Det var hverken en teenagenevø eller en hemmelig beundrer, der stod som afsender, da denne besked dumpede ind på Lars Bo Thomsens Twitter-profil den 26. august:
Wehiii, stort tillykke til dig. Du er skattefars follower nr. 6000
Der er en lille goodiebag på vej til dig.
Forfatteren til beskeden var nemlig SKAT altså det danske skattevæsen, der siden 2010 har haft en aktiv profil på det sociale internetmedie Twitter. Her tilbyder de hjælp til borgere, som har problemer med fradrag, årsopgørelse, selvangivelse og meget mere. Og tonen i beskeden skiller sig ikke ud fra resten af SKATs generelle kommunikation på mediet. Fælles for profilens over 4400 opdateringer er, at de er præget af en uformel tone, forkortelser, slang og smileyer.
LÆS OGSÅ: Er dansk fattigt på ord?
Sidstnævnte kan man blandt andet lave med et kolon, en bindestreg og en halv parentes, så det ligner et smilende ansigt. En smiley har som regel til formål at udtrykke, at en bemærkning skal læses med et glimt i øjet. Men sådan én hører ikke hjemme i en tekst fra en professionel afsender, mener Tina Reichstein, cand.mag. i retorik og direktør i kommunikationsfirmaet Syntaksis.
Jeg mener, at man skal holde igen med smileyer, når det drejer sig om professionel kommunikation. Det kan virke uprofessionelt og useriøst. Man skal selvfølgelig finde en mere uformel tone på de sociale medier, men de skal også huske, at de er en myndighed. Smileyer et tit bare en erstatning for at skrive noget, der giver mere mening eller komme med en uddybende forklaring, siger hun.
Ikke desto mindre har flere offentlige afsendere valgt at følge SKATs eksempel. Det kan man se, når man skimmer de sociale medier. For eksempel optræder de såkaldte smileyer jævnligt på SU-styrelsens, kommunernes og flere af politidistrikternes profiler. Også hos Statens Arkiver har man skruet op for det friske sprog. Eksempelvis da en borger i august spurgte til placeringen af statuer og kunstværker:
Sejt! ...men vi har nok ikke så mange statuer og kunstværker hos os ;-D, svarede Statens Arkivers Twitter-profil.
Og det er ikke spor mærkeligt, at de offentlige myndigheder har støvet sproget af på de nye medier, mener sprogkonsulent Line Pedersen. Gennem sit firma, Ordkløveren, rådgiver hun private og offentlige organisationer i blandt andet kommunikation på nettet. Hun mener, at det mere uformelle sprog med smileyer er et resultat af, at man tilpasser sig mediet.
Smileyen er allerede godt indarbejdet i vores skriftsprog, og især på de sociale medier bliver de brugt meget. Derfor er det også naturligt, at de offentlige afsendere tager det til sig, siger hun.
Ifølge Line Pedersen er det positivt, at et mere mundret sprog bliver taget i brug fra en side, hvor det støvede og gammeldags sprog længe har været et problem. Men den uformelle tone kan koste på autoritetskontoen, tilføjer hun:
LÆS OGSÅ: Sprogkrig: Gør det en forskel, om man siger fjerne eller dræbe fjenden?
Det er en hårfin balance at vælge et gangbart sprog som offentlig afsender. Og det kan godt komme til at koste troværdighed, hvis man hælder for meget i retning af teenagesproget, når man nu ikke er teenager, men en stor og lidt tung offentlig myndighed, siger hun.
Den bekymring deler hun med Frans Gregersen, professor og sprogforsker ved Københavns Universitet samt bestyrelsesmedlem i Dansk Sprognævn. Han har svært ved at se nødvendigheden i at være på Twitter som offentlig myndighed.
Det er en tendens, vi ser over hele den vestlige verden, at institutioner vil være private og afslappede med folk i deres kommunikation. Det er i mine øjne en fejlslutning, for en myndighed er ikke en god veninde. Og når skattevæsenet giver mig en ordre, kan det ikke diskuteres, uanset hvor mange smileyer, de ellers sender, siger han.
Hos SKATs vejledningskontor, som bestyrer Twitter-profilen, ser man intet problem i, at smilehovederne har fundet vej til deres kommunikation.
Twitter er en anderledes kommunikationskanal, fordi vi har mulighed for at smide embedsmandssproget og komme i dialog i øjenhøjde. Jeg synes ikke, det er uprofessionelt at løsne op for sproget, men det er selvfølgelig en balancegang. For eksempel ville vi aldrig skrive knuz med z eller kram i vores beskeder, siger Lene Krogh Jeppesen, som var med til at oprette SKATs Twitter-profil, der nu tæller over 6000 følgere.
