Økonomer vil øge værdien af et menneskeliv

Cyklister på Nørrebrogade på

Det kan virke mærkeligt, at det overhovedet giver mening at gøre et menneskeliv op i penge. Det er myndighederne dog nødt til, når de skal vælge mellem eksempelvis at anlægge en ny vej eller bygge en rundkørsel og cykelstier. For det sidste nedsætter risikoen for trafikuheld, og det har i sig selv en værdi, der skal regnes med. Foto: Christian Lindgren / Scanpix Denmark

Vismændenes tal viser, at vi vurderer livet til at være 70 procent mere værd end tidligere. Det betyder vel så logisk set, at vi må være 70 procent mere villige til at betale mere for at bevare det.
Jes Søgaard, sundhedsøkonom

Værdien af et liv skal forhøjes fra 18 til 31 millioner kroner, mener økonomer. Det vil betyde, at stat og kommuner i højere grad vil prioritere efter, hvad der redder liv. Og selvom livet i princippet er uvurderligt, kan økonomernes beregninger også gavne vores menneskesyn, mener medlem af Det Etiske Råd

Hvad er et menneskeliv værd?

Meget mere end vi går og regner med, mener landets økonomiske vismænd i en ny rapport. Her anbefaler de at forhøje værdien af et liv fra 18 til 31 millioner kroner. Og det kan få stor betydning for, hvordan stat og kommuner prioriterer brugen af de mange skattekroner.

For når et liv bliver mere værd, giver det endnu mere mening at prioritere netop de investeringer, som redder eller forlænger liv, forklarer miljøøkonomisk vismand, professor Lars Gårn Hansen fra Københavns Universitet.

”Man kan eksempelvis forestille sig, at trafikinvesteringer, som nedsætter dødsrisikoen, vil blive prioriteret endnu mere over projekter, der blot handler om at komme hurtigere frem. På samme måde vil man inden for miljøet give større opmærksomhed til eksempelvis nedsættelse af luftforurening, som koster mange leveår,” siger han.

Samme vurdering har professor Jørgen Brandt fra institut for miljøvidenskab på Aarhus Universitet. Han forsker netop i luftforurening, som hvert år gør, at cirka 3400 danskere får nedsat deres levetid. Det skyldes især brændeovne, ammoniakdampe fra landbruget og forurening fra kulkraftværker og biler, og indsatsen imod den livstrussel vil formentlig komme endnu højere op på den politiske dagsorden, nu hvor et liv bliver mere værd.

”Det bliver jo et andet regnestykke, når vi kan vise, at en nedsættelse af forureningen vil være betragteligt mere værd for samfundsøkonomien end tidligere. Og så tror jeg også, at vismændenes rapport kan betyde noget for samfundsdebatten, for jo mere et liv er værd, jo mere er vi nok villige til at kæmpe for at bevare det,” siger han.

Det kan virke mærkeligt, at det overhovedet giver mening at gøre et menneskeliv op i penge. Det er myndighederne dog nødt til, når de skal vælge mellem eksempelvis at anlægge en ny vej eller bygge en rundkørsel og cykelstier. For det sidste nedsætter risikoen for trafikuheld, og det har i sig selv en værdi, der skal regnes med. Gjorde man ikke det, ville vi måske ikke have nogen rundkørsler.

Det er dog ikke bare lige sådan at finde frem til et retvisende tal. Det var i midten af 1970’erne, man først begyndte at indregne sikkerhedseffekterne af statens investeringer i vejnettet, fortæller sundhedsøkonomen Jes Søgaard. Man havde behov for at kunne taksere et liv eller et brækket ben for at kunne prioritere, men økonomerne ville og kunne ikke regne prisen på et liv ud. Opgaven gik i stedet til en dengang ung læge, Finn Kamper-Jørgensen.

Han udregnede værdien af et liv efter, hvad man kan nå at producere i restlevetiden til gavn for samfundet. Metoden blev brugt frem til slutningen af 1980’erne, hvor økonomerne nu var villige til at udregne en værdi baseret på risiko og effekt.

Når folk eksempelvis ikke brugte sikkerhedssele, fordi de prioriterede at nå hurtigere frem, kunne man pludselig værdisætte risikoen for at miste livet. Det betød et betragteligt løft i værdien af et menneskeliv fra godt to millioner kroner til over 10 millioner.

”Og hoppet gjorde faktisk, at blandt andet trafiksikkerhed og miljøhensyn fik et langt større politisk fokus,” siger Jes Søgaard.

I dag bruger man spørgeskemaer til at finde ud af, hvad danskerne er villige til at betale ekstra for eksempelvis et trafikprojekt, som nedsætter risikoen for at blive dræbt i trafikken fra 5 ud af 100.000 til 4. Modellen er bestemt ikke uden fejl, erkender vismand Lars Gårn Hansen, og derfor er de 31 millioner, man er nået frem til, også et cirkatal.

Men helt sikkert er det, at de 18 millioner er for lavt sat. Det tal kommer fra en mere end 10 år gammel anbefaling fra EU og passer ikke til danske forhold. Der er nemlig også en anden og vigtig faktor, som påvirker værdien af et menneskeliv: Indkomst. Reglen er, at jo højere indkomstniveau et land har, jo højere prissætter de værdien af et menneskeliv. Fordi de har råd til det.

Det ses blandt andet i forskellen mellem Nord- og Sydeuropa og Vest- og Østeuropa. Men det ses også i forhold til USA, hvor et menneskeliv er mellem 54 og 72 millioner kroner værd. Det høje tal er dog også bestemt af, at risikoen for at ’dø før tid’, eksempelvis som følge af en arbejdsulykke, er langt højere i USA end i Danmark, forklarer Lars Gårn Hansen.

”Der er selvfølgelig også holdningsforskelle, som spiller ind. Forskellige syn på det at dø og den slags, men effekten er mig bekendt ikke undersøgt,” siger han.

De holdningsforskelle findes også internt i Danmark, påpeger Jes Søgaard.

Som sundhedsøkonom beskæftiger han sig naturligt nok med sundhedssektoren, og her har man alle årene gjort en dyd ud afikke at ville værdisætte et menneskeliv. Derfor har økonomernes prisskilt aldrig haft nogen direkte indflydelse på prioriteringen mellem sundhedsopgaverne. Men det kan det meget vel få nu, mener han:

”At værdisætte liv på den måde har traditionelt været i modstrid med etikken i sundhedsvæsenet, hvor man vil have plads til både nytte- og pligtetik. Om det er ved at ændre sig ved jeg ikke, men i debatten om dyr medicin siger stadig flere nu, at vi er nødt til at sætte en pris på, hvad vi er villige til at betale. På den anden side viser vismændenes tal, at vi vurderer livet til at være 70 procent mere værd end tidligere. Det betyder vel så logisk set, at vi må være 70 procent mere villige til at betale mere for at bevare det.”

Og er det så en positiv udvikling? Det kommer helt an på synsvinklen, mener lektor i bioetik og medlem af Det Etiske Råd, Mickey Gjerris.

"Fra et etisk synspunkt giver det slet ikke mening at sætte pris på et menneskeliv, for det er per definition uvurderligt. Man må bare samtidig acceptere, at vi lever i et fællesskab, hvor bunken af penge er mindre end bunken af problemer, og derfor må vi prioritere. Her kan et tal være et nødvendigt redskab, men man skal gøre sig klart, at det er et stærkt værdiladet redskab. For når vi sætter værdien på et liv op, sker der det, at de indsatser, som kan redde liv, bliver sat over dem, der blot forbedrer livskvaliteten. Hvis det eksempelvis er 200.000 kroner værd i øget livskvalitet at operere en ældre dame for grå stær, kan det måske godt give mening, når et helt liv er 18 millioner kroner værd. Men når det tal stiger til 31 millioner, er der markant mere værdi i at redde liv, og det påvirker selvfølgelig prioriteringerne," siger han.

”Det er klart, at når værdien af et menneskeliv stiger så meget, bliver vi mere varsomme med de ting, der kan koste menneskeliv. Det lyder sikkert fint i nogles ører, det betyder bare, at vi måske vælger løsninger fra, som gør samfundet mere effektivt, men også udgør en risiko. Eksempelvis inden for transport, sprøjtemidler, partikelfiltre og den slags. Ud fra en væksttankegang er det derfor ikke nødvendigvis godt, at vi bliver mindre villige til at tage en risiko. Men ønsker vi en bedre og mere sikker verden, er det formentlig en fordel, at et menneskeliv på papiret er blevet mere værd.”