Pårørende trækker stadig mere på vågekoner til personlig aflastning

Vågekoner tilkaldes ikke længere kun for at sidde med døende i den sidste tid, men også for at aflaste pårørende. Der er grænser for, hvad frivillige kan holde til, siger konsulent fra Ældre Sagen

I dag bliver de frivillige i landets vågetjenester også i højere grad bedt om at aflaste pårørende i en længere periode af sygdomsforløbet.
I dag bliver de frivillige i landets vågetjenester også i højere grad bedt om at aflaste pårørende i en længere periode af sygdomsforløbet.

De fleste kender vågekoner som frivillige, der kommer og sidder ved døende patienter i deres sidste tid. Men i dag bliver de frivillige i landets vågetjenester også i højere grad bedt om at aflaste pårørende i en længere periode af sygdomsforløbet.

Det oplever man blandt andet i Røde Kors' vågetjeneste, hvor udviklingskonsulent Alexandra Dessoy har spurgt organisationens cirka 80 vågetjenester om tendensen. Ud af de 42 vågetjenester, der besvarede henvendelsen, så 21 afdelinger et voksende behov for hjælp og støtte til de pårørende, der passer syge og demente i eget hjem, og 13 af dem imødekom allerede behovet.

”Vi oplever, at frivillige vågekoner i Røde Kors i højere grad kommer ud og sidder ved den syge i hjemmet, mens den pårørende kan få en tiltrængt pause for at få fornyet energi og samle kræfter. Det skyldes, at det er enormt opslidende for pårørende at passe deres syge mand eller kone hjemme.”

Selvom hjælp til syge og pårørende i en længere periode ikke er vågekonernes kerneopgave, håber Alexandra Dessoy, at Røde Kors i fremtiden kan få mere fokus på området og dermed støtte de pårørende mere.

Også Samvirkende Menighedsplejer og Ældre Sagens vågetjenester oplever større efterspørgsel på pårørendeaflastning, hvilket ifølge koordinator i Samvirkende Menighedsplejer Birgitte Viftrup Mortensen blandt andet skyldes et større aflastningsbehov i samfundet generelt.

”Vi bliver i dag ældre og ældre, og med livsforlængende medicin bliver døden trukket endnu mere ud. Samtidig har kommunerne valgt at spare på deres ydelser og overlade mere ansvar til de pårørende, hvilket skaber behov for frivillige, der kan tilbyde nærvær og støtte i længere tid. Nogle vågere foretrækker ikke at påtage sig den opgave, men vi hører også fra mange, der gerne vil hjælpe den syge tidligere i forløbet og dermed lære vedkommende at kende i mere end et døgn eller to.”

Hos Ældre Sagens vågetjeneste er man mere betænkelig ved efterspørgslen på pårørendeaflastning, da man ifølge socialhumanitær konsulent Peter Lindblad skal huske, at de frivillige ikke er professionelle, men oftest ældre, der er gået på pension.

”Der er grænser for, hvad de kan holde til, og hvor mange vagter de kan tage. Når man våger ved døende, har man et nogenlunde start- og sluttidspunkt, men hvis man skal sidde ved syge, der har mere end en uge tilbage, kan det blive for ressourcekrævende og betyde, at der ikke er frivillige nok til at komme ud til de døende, der ønsker det,” siger han og tilføjer, at Ældre Sagen i stedet gerne vil hjælpe med eksempelvis pårørendegrupper:

”Det er en udfordring at afgøre, hvornår vågetjenesten skal hjælpe til, men vi forsøger at være skarpe til at sige, at vi ikke er aflastere, og at folk skal være døende, før man tilkalder os. For det er vågetjenestens primære opgave, og der hvor vi er gode.”

Professor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet og overlæge på Bispebjerg Hospitals palliative afdeling Mogens Grønvold vurderer, at den større efterspørgsel på aflastning primært skyldes mange menneskers ønske om at være hjemme i den sidste tid.

”Ønsket om at være i hjemmet er en stor og belastende opgave for de pårørende, og det lader de frivillige nu til at have fået øjnene op for. Dermed bevæger vågetjenesterne sig ind på en ny niche, hvilket måske kan få pårørende til bedre at kunne opfylde patientens sidste ønske.”

Røde Kors og Ældre Sagens vågetjenester er organisationernes hurtigst voksende socialhumanitære aktiviteter, og antallet af frivillige og afdelinger rundt om i landet stiger støt. I går modtog en af landets stadig flere vågekoner, hjemmehjælper Jonna Kristensen, Kristeligt Dagblads Pris 2015 på vegne af vågekonerne i Hanstholm, der blev oprettet i 2000 som den første gruppe af vågekoner efter flere årtier, hvor vågekonetraditionen blev stadig mindre synlig.