Nye stemmer i Tinget

Özlem Cekic har en tyrkisk/kurdisk baggrund og stiller op for SF i Københavns Storkreds som 3. spidskandidat.

Özlem Cekic har en tyrkisk/kurdisk baggrund og stiller op for SF i Københavns Storkreds som 3. spidskandidat.

Yildiz Akdogan har også en tyrkisk/kurdisk baggrund og stiller op for Socialdemokraterne som 1. kandidat i Brønshøj-Vanløse kredsen.

Yildiz Akdogan har også en tyrkisk/kurdisk baggrund og stiller op for Socialdemokraterne som 1. kandidat i Brønshøj-Vanløse kredsen.

Lone Yalcinkaya har en tyrkisk baggrund og stiller op for Venstre under sideordnet opstilling i Sundbyvesterkredsen i Københavns Storkreds.

Lone Yalcinkaya har en tyrkisk baggrund og stiller op for Venstre under sideordnet opstilling i Sundbyvesterkredsen i Københavns Storkreds.

For første gang i danmarkshistorien kan en indvandrerkvinde blive valgt til Folketinget

Af Martin Ejlertsen

Endnu er det ikke sket, at en kvinde med anden etnisk baggrund end dansk er stemt ind i Folketinget. Det kan ændre sig på onsdag, når stemmerne er talt op. I morgen mødes tre indvandrerkvinder, Lone Yalcinkaya (V), Yildiz Akdogan (S) og Özlem Cekic (SF), for at debattere politik ved et valgmøde i Københavns nordvest kvarter.

De er alle tre muslimer med tyrkisk/kurdisk baggrund. Udover et brændende engagement og flere års politisk erfaring har de hver især gode chancer for at blive den første indvandrerkvinde, der kan indtage en af de 175 pladser i Folketinget.

Kristeligt Dagblad forsøger at finde ud af, hvorfor det er så vigtig for dem at gå ind i politik.

Hvilken rolle kommer religion til et betyde for dit politiske virke, hvis du bliver stemt ind?

Özlem Cekic: Ingenting. Jeg brænder for socialt arbejde og for at sætte ulighed på dagsordenen. Det er ikke ud fra en religiøs overbevisning, at jeg er i politik. Jeg gør det, fordi jeg har et socialistisk menneskesyn. Jeg har beskæftiget mig med en masse arbejde, der viser, at der er diskrimination i Danmark. Koranen er ikke en bog, jeg slår op i. Jeg synes, at man skal adskille religion fra politik. Jeg er sygeplejerske og slår mere op i et lægemiddelkatalog end i Koranen. Jeg faster og tror på en gud, men derudover er min religion en privat sag.

Lone Yalcinkaya: Jeg håber ikke, at religion kommer til at have nogen betydning. Jeg er imod sammenblanding af politik og religion. I Danmark har vi religiøs frihed, men ikke lighed, fordi det danske samfund bygger på kristne værdier, som derfor har fortrinsret. Sådan skal det være. Men vi har frihed til hver sin tro. Jeg fastholder, at vi skal have kristendom i folkeskolen, men jeg vil også arbejde for, at man inddrager andre religioner, så børnene får et bredt kendskab til religion i almindelighed. Jeg er navngivet muslim, men Koranen betyder lige så meget og lige så lidt, som Bibelen gør.

Yildiz Akdogan: Jeg er politiker og skaber ikke politik ud fra et religiøst ståsted, men ud fra de idealer, jeg tror på. Koranen er en hellig bog, ligesom Bibelen er. Jeg har stor respekt for troende, men jeg ser helst, at religion bliver i den private sfære. Det skal være statsborgerskabet, som er i fokus. Sammenhængskraften i Danmark skal være Grundloven, vores demokrati, menneskerettigheder og retssamfundet, mens man kan dyrke sin religion i det private og ikke i det offentlige rum.

Hvilke mærkesager vil du kæmpe for som folketingspolitiker?

Özlem Cekic: Jeg vil bekæmpe uligheden, så folk og især de lavtlønnet får en ordentlig løn for arbejde, og derfor vil jeg af med skattestoppet. Jeg vil skabe etnisk ligestilling i et samfund, hvor mange bliver diskrimineret, og jeg vil hjælpe socialt udsatte. Flere og flere bliver syge, er voldsramte og hjemløse, men vi skal skabe et samfund, hvor også de mennesker får et værdigt liv.

Lone Yalcinkaya: Jeg vil bekæmpe terror. Politiet og efterretningstjenesten skal have bedre redskaber. Samtidig skal vi have en større dialog med forskellige miljøer og inddrage forældre, som har børn, der er i risikogruppen for at blive radikaliseret. Jeg vil også arbejde for, at børn får bedre vilkår, for 12 procent af alle børn får psykiske lidelse eller mistrives, og det kan vi som samfund ikke være bekendt. Og så skal vi styrke integrationen og skabe grundlag for lighed mellem mænd og kvinder i etniske miljøer. I dag findes kvinder, der er så undertrykte, at de ikke tør sætte ord på.

Yildiz Akdogan: Jeg vil bekæmpe uligheden, så folk og især de lavtlønnet får en ordentlig løn for at arbejde. Vi skal have etnisk ligestilling i et samfund, hvor mange bliver diskrimineret. Miljøet er alt for overset af regeringen, så der skal sættes flere penge af til forskning og til alternativ energi. Integration som deltagelse er mit kerneområde. Vi skal have mere dialog og inddragelse for at skabe større kulturel forståelse. Indvandrerkvinder skal ud af deres lejligheder og deltage mere aktivt på arbejdsmarkedet, i foreninger og i bestyrelser. Vi skal satse på kvinderne som rollemodeller for børnene. Det gavner integrationen, ligestillingen, og den måde vi opfatter vi hinanden på.

ejlertsen@kristeligt-dagblad.dk

Tilføj kommentar

 
 
 
 
 

Prøv Kristeligt Dagblad 4 uger gratis!

Indtast dit telefonnummer herunder og klik 'Næste'. Tilbudet er uforpligtende og dine personlige oplysninger behandles fortroligt.