Pædagoger skal testes for empati ved ansættelsen

Ikke alle har lige stor evne til at sætte sig i andres sted, men i pædagog-faget er den evne altafgørende, mener forsker bag nyt såkaldt screeningsværktøj for empati. Forsker i den pædagogiske profession er skeptisk

I forbindelse med et stort pædagogisk forskningsarbejde, ”Barnet i centrum”, har en gruppe forskere ved DPU Aarhus Universitet og pædagogiske praktikere udviklet et nyt såkaldt screeningsværktøj, som skal teste pædagogers empati.
I forbindelse med et stort pædagogisk forskningsarbejde, ”Barnet i centrum”, har en gruppe forskere ved DPU Aarhus Universitet og pædagogiske praktikere udviklet et nyt såkaldt screeningsværktøj, som skal teste pædagogers empati.

Når pædagoger i fremtiden går til ansættelsessamtale, kan de blive præsenteret for små videoklip, der viser situationer fra daginstitutionens hverdag. Og det kan blive afgørende, hvor godt de evner at sætte sig i børnenes sted.

I forbindelse med et stort pædagogisk forskningsarbejde, ”Barnet i centrum”, har en gruppe forskere ved DPU Aarhus Universitet og pædagogiske praktikere udviklet et nyt såkaldt screeningsværktøj, som skal teste pædagogers empati.

En af forskerne, adjunkt Ole Henrik Hansen, betoner, at de praktiske erfaringer er sparsomme, men at metoden med dialog ud fra videoklip ser ud til at skærpe opmærksomheden på pædagogens empati.

”Jeg mener, der er et behov for en sådan test. Desværre kan vi ikke være sikre på, at man er specielt empatisk, blot fordi man vælger at blive pædagog. Men det er en afgørende kompetence at kunne aflæse børnenes intentioner. Den faglige læring er selvfølgelig også afgørende, men min påstand er, at den afhænger af, at der er empatiske pædagoger og lærere,” siger Ole Henrik Hansen, som tilføjer, at testen ikke står alene, men er tænkt som et element i samtalen med ansøgeren, som skal give empatien ekstra fokus.

Børnehuset Ellekilde i Skovlunde ved København har været med til at udvikle idéen. Pædagog Lisbeth Lund Jørgensen fortæller, at man begyndte at filme situationer som dén, hvor et barn bliver afleveret på stuen, og en pædagog skal tage over fra en forælder, samtidig med at hun er opmærksom på andre børn.

”Vi blev nogle gange frustrerede over, hvordan vi kunne overse vigtige signaler. Vores erfaring var, at vi ved at filme situationerne og reflektere over dem kunne få øje på noget, vi ellers ikke så. Derfra opstod tanken om, at det kunne bruges ved ansættelser. Vi betragter ikke selv metoden som et screenings- værktøj, snarere en udvidelse af den mere traditionelle ansættelsessamtale,” fortæller Lisbeth Lund Jørgensen, som tilføjer, at metoden ikke er færdigudviklet, og at Ellekilde ikke har brugt den ved en ansættelsessamtale.

I vuggestuen Barndommens Gade på Vesterbro i København har videoklippene fra Ellekilde været anvendt i forbindelse med en jobsamtale, men pædagogisk leder Lis Winther oplyser, at ingen havde fortalt hende, at klippene var tænkt som en empatitest, hvorfor hun mere brugte dem som afsæt til at tale generelt om pædagogfaglighed.

Morten Ejrnæs er lektor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde på Aalborg Universitet og forsker blandt andet i pædagogers og andre såkaldte relationsprofessioners faglighed. Han giver Ole Henrik Hansen ret i, at empati er en afgørende egenskab på arbejdsmarkedet i almindelighed - og for professioner som pædagog, lærer og sygeplejerske i særdeleshed.

”For relationsprofessionerne som for alle andre mennesker er det indimellem svært at leve sig ind i andres situation. Vi tror, at andre ser på tingene, som vi selv gør. Derfor er det meget relevant, at man arbejder med empati inden for pædagogfaget,” siger han.

”Men at udvikle en test, som man kalder et screeningsværktøj, og bruge den ved ansættelsessamtaler, ser jeg som problematisk. Det antyder, at der er én rigtig måde at forstå den menneskelige relation på, og at den skal ansøgeren kunne finde. Det er forskningsmæssigt svært at undersøge, om mennesker har empati, fordi det jo kræver, at der er nogen, der præcist ved, hvordan den person, hvis situation man skal indleve sig i, faktisk har det. Og hvem ved det? Der er risiko for, at en sådan test ikke skærper fagligheden, men dikterer en bestemt form for opfattelse som den eneste rigtige,” tilføjer Morten Ejrnæs.

Hanne Frøyr er autoriseret psykolog med praksis i København og mener ud fra 25 års erfaring med børnepsykologi, at empatien har for ringe plads i daginstitutioner og skoler. Derfor billiger hun arbejdet med at fokusere på pædagogers empati:

”Men børnene bliver ikke mere empatiske, blot fordi de møder voksne, som er gode til at aflæse dem. Derfor er det mindst lige så vigtigt, at daginstitutionen har en plan for udvikling af børnenes empati.”