Når politik bliver et maskebal

Dukkepartiet bærer masker i en skarp kritik mod Christiansborg, hvor de mener, at den sande politik er druknet i frikadellestegning og åleglatte udtalelser. Tre politikere svarer på kritikken

Theatre performance concept with masks
Theatre performance concept with masks.

Et nyt politisk parti er dukket frem. Dukkepartiet kalder de sig. De bærer masker og retter en skarp kritik mod det politiske landskab, som de kritiserer for at være personfikseret. Politikere steger frikadeller i Go Morgen Danmark, danser tango i Vild med Dans og udtaler sig her og der, men aldrig om deres reelle holdninger eller de værdier, som de står for, mener Dukkepartiet. Og når de bliver stillet et vedkommende og presserende spørgsmål, undviger de.

Den reelle politik er forsvundet og blevet til et maskebal, mener Dukkepartiet.

Og der er grobund for en kritik, mener Karsten Hønge fra SF, som synes det er en både sjov, spændende og anderledes måde at gøre opmærksom på nogle reelle problemer i den politiske verden. Han er dog ikke sikker på, at politikerne vil lytte til dem.

Forhåbentlig kan de puste lidt til en nødvendig debat. Det, som jeg ser og savner, og som jeg også hører hos Dukkepartiet, er nerve og lidenskab i politikken. Der bliver gået for meget op i meningsmålinger og tal, og når det er sådan, kommer politik hurtigt til at dreje sig om spin og taktik, og hvordan man kan lefle for vælgerne.

På den måde bliver politikken til en maskerade, som skaber tvivl om, hvem politikerne virkelig er og hvad de virkelig mener. Tit siger de én ting, men gør noget andet. Og det fører til udbredt ligegyldighed og politikerlede blandt de danske vælgere, fordi de mister tiltroen til politikerne, mener Karsten Hønge.

De danske vælgere vil have hverdagen til at fungere, de er jordbundne og pragmatiske, og derfor gider de ikke høre, at vi politikere står for ét den ene dag og noget helt andet næste dag. Derfor kan jeg godt forstå, hvis Dukkepartiet vil skabe opmærksomhed omkring, at politik ideelt set skal bygge på reelle holdninger, autenticitet og folkelighed. Det var noget, som engang kendetegnede venstrefløjen, men det gør det ikke mere. Det er på tide, at vi politikere viser vores sande ansigter, siger Karsten Hønge, som dog mener, at Dukkepartiet foretager en urimelig generalisering.

LÆS OGSÅ: På jagt efter det forsvundne ansvar

Der er forskel på politikere, og Dukkepartiet skærer alle over én kam. Men de skal jo forsimple deres budskab. Jeg synes, det er en urimelig generalisering, de laver, men jeg kan godt acceptere det for budskabets skyld.

Troels Ravn, Kultur- og Medieordfører for Socialdemokratiet, forstår godt Dukkepartiets protest, men er ikke enig. Han mener, at politikerne gør deres bedste, men at livet for en politiker har ændret sig markant. Der er ikke lige så meget tid til eftertænksomhed.

Det er krav til den moderne politiker om, at du skal være på hele tiden. I alt, hvad du foretager dig, er du en integreret del af medielandskabet. Vi bliver også påvirket af alt den ståhej, og jeg kan godt savne den tid, hvor jeg kommer helt ned i materien.

Men det har også positive effekter. Derfor synes Troels Ravn, at Dukkepartiets anklage om, at politikerne ikke gider snakke politik, er en fejlvurdering.

De politiske processer er blevet langt mere transparente for befolkningen. Journalisterne er jo lige omkring os hele tiden, inde på gangene på Christiansborg. Det hele er blevet mere gennemskueligt for offentligheden. Folk udenfor kan se, hvad der rent faktisk finder sted. På den måde er politikken ikke verdensfjern. Jeg synes nærmere, at det politiske er kommet tættere på.

På den måde bliver der snakket mere politik end nogensinde, mener Troels Ravn. Det foregår bare ikke bag lukkede døre på Christiansborg. Og her medvirker de sociale medier til, at den politiske snak ikke kun foregår mellem politikere, men også inddrager befolkningens stemmer.

På Facebook lagde jeg noget ud om social dumping, og i stedet for at det kun foregår mellem mig og Joachim B. Olsen, så er det jo positivt, at jeg på relativt kort tid kommer i kontakt med almindelige mennesker, som også har noget at sige.

Netop Joachim B. Olsen fra Liberal Alliance finder heller ikke Dukkepartiets kritik rimelig, når den går på, at politikerne har for travlt med at smyge sig ind hos befolkningen.

Der er mange af de udfordringer, vi tager os af i Folketinget, som gør os upopulære. Det hører med til det politiske arbejde. Hvis man lover flere penge, så vinder man stemmer, men hvis man vil gennemføre nødvendige reformer, så koster det stemmer, siger han.

Men han kan godt være enig i, at der kan mangle noget i den offentlige debat, og at der kommer for få reelle politiske udmeldinger fra politikernes side.

Jeg er enig i, at alt for meget af den politiske debat kan handle om at optimere væksten, og så kommer der til at mangle noget indhold. At det kommer til at handle om vækst er til dels, fordi det er et politisk vigtigt spørgsmål. Men i debatten kommer det ofte til at lyde som om, at man gør det ud fra makroøkonomiske betragtninger. Så glemmer man måske at tale om værdierne bagved, hvorfor man vil gøre det."

Joachim B. Olsen mener derfor, at Dukkepartiet godt kan have ret i, at mange af de argumenter, der bliver brugt til at retfærdiggøre politiske tiltag, er båret af, hvad de økonomiske konsekvenser vil være og i mindre udpræget grad en retfærdighedsbetragtning.

Men der er jeg heldig som liberal, at det er den vej regeringen er gået. Ud fra min retfærdighedsbetragtning går tingene den rigtige vej. Der er nogle af venstrefløjens partier måske mere udfordret.