Den 13. marts underskrev Storbritanniens dronning Elizabeth II en lov, som tillader ægteskab for homoseksuelle i Skotland, efter at parlamentet i Edinburgh med et kæmpe flertal stemte loven hjem. Det skete i kølvandet på, at England og Wales i 2013 sagde ja til vielser mellem to af samme køn.
Samme dag som den britiske dronning og statsoverhoved satte pen på papir og signerede loven, stod det klart, at homoseksuelle på Færøerne ikke får samme privilegerede mulighed for at gifte sig i denne omgang efter det færøske lagtings overbevisende nej til et lovforslag om borgerlig vielse af øens homoseksuelle.
Hermed blev der sat et foreløbigt punktum for mange måneders intensiv og ophedet debat mellem politikere og polariserede grupper i samfundet. Mens et stigende antal regeringer i primært Europa og USA tillader, at homoseksuelle enten kan gifte sig i kirken eller indgå registreret partnerskab, forbliver Færøerne en parentes i Norden og Vesten på dette område.
LÆS OGSÅ: Færøsk modstand mod vielser af homoseksuelle er under pres
Den kristne tro har været et vigtigt element i den færøske debat om, hvorvidt det er rigtig eller forkert, at prinsen får prinsen, selvom det ikke sker foran alteret, men kun på rådhuset.
Befolkningen på de isolerede, forblæste øer i Nordatlanten tæller mindre end 50.000 mennesker, men alligevel er der over 150 menigheder og 18 forskellige trossamfund.
Janna Egholm Hansen har netop færdiggjort sit ph.d.-projekt om religion på Færøerne ved Aarhus Universitet. Hun fastslår, at kristendommen spiller en stor rolle for samfundet, politikken og lovgivningen, fordi religionen aldrig har forladt den offentlige debat på samme måde som i andre dele af Europa, hvor stat og religion i højere grad er blevet adskilt, i takt med at samfundene er blevet moderniseret:
Den debat, der udruller sig på Færøerne om en række etiske og værdipolitiske problemstillinger som abortlovgivning og homoseksuelles rettigheder, er i vid udstrækning udspillet i de øvrige nordiske lande. For nogle kan det virke lidt besynderligt, at Færøerne stadig debatterer disse emner, men hvis man ser på historien, begyndte moderniseringsprocessen på Færøerne først forholdsvis sent sammenlignet med andre dele af Norden, og derfor er man et andet sted, siger Janna Egholm Hansen.
Eksempelvis er det over 40 år siden, at Danmark indførte fri abort, mens Færøerne beholdt den gamle abortlov, der kun giver kvinder lov til abort i særlige tilfælde blandt andet ved voldtægt eller incest.
Færøerne er dermed et af de få lande i Vesteuropa, der endnu ikke har fri abort, om-end man er ved at udvikle en praksis, hvor kvinder alligevel kan få fjernet fosteret, hvis de ønsker det. Og det var først i 2006, at man med et snævert flertal vedtog at tilføje ordene seksuel orientering til den færøske straffelovs racismeparagraf, hvilket betyder, at bøsser og lesbiske i dag ikke må diskrimineres på grund af deres seksualitet. Det har været sådan i Danmark siden 1987.
Meget tyder dog på, at der blæser nye politiske vinde over øerne, og særligt i befolkningen kan der spores en markant holdningsændring. En Gallup-undersøgelse fra sidste år viser, at 68 procent af færingerne siger ja til borgerlig vielse af homoseksuelle. Blandt de 15-39-årige er tallet næsten 90 procent.
Ifølge Gestur Hovgaard, lektor i samfundsvidenskab ved Færøernes Universitet, er det at være homoseksuel ikke længere tabubelagt som for blot 5-10 år siden, og tendensen er, at homoseksuelle, der før levede i eksil i Danmark, i stigende grad vælger at flytte hjem. Det skyldes ikke mindst, at den færøske interesseorganisation for homoseksuelle har skabt større åbenhed på området og aflivet en række fordomme.
Men politikerne har ifølge Gestur Hovgaard ikke helt fulgt tidens tand. Det kristne midterparti Miðflokkurin er det parti, som kæmper mest indædt imod at give homoseksuelle ret til at få papir på hinanden. Det begrunder partiet på følgende vis:
Ægteskabet er et forhold mellem en mand og en kvinde og kun mellem disse. Det er den trygge, åndelige, sociale og økonomiske ramme omkring mors, fars og barnets nutid og fremtid. Indtil for nylig har nordisk lovgivning bygget på kristne grundværdier. Men i takt med at man begynder at omdefinere ægteskabet i loven, omdefinerer man samtidig den kristne grundsten, som samfundet er bygget op omkring. Og det er en uheldig kurs.
I den politiske debat har der også været brugt et glidebaneargument til at illustrere bekymringen nemlig at to af samme køn vil forlange at blive kirkeligt viet, hvis de først har fået lov til at indgå registreret partnerskab, som man har set det i Danmark.
Gestur Hovgaard understreger, at det er fejlagtigt at tro, at det politiserede, konservative, kristne islæt kun findes i Miðflokkurin:
Der er en del færøske politikere, som bruger religiøse argumenter i en debat som denne, og internt i partierne er man meget splittet i spørgsmålet om ægteskab mellem to homoseksuelle, fordi det i høj grad kan være et trosspørgsmål, siger han.
Gestur Hovgaard mener, at Færøerne, i takt med at der vokser en ny ungdomsgeneration op, vil nærme sig Danmark, når det handler om ligestilling af homoseksuelle. Den massive debat, som udfolder sig alle steder i det færøske samfund på skolebænken, i ungdomsorganisationerne, på de sociale medier, i menighederne og så videre vidner ifølge Gestur Hovgaard om, at der er kommet flere nuancer i synet på homoseksuelle, og at verden er mindre sort-hvid. Flere kristne færinger har for eksempel stået frem og givet udtryk for, at man godt kan være troende og samtidig bakke op om, at øens bøsser og lesbiske kan blive borgerligt viet.
Katrin Bærentsen er 23 år og lever åbent som lesbisk på Færøerne. Hun oplever generelt en stor tolerance.
Jeg har det i det store og hele rigtig godt på Færøerne især efter at jeg er blevet åben om min seksualitet. Det er her, jeg har min familie og venner, og jeg føler mig accepteret på alle måder. Al den støtte og opbakning, jeg har omkring min seksualitet, overvinder den modgang, som også følger med. Men der vil nok altid være fordomme i en eller anden forstand, uanset hvor i verden eller i hvilket samfund du befinder dig.
Katrin Bærentsen mener ikke, at det er et problem at være åben om sin seksualitet på Færøerne, og hun forsøger ikke at skjule, at hun er lesbisk:
Jeg kan godt gå hånd i hånd med en kæreste på gaden. Jeg tænker faktisk ikke så meget over det for mig er det bare naturligt. Jeg ved ikke, om jeg skal glædes eller græde over, at jeg i fremtiden bare bliver normal og uinteressant.
Katrin Bærentsen mener imidlertid, at det er vigtigt, at rettighederne følger med, hvis hun skal have en fremtid på Færøerne:
I Danmark er de grundlæggende rettigheder på plads, og med det følger en normalisering, hvor alle er ligestillede. Der er min seksuelle orientering ikke afgørende for, om jeg kan elske og dele mit liv med en anden. Derfor er mine fremtidsdrømme lidt mere inden for rækkevidde i Danmark end på Færøerne i øjeblikket, selvom jeg har positive forventninger til, at det ændrer sig her før eller siden, siger hun.
Fakta om homoseksuelle på Færøerne
1933: Det er det ikke længere ulovligt at være homoseksuel i Danmark efter det fyldte 18. år. Loven træder også i kraft på Færøerne.
1986: En gruppe færinger laver en happening, hvor de arrangerer øernes første homo-vielse ved den berømte ruin Magnus Katedralen i bygden Kirkjubø, hvilket skaber forargelse og debat.
2002: Der bliver taget initiativ til en underskriftindsamling blandt færinger i Danmark om at tillade registeret partnerskab mellem to af samme køn på Færøerne. 300 bakker op om forslaget, mens 2000 underskriver en protest mod initiativet.
2003: Friðarbogin, som er øernes første forening for bøsser og lesbiske, bliver stiftet.
2005: Dette er året, hvor der er den første Gay Pride-parade i hovedstaden Tórshavn. I dag er det en årligt tilbagevendende begivenhed med deltagelse af tusinder af feststemte færinger, der demonstrerer for et mere tolerant samfund.
2006: De to ord seksuel orientering bliver føjet til den færøske straffelovs racismeparagraf næsten 20 år efter, at loven blev ændret i Danmark. Det betyder, at bøsser og lesbiske i dag ikke må diskrimineres på grund af deres seksualitet.
2008: Det lille kristne parti Miðflokkurin kommer med i den færøske regering med det ultimatum, at regeringspartnerne skal skrinlægge eventuelle lovforslag om bøsser og lesbiskes rettigheder i regeringsperioden.
2010: Politikeren og prædikanten Jenis av Rana fra Miðflokkurin vækker opsigt, da han nægter at deltage i en officiel middag med den daværende islandske statsminister Jóhanna Sigurðardóttir, fordi hun er lesbisk og har taget sin kone med til Færøerne.
2011: Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner LGBT Føroyar bliver stiftet.
2014: Det færøske lagting stemmer nej til et lovforslag om borgerlig vielse af homoseksuelle.