Nyt krisecenter redder unge par på flugt

Unge par med udenlandsk baggrund kan i fællesskab søge sikkerhed mod æresrelateret vold på landets første krisecenter for både mænd og kvinder. Enlige mænd må dog fortsat se langt efter beskyttelse

Par med udenlandsk baggrund kan nu søge sikkerhed mod æresrelateret vold på nyt krisecenter.
Par med udenlandsk baggrund kan nu søge sikkerhed mod æresrelateret vold på nyt krisecenter.

Unge forelskede par med udenlandsk baggrund måtte tidligere finde sig i at blive skilt ad for at få beskyttelse mod æresrelateret vold.

I dag har de fået en anden mulighed: Bag skudsikre ruder på en hemmelig adresse et sted i Danmark tilbyder landets første krisecenter for par nemlig ophold til begge køn.

"Før måtte vi afvise mændene og placere dem hos kammerater eller i et sommerhus med en overfaldsalarm. Det var ikke bare en uholdbar løsning, fordi manden ofte blev fuldstændig isoleret og ikke fik den nødvendige hjælp, men også fordi parrene, der i forvejen var blevet nødt til at bryde med deres familie, venner og hverdag, nu også mistede kontakten til hinanden," siger krisecentrets direktør Anita Johnson.

Hun understreger, at mænd med udenlandsk baggrund – i modsætning til hvad mange tror – langtfra altid går fri af de æresrealterede konflikter.

Det ny krisecenter, der kan huse fem par ad gangen i en periode på op til et år, har siden åbningen fået henvendelser fra godt 15 par. Tre af parrene har fået ophold i huset. I samtlige tilfælde var der tale om trusler rettet mod både kvinden og manden. To af mændene var ligefrem blevet banket så voldsomt, at de måtte søge behandling på skadestuen.

Fra Politiets Nationale Efterforsknings Center, NEC, lyder det, at en hurtigere indsats og et styrket samarbejde mellem politi og krisecentre har betydet, at konflikterne i dag sjældent kommer så langt ud, at de ender i drabsforsøg eller drab. Trusler, chikane og vold er dog fortsat en meget reel del af trusselsbilledet mod ikke bare kvinderne, men også mændene.

"Det er fortsat først og fremmest kvinderne, der er mest truede. Men man kan sige, at truslen smitter af på mændene. Hvis de går ind i et forhold, som familierne ikke finder passende, risikerer de ligesom kvinderne at blive udsat for både verbale og fysiske overgreb. Mændene går ikke fri af konflikten, bare fordi de er mænd," siger chef i NEC Kim Kliver.

I Landsorganisationen for Kvindekrisecentre, LOKK, har man i årevis efterlyst beskyttelse til mændene. Organisationen har siden 2002 drevet en anonym rådgivningslinje for unge med udenlandsk baggrund og har i perioden oplevet en markant stigning i henvendelser fra mænd. Hvor kun otte mænd henvendte sig i 2008, steg tallet i 2009 til godt 40. Og 25 mænd har allerede i første halvår af 2010 henvendt sig for at få hjælp. En del af de mænd, der ringer, er del af et par, men langt de fleste er enlige.

"Det er for eksempel mænd, der bliver tvunget til at gifte sig mod deres vilje og homoseksuelle mænd, der frygter deres familie på grund af deres seksualitet. De mænd har vi reelt set stadig ingen tilbud til. De ender fortsat med uholdbare løsninger hos kammerater, i sommerhuse eller på herberger, hvor de slet ikke hører til, siger sekretariatschef i LOKK Lene Johannesson.

Det nye krisecenter for par med udenlandsk baggrund drives af Rehabiliteringscenter for Etniske Kvinder i Danmark og finansieres af Satspuljemidler.

bech-jessen@kristeligt-dagblad.dk