokratiet og deltagelse i demokratiske valg.

I sofahjørnet på biblioteket i Islamisk Trossamfund fortæller Sara, at hun har mødt muslimske mænd i Danmark, som gerne vil have to koner. Er det rigtigt, at mænd ifølge Koranen har ret til at have flere koner?

Bettina Meisner understreger, at muslimske mænd i Danmark må indrette sig efter lovgivningen i Danmark, der forbyder flerkoneri. Hun understreger også, at tvangsægteskaber er forbudt ifølge islam, fordi ægteskabet skal bygge på gensidig kærlighed og respekt.

Rikke spørger, om det er rigtigt, at muslimske kvinder skal gå med tørklæde.

Tørklædet er prikken over iet. I begyndelsen gik jeg ikke selv med tørklæde, men efterhånden fandt jeg ud af, at det handlede om ærbarhed. Du skal bestræbe dig på at gå med tørklæde, og du skal have det på, når du beder. Men hvis det i begyndelsen er svært at gå med tørklæde, er det i orden at lade være, siger Bettina Meisner.

Hun forklarer de to unge kvinder, at muslimer er sikret en plads i paradis, hvis de kan garantere, at de ikke har andre seksualpartnere end deres ægtefælle og ikke bagtaler andre.

Men hvad så med de synder, jeg har begået, før jeg blev muslim, lyder spørgsmålet fra Sara.

Den dag, man siger ja til trosbekendelsen, starter man fra nulpunktet akkurat som en nyfødt baby. Hvis du synes, du har fejlet i fortiden, beder du om tilgivelse. Allah vil tilgive os til den dag, vi dør, svarer Bettina Meisner.

Sara og Rikkes navne er opdigtede, da de ikke ønsker at stå frem med navn.