På højskolen er Abdullah og Mohammed som alle andre

Unge flygtninge har sammen med danske unge smagt på højskolelivet under en netop afsluttet sommerhøjskole i Løgumkloster. For flygtningene er højskolen en pause fra hverdagens alvor

10 forskellige nationaliteter var repræsenteret, da unge flygtninge og danskere tilbragte fem dage sammen på sommerhøjskole i Løgumkloster.
10 forskellige nationaliteter var repræsenteret, da unge flygtninge og danskere tilbragte fem dage sammen på sommerhøjskole i Løgumkloster. . Foto: Mikkel Berg Pedersen/Scanpix.

Højskole i Sønderjylland. Det bliver næsten ikke mere dansk. Men denne sommer er det ikke kun danske unge, der er at finde på Løgumkloster Højskole. Unge flygtninge fra lande som Syrien, Eritrea og Iran er flyttet ind i den røde murstensbygning, hvor de bor side om side med danske unge. Sammen nyder de højskolelivet, der byder på både morgensamlinger og fællesopvask.

I haven sidder 27-årige Abdullah Sakka, der kommer fra Aleppo i Syrien. Han har været i Danmark i snart to år og bor, arbejder og går på sprogskole i Middelfart. Resten af hans familie bor i Syrien og Tyrkiet, og han kan godt føle sig alene i Danmark. Derfor er det rart at være på DFUNK – Dansk Flygtningehjælp Ungdoms sommerhøjskole. En tredjedel af de 58 16-30-årige deltagere er nemlig danske, mens resten er flygtninge med opholdstilladelse i Danmark.

”Det er vigtigt at lære noget nyt som musik og dans, men det vigtigste er at møde danskere, og at jeg kan mærke, at de accepterer mig. De fleste, jeg møder i hverdagen, tænker på, hvor jeg kommer fra, hvad min religion er og min situation. De er bekymrede for mig eller har fordomme, og jeg skal hele tiden bevise, at jeg er god nok, og at jeg ikke er farlig. Her ser de mig som det menneske, jeg er,” siger Abdullah Sakka på et næsten fejlfrit dansk.

Pausen er ved at være slut. En gruppe elever, der spiller fodbold, forlader banen og lader bolden ligge tilbage på græsset, hvor klosterkirken tårner op i baggrunden. Abdullah Sakka går mod det oktant-formede rum, hvor han i denne uge får undervisning i musik og dans. De unge løber rundt i en cirkel og efterligner instruktørens bevægelser. De får nok ikke point for koreografi og præcision, mens smilene er store, og sveden pibler frem.

De unge har kunnet vælge mellem tre linjer. Friluftslinjen er taget på kanotur, mens kunstlinjen er i gang i en anden af skolens bygninger. Maling, sort ostevoks og hønsenet er taget i brug. I den ene ende af lokalet sidder 26-årige Mohammed Yassin fra den pakistanske provins Baluchistan sammen med den 28-årige københavnske medicinstuderende Hjalte Erichsen. 24 timer tidligere havde de to aldrig talt sammen, men efter en halv dag sammen i kunstlokalet har de fundet ud af, at de har noget tilfælles: humoren. Mohammed Yassin viser grinende sit kunstværk frem.

”Hjalte har været min muse,” siger han med en ironi i stemmen, der sætter gang i Hjalte Erichsens latter.

For Mohammed Yassin, der til dagligt bor i Fredensborg, føles opholdet som en pause, hvor han kan koble af fra alle de tanker, der til dagligt fylder. Tanker om politik, uddannelse og fremtiden. Han er meget samfundsinteresseret og kender allerede til Kristeligt Dagblad, for han kan godt lide at læse danske aviser. Han når da også at give sin mening til kende om både Donald Trump, radikalisering og den politiske situation i Danmark, mens han sidder ved bordet i kunstlokalet.

På universitetet i Baluchistan læste han statskundskab, og til august starter han på et gymnasialt forløb for flygtninge og indvandrere, der forhåbentlig på længere sigt kan bane vejen til et dansk universitet. Men det er nu ikke interessen for politik, der har ført ham til højskolen.

”Jeg er her for at møde unge danskere fra forskellige dele af landet. I den danske kultur er man meget privat. Det gør det svært at komme til at tale med nogen i bussen, men her kommer folk for at møde hinanden.”

DFUNK’s mission med højskolen er at give de unge flygtninge et netværk og mod på den nye tilværelse i Danmark. Derfor er det også vigtigt, at der blandt de 10 frivillige ledere, ligesom blandt deltagerne, både er unge med dansk baggrund og unge med flygtningebaggrund. Sidste år var 26-årige Parisa Ahmadi fra Iran deltager, da sommerhøjskolen blev holdt første gang. I år er hun leder.

”Inden sidste år havde jeg ingen venner og ikke rigtigt noget netværk, men på højskolen kom jeg til at bo sammen med to danske piger. De bor begge i København, men den enes forældre bor i Aarhus, hvor jeg også bor. Nu besøger jeg hendes forældre hver måned. De kalder mig deres lille skattepige, og jeg ser dem lidt som mine danske forældre,” siger hun.

Parisa Ahmadis malerier skiller sig ud fra de andre, der er lagt til tørre på hylden. Hun laver kunst i sin fritid og har en bachelor i arkitektur fra Iran.

Efter at have været i praktik i en børnehave i Danmark har hun fundet ud af, at hun gerne vil læse til pædagog. Hun er sikker på, at ledererfaringen fra sommerhøjskolen kan få hende tættere på det mål.

”Det har været udfordrende, men det er fedt at være leder. Der er mange ting i det, der er tæt på pædagogfaget, og jeg føler mig meget nyttig her. Det giver mig positiv energi, hvor jeg tidligere har været meget ked af det,” siger hun.