Den til tider ophedede omskæringsdebat har fået nyt liv, efter at omskæringsmodstander, overlæge og adjungeret professor ved Statens Serum Institut Morten Frisch i går publicerede et studie, der viser, at drengebørn, der bliver omskåret, oftere har autisme.
”Vi fandt samlet set en 46 procent øget risiko for autisme blandt de omskårne drenge i forhold til de forhudsintakte. Risikoen var særligt høj for infantil autisme før femårsalderen. Her så vi en fordobling,” siger han.
Studiet, som omfatter over 300.000 danske drengebørn, hvoraf godt 3000 af dem var omskåret, er udført sammen med statistiker Jacob Simonsen og er blevet gransket af forskere udefra, inden det i går blev publiceret i Journal of the Royal Society of Medicine. Selvom studiet viser, at flere af dem, der bliver omskåret, får autisme, kan studiet ikke sige, om det skyldes omskæringen, siger Morten Frisch:
”Vi kan jo principielt ikke vide, om der er uerkendt støj på linjen, og om der en dag bliver fundet en forklaring, der gør, at vi må trække det hele tilbage. Dette er videnskabens vilkår. Men det er jeg ikke så bekymret for, for vi siger jo ikke, at der er en årsagssammenhæng mellem autisme og omskæring. Vi siger blot, at der ér et sammenfald, der bør efterprøves i andre undersøgelser.”
Selvom undersøgelsen altså ikke kan sige noget om selve årsagen til, at flere af dem, der bliver omskåret får autisme, så brugte flere omskæringskritiske organisationer i går undersøgelsen som anledning til at udsende pressemeddelelser, hvor de tog afstand til omskæring.
”Autisme-risiko eller ej - omskæring af drenge overtræder børns ret til egen krop,” lød det blandt andet fra Sex og Samfund.
”Lad drenge selv bestemme, om de vil omskæres”, udtalte Børns Vilkår.
Morten Frisch er erklæret omskæringsmodstander, men siger, at han ikke vil bruge sit nye studie i omskæringsdebatten. Han er først og fremmest optaget af, at drengebørn får lov til at bestemme over deres egne kroppe.
Han er dog ikke så bekymret for, om andre bruger hans undersøgelse i kampen for et forbud:
”Nogen vil tillægge studiet stor betydning, andre ikke. Vi kan ikke sige, at vi ved, at omskæring giver autisme, men er man i forvejen i tvivl, er det da naturligt at overveje, om man ikke skal lade tvivlen komme drengen til gode. Jeg synes personligt, det ville være naturligt at vente med at omskære sit barn, til forskere har fundet ud af, om der er en sammenhæng, eller endnu bedre, til drengen selv kan bestemme,” siger han.
Jair Melchior, rabbiner ved Det Jødiske Samfund i Danmark, er bekymret for, at undersøgelsen nu bliver et argument i debatten, selvom den ikke direkte viser, at omskæring giver autisme:
”Ingen vil kunne huske det forbehold, alle vil bare huske, at der var noget med, at omskæring giver autisme. Det er et følsomt emne for os, fordi jøder bliver anset som børnemishandlere i Danmark, som om vi ikke ønsker det bedste for vores børn, men det gør vi selvfølgelig, og hvis der var en undersøgelse, der gav anledning til bekymring, ville vi da reagere.”
Jair Melchior mener, at Morten Frisch er mere omskæringsaktivist, end han er forsker, men det afviser Morten Frisch.
”Jeg vedkender mig, at jeg ikke skriver ud fra en neutral boble af ingenting, og det er en illusion at tro, at nogen har en neutral holdning til omskæring, for vi er alle vokset op med at se ud på en bestemt måde. Det volder mig ingen problemer at sige, at den her undersøgelse udmærket tåler en nøje granskning af en fortaler for omskæring. Dataene lyver ikke. Omskårne drenge i Danmark har højere risiko for at udvikle autisme. Vi ved bare endnu ikke hvorfor,” siger Morten Frisch.