Chokoladeæg, gækkebreve og pelsede påskeharer springer frem i alle afskygninger, når det bliver forår, og påsken nærmer sig.
Mange tænker på påsken som en samling af ærkekristne helligdage. Men påsken er i virkeligheden et oldgammelt ritual, som blev fejret, længe før Jesus blev henrettet på korset af romerne, skriver Videnskab.dk
»Påske er et religiøst ritual, der går tilbage til den gamle israelitiske kultur i det første årtusinde før Kristus. Det jødiske påskeritual er siden blevet videreført i kristendommen. Men den har fået en anden begrundelse og nogle andre former,« fortæller Hans Jørgen Lundager, som er professor i religionsvidenskab og teologi ved Aarhus Universitet.
Og der er en god grund til, at den jødiske påske har sat et præg på den påske, som kristne fejrer den dag i dag, forklarer Hans Jørgen Lundager.
»De tidlige kristne var oprindeligt jøder og har derfor lånt elementer fra den jødiske påske, som de har kombineret med noget nyt. Vi fejrer derfor en afledning af det oprindelige jødiske ritual.«
LÆS OGSÅ: Quiz: Hvor meget ved du om påsken?
Næsten alle kulturelle forandringer er opstået ved, at man tager elementer fra eksisterende kulturer og gør dem til sine egne, forklarer han. Det er derfor ganske naturligt, at de tidlige kristne har videreført det jødiske påskeritual i kristendommen.
»For jøderne er påskemåltidet et måltid, som de har gentaget hvert år, siden de udvandrede fra Egypten. Det er et minde om, at de engang var slaver i Egypten og nu er frie mennesker,« siger Hans Jørgen Lundager og fortsætter:
»I kristendommen får påsken en anden begrundelse, samt nogle andre former. Men den bliver fejret på samme tid af året og er et ritual til erindring af tidligere handlinger, der centrerer over et fællesmåltid.«
LÆS OGSÅ: Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
Også udvandringen var et centralt element i både den jødiske og den kristne påskefejring. Der er dog tale om to meget forskellige udvandringer.
»Den israelske meddelelse med udvandringen, exodus, var, at de ikke var en del af et andet samfund, men ville være sit eget,« fortæller Hans Jørgen Lundager.
»Den kristne meddelelse er en anden slags, men det er også en form for udvandring. I kristendommens påske er det et farvel til at leve på det jordiske livs præmisser. De kristne vil hellere leve evigt. Jesus udvandrer ikke til for eksempel Rom eller Athen, men genopstår og tager til himlen.«
LÆS OGSÅ: Skrifter fortæller alternative historier om Jesus
På trods af at kristne fejrer en afledning af den jødiske påske, er der ikke mange, som tænker på den jødiske udvandring fra Egypten, når kalenderen siger skærtorsdag. I stedet er påsken en række helligdage, som minder os om de sidste dage i Jesu' liv.
Biblen fortæller, at Jesus kom til Jerusalem palmesøndag for at fejre den jødiske påske. Ifølge Matthæusevangeliet red han ind i byen på et æsel, hvor han blev hyldet med palmeblade af byens beboere. Det har senere givet dagen navnet palmesøndag.
Det var også i Jerusalem, at han holdt et aftensmåltid med sine tolv disciple den efterfølgende torsdag. Et måltid, som vi i dag kender som den sidste nadver.
LÆS OGSÅ: 1.500 år gammelt græsk papyrus skriver om Den Sidste Nadver
Kort tid efter blev han forrådt af disciplen Judas Iskariot. Det førte til, at han blev arresteret af de romerske myndigheder, og senere dømt til døden af de lokale jødiske myndigheder.
Dagen efter, på langfredag, blev Jesus korsfæstet på højen Golgota uden for Jerusalem. Her hang han en hel dag på et trækors, indtil han døde, hvorefter hans disciple lagde ham i en gravhule.
Tidligt søndag morgen kom Jomfru Maria og Maria Magdalene for at se til graven og fik at vide af Guds engel, at graven var tom, og at Jesus var opsteget til himlen. Kristne fejrer derfor Jesu opstandelse påskesøndag.
Læs flere spændende perspektiver om påskens historie på Videnskab.dk
For flere artikler om ny forskning tilmeld dig Videnskab.dk’s gratis nyhedsbrev her