Organisationer får en mindre og mindre bid af tipsmidlerne

Selvom danskerne spiller for stadig større beløb, mister humanitære, politiske og kirkelige organisationer flere hundrede millioner kroner i tipsmidler på grund af liberaliseringen i 2012

De almennyttige og religiøse organisationer får en stadig mindre bid af det overskud, som spillelidenskaben kaster af sig til det danske samfund. Foto fra et Røde Kors-arrangement i Bjerringbro, hvor danskere og flygtninge spiste sammen.
De almennyttige og religiøse organisationer får en stadig mindre bid af det overskud, som spillelidenskaben kaster af sig til det danske samfund. Foto fra et Røde Kors-arrangement i Bjerringbro, hvor danskere og flygtninge spiste sammen.

Danskerne spiller om penge som sjældent før.

Sidste år blev der ifølge Spillemyndigheden omsat for 8,4 milliarder kroner på alt fra lottokuponer og hestevæddeløb til kasinospil og poker på internettet, og den omsætning var 7,7 procent højere end i 2014.

Tidligere havde det været en rigtig god nyhed for spejdere, fodboldspillere, medlemmer af de politiske ungdomsorganisationer og kirkelige foreninger, handicappede og mange andre, som får del i de såkaldte udlodningsmidler, der førhen hed tipsmidler.

I dag er nyheden knapt så god.

Faktisk får de almennyttige og religiøse organisationer en stadig mindre bid af det overskud, som spillelidenskaben kaster af sig til det danske samfund. Årsagen skal findes i den liberalisering af spillemarkedet, som et bredt politisk flertal vedtog i 2010, og som trådte i kraft i 2012.

Dengang blev det bestemt, at de gode formål fortsat skulle tilgodeses af overskuddet i Danske Lotteri Spil, det vil sige Lotto, Onsdags Lotto og Eurojackpot foruden Klasselotteriet, mens stort set alle andre typer af spil blev lagt ud på det kommercielle marked i såkaldte licensspil, hvor der ikke skulle betales noget til almennytten, men alene svares afgifter til staten.

Her blev der konkurrence med internationale spiludbydere, som alene skulle betale afgifter til staten.

Det har været en rigtig god forretning for staten, men skidt for den almennyttige sektor. Danskerne spiller nemlig i dag langt mindre på Danske Spils lotterier og langt mere på for eksempel poker og kasinospil på nettet.

Formand for Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger, DGI, Søren Møller, vurderer, at de almennyttige formål skulle have haft godt to milliarder kroner i tilskud sidste år, hvis det skulle have ligget på samme niveau som i 2012. Reelt blev støtten kun knapt 1,8 milliarder kroner, selv om staten endda havde spædet til med et ekstra tilskud på godt 400 millioner kroner på finansloven.

”Lotto er gået mere tilbage, end man havde regnet med, da loven blev vedtaget. Derfor er staten blevet den store vinder, og vi er blevet taberne,” siger Søren Møller.

Et embedsmandsudvalg fra flere ministerier arbejder på en rapport om, hvordan det er gået med liberaliseringen af spillemarkedet, og regeringen ventes senere at indkalde til forhandlinger om en evaluering og mulig revision af loven.

”Grundlæggende er det godt, at det arbejde er sat i gang. De seneste år har det været uholdbart, at man skulle vente på at få at vide, hvor meget der ville blive kompenseret over finansloven. Det har givet en enorm usikkerhed blandt overskudsmodtagerne af udlodningsmidlerne, og det vigtigste er, at der bliver fundet en permanent løsning,” siger formand for Dansk Ungdoms Fællesråd, DUF, Kasper Sand Kjær.

Andre centrale kilder i den almennyttige sektor udtrykker bekymring for, om politikerne vil bruge anledningen til at skære yderligere i de offentlige tilskud. Helt tilbage fra 1948 har man delt ud af tipsmidler til kulturelle, humanitære, religiøse, ungdoms- og sportsorganisationer, og det princip skal der ikke røres ved, mener flere politikere. Men fordelingen af pengene kan godt komme i spil.

”Når der kommer færre penge ind, må man jo prioritere anderledes. Det kan for eksempel være, at man når frem til at færre skal have del i midlerne, og det kan også være, at staten kan kompensere faldet i spilleindtægter fuldt ud. Men i tider med knappe midler ligger det ikke lige på den flade hånd,” siger Venstres finansordfører Jacob Jensen.

Han vil dog ligesom sin socialdemokratiske kollega Benny Engelbrecht afvente embedsmandsudvalgets rapport, før han give sit bud på en løsning.

”Den faldende udlodning er en problemstilling, og en anden er, at de borgerlige partier ønsker at liberalisere endnu mere og vil sælge ud af Danske Lotteri Spil. Derfor bliver det en dobbelt udfordring at sikre indtægterne til de almennyttige organisationer. De ting, der liberaliseres, er det svært at regulere,” siger Benny Engelbrecht, der som tidligere skatteminister selv har siddet med området.

Liberal Alliances kulturordfører Leif Mikkelsen har tidligere været formand for DGI, ligesom han har været formand for Danske Lotteri Spil. Han vil heller ikke lægge sig fast på en løsning, men mener, at alle i Folketinget vil være interesserede i at fastholde støtten til det frivillige Danmark.

”Både den forrige og nuværende regering har fyldt hullet op med ekstra bevillinger i finanslovene, og der bliver et endnu større hul til efteråret. Men jeg kan bare sige, at hver en krone er givet godt ud. Vi understøtter frivilligt arbejde, som har stor værdi for samfundet. Det er vi meget opmærksomme på,” siger Leif Mikkelsen.