Organisationer er enige om ny fattigdomsgrænse

10 eksperter og organisationer foreslår nu, at Danmark indfører tre konkrete mål for fattigdommen herhjemme. Socialministeren er lydhør, men skeptisk

Socialminister Benedikte Kiær ser flere problemer ved både det foreslåede mindstebudget og målinger på afsavn.
Socialminister Benedikte Kiær ser flere problemer ved både det foreslåede mindstebudget og målinger på afsavn. . Foto: Marie Hald.

Mens VK-regeringen igen og igen har afvist at indføre en officiel fattigdomsgrænse i Danmark, sparker 10 eksperter og organisationer atter liv i debatten. I anledning af EU?s fattigdomsår og ved indgangen til den officielle fattigdomsuge i Danmark, som begynder på mandag, lancerer de et fælles bud på et mål for fattigdommen.

Bag initiativet står Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA), Rådet for Socialt Udsatte, Red Barnet, Frelsens Hær, Ældre Sagen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Dansk Socialrådgiverforening og LO.

I Frelsens Hær oplyser informationschef Lars Lydholm, at organisationen er gået ind i arbejdet, fordi den i stigende grad er blevet "bestormet" af henvendelser om julehjælp, gældssanering og feriehjælp. Og fordi fattigdomsdiskussionen herhjemme strander på, at politikerne strides om metoderne til at måle antallet.

"Det er bare også en meget bekvem undskyldning for at undgå den reelle diskussion. Så længe vi ikke italesætter fattigdomsproblemerne og måler dem, er der heller ingen, der griber ind over for dem," siger Lars Lydholm.

Organisationerne anbefaler, at Danmarks Statistik årligt udarbejder tre forskellige mål for fattigdom:

Et relativt, økonomisk mål for antallet af borgere, som i henholdsvis et, to og tre år har levet under OECD's og EU's fattigdomsgrænser på henholdsvis 50 og 60 procent af medianindkomsten,

Et mål for antallet af borgere med et rådighedsbeløb under et mindstebudget defineret ud fra, hvad det koster at købe almindelige varer og tjenester, som anses for nødvendige for at leve i Danmark,

Et mål for antallet af voksne og børn, der lider afsavn ved for eksempel at undlade at købe medicin, ikke at få frugt og grønt dagligt og at fejre børnefødselsdag, fordi pengene ikke rækker.

Netop kombinationen af de tre grænser giver et mere reelt billede af fattigdommen i Danmark, end en enkelt af dem kunne gøre alene, siger Finn Kenneth Hansen, cand.polit. og mangeårig forsker i fattigdom ved CASA:

"De relative grænser siger noget om, hvor mange der har en lav indkomst, men ikke så meget om antallet af fattige. Men de er alligevel vigtige, fordi vi kan sammenligne dem internationalt og har historiske data, så vi kan følge udviklingen over tid. De to andre grænser beskriver mere de faktiske forhold, som folk lever under."

Red Barnets nationale programchef, Bente Ingvarsen:

"Vi ved, at fattigdom og afsavn har vidtrækkende konsekvenser for de børn, der bliver ramt. Det er bydende nødvendigt, at vi investerer i de børn, for de er også en del af vores fremtid, og for at gøre det skal vi kunne målrette vores indsats – det kan vi blandt andet gøre ved hjælp af en fattigdomsgrænse."

I marts bebudede socialminister Benedikte Kiær (K), at regeringen vil udarbejde sine egne fattigdomsindikatorer, men ikke en egentlig grænse. Hvornår det arbejde er færdigt, vides endnu ikke. Om det nye bud på en fattigdomsgrænse siger hun:

"Jeg er glad for, at de siger, at der er en problemstilling med en relativ fattigdomsgrænse, og at det her er mere komplekst."

Ministeren ser dog flere problemer ved både det foreslåede mindstebudget og målinger på afsavn. Men hun vil ved en kommende workshop lytte til organisationernes forslag.

bech-jessen@k.dk

agger@k.dk